28 november 2015

Noget til den ubudne Indsender af Stykket om Menneskeafretning i Politievennen No. 358.

Det er ubegribeligt hvad denne indsender egentlig har haft til hensigt med sit langtrukne, intetsigende væv uden det skulle være for at modsige, eller for at vise hvor udansk og tillige meningsløst han kan skrive. Hvad kan det vedkomme publikum (hvis ordfører han tillige giver sig mine af at være) at han i sin ungdom har fortjent revselse og fået den, skønt måske ikke nok? Skulle derfor Danmarks samtlige bønderkarle regaleres med mavepuf, ørevrid, sidestød, drøje næsestyvere og lignende som om det var kreaturer? For at de får nogle rap har jeg jo aldrig påanket. Ligesom jeg også tydeligt nok har erklæret både hvad jeg forstår ved soldatens mishandling og at der kunne gives undtagelser blandt underofficerer som blandt andre mennesker. Men det er med indsenderen *) som med alle sådanne folk: af mangel på grunde gentager de hvad man allerede engang har gendrevet, eller tager deres tilflugt til ordfordrejelse og grovheder. Derfor ikke et ord mere fra min side i denne sag, om end nok så mange anonyme smørere skulle finde for godt at overfalde mig. Det er mig nok at have gjort opmærksom på et misbrug som man må håbe at se hævet.

J. C. Lange.

*) Ved indsenderen forstår jeg hr. Mørcks selvindbudte forsvarer skønt man her måske turde anvende det bekendte: "Røsten er Jacobs røst, men hænderne er Esaus hænder."

(Politivennen nr. 359. Løverdagen den 16de November 1822, s. 5828-5829).

Redacteurens Anmærkning

Indslag i denne debat: Politivennen 347Politivennen 349, Politivennen nr. 351 eller 352 mangler, Politivennen nr. 353Politivennen nr. 355Politivennen nr. 356Politivennen nr. 357Politivennen nr. 358Politivennen nr. 359.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar