2) På Østergade havde den auktionsmand der bruger fortovet udenfor nr. 15 til at udsætte sine sofaer, gryder, potter og pander i nogen tid dog nådigt levnet de gående fortovsfliserne, således at en for en dog kunne med fornøden varsomhed liste sig frem. Nu synes han derimod atter at ville aldeles tilegne sig det hele. Vel står egentlig fødderne af ovenmeldte sager ikke på fliserne, men man ved at et bordblad rækker længere ud end foden, og det var i dag plat umuligt uden største besværlighed at sno sig forbi dette skramleri. Det var højligt at ønske at husejer på så stærke befærdede gader der tillige, hvilket just er tilfældet er smalle af kørebro, ville have den veltænkenhed ikke at udleje deres kældre til auktionsmænd, grøntkoner, amagere osv.
(Politivennen nr. 466, 28. marts 1807, s.7415-7416)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar