Smådrengenes soldaterleg er vist ikke alene i og for sig selv betragtet uskyldig, men kan måske endog anbefales som gavnlig for skoleungdommen hvad enten man tager hensyn til den bedre holdning som legemet derved får, eller til den klarere forestilling om pligtmæssigt forsvar, hvilket ved denne leg fremfor ved nogen anden, vækkes og næres. Ledsages den derimod af ord og fagter der fremkalder et tydeligt begreb om de måder på hvilke man kan tilføje sine medmennesker hån og smerte, så tildrager den sig fra et andet synspunkt den aldrende tilskuers alvorlige opmærksomhed.
Således så anmelderen heraf for nogle dage siden en flok velklædte drenge der morede sig med oven nævnte leg, ligesom også med nogle gymnastiske øvelser. Men næsten alle bevægelserne blev ledsagede af skældsord, forbandelser, sparken, mavestød, ørevrid, munddask, stokkeslag mm. som man ikke vil nævne, naturligvis kun for spøg. Dog viste det hele tidlige anlæg til en sædernes råhed som man ikke nok så meget kan ønske at se neddæmpet i barndommens år, og som sikkert for en stor del hidrører fra de eksempler de ældre giver de yngre, muligvis endog fra hyppigt at tage militære øvelser og hvad derved foregår, i øjesyn. Er det gamle ordsprog sandt: "Vanen kan blive til fordærvelse", så tør der med grund håbes at retskafne forældre og samvittighedsfulde lærere i tide ville alvorligt modarbejde en råhed i sæderne og en ligegyldighed ved andres lidelser der ellers muligvis i forening med den nulevende slægts øvrige udskejelser, kunne gøre den legemlige og åndelige elendighed endnu større, og til sidst berøve den godmodige danske nation dens bedste klenodie.
(Politivennen nr. 347. Løverdagen den 24de August 1822, s. 5617-5619).
Redacteurens Anmærkning
Indslag i denne debat: Politivennen 347, Politivennen 349, Politivennen nr. 351 eller 352 mangler, Politivennen nr. 353, Politivennen nr. 355, Politivennen nr. 356, Politivennen nr. 357, Politivennen nr. 358, Politivennen nr. 359.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar