Tirsdag morgen den 1. dennes kl. 8.30 var anmelderen øjenvidne til at en bryggervogn havde det uheld at vælte og kaste sit læs som bestod af 1 tønde og nogle mindre træer øl over på fortovet i Kirkestræde. Vognen blev da adskilt, hestene fraspændte og alt derefter omhyggeligt samlet.
Årsagen til dette uheld synes især at ligge i karlenes magelighed da de ikke ville bære øltræerne nogle skridt ind i gaden eller også deri at kusken ikke gad rykke tilbage ud af dette ved plankeværket for Sankt Nikolaj Kirke [ulæseligt] stræde. Da man har haft eksempler på at uforsigtighed med øltønders behandling på vognene har forvoldt ulykke, så fortale anmelderen kusken et sådant som indtraf for nogle år siden i Vognmagergade, men han svarede ligegyldigt: Sådant kan let ske.
Denne ligegyldighed hos karlen bragte indsenderen på en tanke offentligt at anmelde dette tilfælde for at vedkommende ejer til vognen kan give sine folk en irettesættelse, og formane dem til forsigtigere fremgangsmåde i fremtiden. På vognen stod nr. 19.
(Politivennen nr. 180, Løverdagen den 12de Juni 1819, s. 2906-2907)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar