14 maj 2015

Til Forfatteren af "Nyttig Advarsel" see dette Blad no. 20.

(Indsendt)

Rimeligvis harmes De over den uskik at rådne fisk kastes i kanalen, hvorved luften vist nok ikke bliver sundere. Men endnu mere ville De sikkert have ærgret Dem, dersom De som indsenderen havde set hvor ivrigt to mennesker (formodentlig matroser) tirsdag den 21. maj i det den dag værende stille vejr fiskede rådne (rødlige) hornfisk op med hænderne, omtrent 30 til 40 i antal, ved Højbro. Og hvor pænt de rensede og afvaskede hver sit knippe. At de siden har solgt dem, eller i det mindste prøvet på det, er der vel ingen tvivl om. For at opsamle dem til egen mund var det helt sikkert ikke! 


Indsenderen er derfor ganske enig med flere vidner til dette vist nok afskyelige syn, at fattige folk må (og har måttet) spise denne drøje, ækle og sundheden så nedbrydende kost. Vores så årvågne politi vil sikkert sørge for at sådan fiskefangst med salg for øje fjernes. For dette er efter indsenderen mening ikke så vanskeligt for en påpasselige politibetjent som at forhindre rådne fisks udkastning i kanalen.

(Politivennen nr. 22, Løverdagen den 1. juni 1816, s. 337-338)

Gammelstrand. Kanalen forløber til venstre i billedet. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar