Er det en læges eller amtskirurgs pligt om nattetider at stå op af sin seng og foruden betaling at modtage til forbinding mennesker der ved slagsmål på gaden kommer til skade? Spørgeren har hørt at der hver nat er en kirurg til stede på politikammeret for at komme dem til hjælp som behøver sådant. Er dette så, burde vægterne da ikke pålægges at bringe de sårede derhen, så meget mere som de har begået uorden og selv pådraget sig skaden? En anden sag er det når et fredeligt og roligt menneske ved et farligt fald eller ved et ulykkeligt tilfælde kommer i den stilling at han trænger til en læges hjælp, for da byder menneskeligheden at man ufortøvet iler til den nærmeste der kan yde damme, og enhver veltænkende læge vil da vist ufortrødent yde den. Men at en læge der ofte træt og mødig efter talrige sygebesøg kommer sent om aftenen to ro, skal såvel som de øvrige af husets beboere, vækkes af deres søvn fordi nogle urolige personer ved svir og slagsmål er kommet til skade, synes virkelig urimeligt. Man kan derfor ikke andet end antage at spørgsmålet vil blive besvaret benægtende. Men skulle det imod formodning besvares bekræftende, nemlig at det i alle tilfælde er en læges pligt til alle tider at komme enhver uden undtagelse til hjælp med sin kunst, da var det at ønske ta de herrer læger ligesom jordemødrene ville forsyne sig med en egen klokke i deres værelse, hvorfra en snor om natten kunne nedlades, hvorved vægteren eller andre kunne kalde dem til assistance og hjælp uden at forstyrre de øvrige beboere i deres nattero.
(Politivennen nr. 278. Løverdagen den 28de April 1821, s. 4476-4477).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar