Vejfiskalen i Københavns Amt ville meget både glæde og gavne de vejfarende ved strengt at pålægge opsynsmændene ved vejarbejdet fra Søborghus ad Buddinge og Bagsværd, Nørreskov til Fiskebækbro ikke at lade noget vejstykke belægge med grus eller andet før alle de store synlige sten blev udtaget som ligger til så megen skade. For det er meget ubehageligt at man ikke kan køre midt ad vejen, uden at risikere enten at vælte eller køre sit vogntøj i stykker, for ikke at tale om at mange vogne som ellers længe kunne været brugt, er itukørt på disse slemme sten. Tillige ønskede man at træerne i Nørreskov måtte blive udhugget noget længere fra vejen hvor de står til megen skade for denne og efter vejforordningen vist nok meget for nær vejen.
Søren Jensen
fra Farumlund Bregnerød.
(Politivennen nr. 389. Løverdagen den 14de Junii 1823, s. 6306-6307).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar