02 marts 2016

Svar til Anmælderen i Politievennen nr. 531 om "Et stødende Syn paa Alfar Vei"

Anmelderen har gjort sig skyldig både i urigtig fremstilling af sagen og i usandhed. -

1. Bliver der i det anmeldte lille hus neden for Frederiksberg Bakke ikke slagtet heste. Til føde for mine svin og hunde dræbte jeg i sidste efterår nogle gamle, udlevede heste. Uvidende om at det under frost og vinter kunne være skadeligt, lod jeg de dræbte kroppe ligge ubegravede for at kreaturerne kunne fortære dem. Men ved befaling fra politiet af 23. december f. å. blev det mig pålagt at bortskaffe disse kroppe, og det skete da også straks.

2) Siger han at en stor del af disse dyres indvolde og benrade ligger kastede omkring. Dette er en åbenlys usandhed. Siden politiets forbud har dette ikke været tilfældet, og anmelderen burde være så retskaffen at skelne mellem før og nu.

Det okse- og svineslagteri jeg driver i nævnte hus, er lige så lovligt og lige så fosvarligt som det der drives på Vesterbro. Den vejfarende som ikke kan udstå dunsten af mit slagteri ved landevejen, bør endnu mere holde sin næse fra Vesterbro. Mit slagteri ved landevejen kan således næppe give forargelse for andre end en misundelig eller en for fintfølende herre. Jeg opfordrer derfor anmelderen til i følge med politiet at undersøge og bese min bedrift før han gør sig skyldig i flere urigtige angivelser.

Hans Jørgen Petersen.

(Politivennen nr. 533. Løverdagen den 18de Marts 1826, s. 168-170)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar