Anmelderen kan erindre i sin ungdom at have været i Sankt Nikolaj Kirke juledags morgen til froprædiken, og da var kirken smukt oplyst og messinglysekronerne vel afpudsede. Det samme var tilfældet i de andre hovedstadens kirker, såvel til froprædiken som til aftensang. Det var ham derfor meget påfaldende da han første juledags morgen hørte froprædiken i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn at finde lysekronerne i en temmelig urenlig tilstand, mens de dog var forsynede med lys. Til en så høj helligdag plejer man og allevegne at udrydde den gamle surdej, og nu da kirken i den senere tid besøges af en meget talrig mængde, kunne man ønske at en mere renlighed og properhed også her måtte finde sted. Kirken lønner jo betjente som sådant vel påligger som pligt, og deres forretninger er vist nok ikke af det omfang at de jo kunne levne dem tid at påse at sådant ikke oftere fandt sted.
(Politivennen nr. 365. Løverdagen den 28de December 1822, s. 5920).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar