Om uforsvarlig Kørsel.

(Efter indsendt).

Uagtet det er sjældent at kuske og andre kørekarle straffes på politikommeret for ulovlig stærk kørsel, er den slemme vane dog hos mange så indgoet, hos andre letsindigheden så stor at man ofte er vidne til strafværdig kørsel, og desværre en gang imellem til bedrøvelige følger deraf.

Søndag den 11. december om aftenen blev en mand med sin kone overkørt på Østergade. Men da de tilstedeværendes opmærksomhed nærmere var henvendt på at række de overkørte en hjælpsom hånd end på at anholde kusken, fortsatte denne sin fart, ubekymret af sin uforsigtighed.

Måske kunne det ønskes at alle vogne indtil herskabers kareter iberegnet, fik numre pǻmalede. Ikke på siden eller som dog var bedre, på begge sider, men bag på, da således lettest en flygtende vogn kunne kendes.

Forunderligt er det med den grådighed næsten alle de tjenende som deres husbonder betror vogne og heste, har efter at jage afsted, endog med svingende læs og det sletteste føre. En ting som disse utro knægte dog ved at være tværtimod husbondens vilje.

Sådan hurtig kørsel med tungt læs fortjente at straffes endnu stærkere end anden hurtig kørsel, fordi den tillige er ødelæggende i en høj grad for brolagt gader og fro veje, tyrannisk mod dyrene, uredelig imod husbonden og farlig for fodfærdselen.

Indsenderen tror at have læst det ønske i et af disse blade at nogen af vore mekanikusser ville opfinde en indretning til at anbringe på en vogn hvorved man efter behag kunne bestemme en vis hurtighed som den største vogne måtte få. En sådan opfindelse var sikkert meget nyttig og ønskelig. Den er vist ikke heller umulig og indsenderen vil købe den første der svarer til hensigten.

(Politivennen nr. 555, 17. december 1808, s. 8908-8910)