Uden at nægte at man jo ikke kan andet end billige den i Politivennen nr. 346 fremførte anke over de her i staden omstrejfende lirespillere og øvrige musikanter, sangere osv., så kan jeg (uagtet jeg aldeles ikke finder ovennævnte indrykkede anvendelig på mig) dog ikke undlade herved at erklære at de instrumenter som jeg grundet på allerhøjeste tilladelse lader høre ikke er af den beskaffenhed at kan sættes i ligning med de omvandrende gamle forslidte lirer (hvilke sidste unægteligt ofte både spilles og følges af ukultiverede og rå mennesker), men er udmærket gode renstemte spillepositiver for nylig anskaffet fra Schwartzwald. Jeg er temmelig vis på alles bifald og tør lade høre dem hvor det skal være. Ligesom jeg også herved tør forsikre det ærede publikum at der fra min side når og hvor jeg lader mine positiver høre, aldeles ingen uorden er sket eller skal ske, hverken ved gadedrenge, dagdrivere, visekællinger eller andre. Hvorimod jeg tillige må gøre opmærksom på at jeg har hørt at adskillige lirespillere skal have udgivet sig for mig. Men for disse handlinger kan jeg jo slet ikke svare. Den mig allernådigst meddelte bevilling udviser hvem jeg er.
J. E. Gigengack.
(Politivennen nr. 347. Løverdagen den 24de August 1822, s. 5620-5621).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar