Directionen for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i Kbhavn har under 25de Novbr. bekjendtgjort: At den har bragt i Erfaring, at nogle blandt Stadens Indvaanere deels af løsladte Fanger og deels af uredelige Underbetjentere, ere blevne tilbragte Breve og aftryglede enten Penge, Klædningsstykker eller Fødevare under Foregivende, at Saadant skulde komme i Straffeanstalten inddømte Fanger tilgode. Da nu saadanne Foregivender i Almindelighed ere falske, og slige Gaver, som Følge af den ved Straffehusene befalede Orden, ikke kan komme de Paagieldende tilgode, saa anseer Directionen det som Pligt, at oplyse Publikum derom, og at opfordre Enhver, som i Fremtiden kunde blive anmodet om Understøttelse til inddømte Fanger, at nægte sligt. Enhver Gave eller anden Understøttelse, som Beslægtede eller Venner af inddømte Fanger ønske at maa komme disse tilgode, kan derimod afleveres paa Straffehusenes Contoir, hvor de, forsaavidt saadant ikke er stridende imod det befalede Regulativ og Omstændighederne tillade det, ville, om forlanges imod Qvittering, blive modtagne og anvendte efter Giverens Ønske.
Dagen, 27. november 1813
Ingen kommentarer:
Send en kommentar