Bornholmske Kapere. (Efterskrift til Politivennen)

Det fortjener at  anmærkes til Bornholmernes ros, at ligesom de allerfleste Kaperførere ere Bornholmere, saaledes have Bornholmerne fra deres Ø selv viist saadan djærv Kaperdaad, som man forgæves, på Helsingør nær, vil søge Exempel paa andetsteds. Saaledes toges i Sommer 5 engelske gode Priser af Sandvig og Allinge samt Fiskerlejet Teines Beboere, paa en Maade som vel fortjener at kjendes. Intet af dem er taget med Kaperfartøj eller mindste Kanon, men alle med uarmerte Fiskerbaade. Med de første to gik det saa til. Nogle faa ubevæbnede Mænd toge ud til dem med Fisk og Fjærkræ at sælge. Englænderne troede dem saa gode Venner, at de satte deres egen Baad ud og begge Kaptajner fore i Land til Allinge, ja en Kaptajn af et tredie Skib fulgte med for at gjøre Selskab. Det første som i Land blev foretaget var at anholde de tre Kaptajner, og da man nu kjendte Styrken paa Skibene, samlede en Del Allingeboer sig for at gaa ud og tage dem alle tre De troede sig dog dertil for faa, sendte derfor til Rønne og fik nogle Søfolk derfra. De forsynede sig saa godt de kunde med Vaaben, entrede de to Skibe, men det tredie, som mærkede Uraad, lettede, og skjød nogle Skud paa de to andre dog uden Virkning, thi disse førte Allingboerne samme Nat lykkelig ind til god Havn. Nogen Tid efter dette saae man fra Allinge en engelsk Brig, der ansaaes for en Kanonbrig. Allinge raske Søfollk samledes, og besluttede at angribe den. Man inddelte Mandskabet i Baadene, saaledes at den største Deel laae skjulte under Baadsejl, men alle havde Vaaben. Af den første Baad, som bordede, sprang Mandskabet hurtigt over, og medens En gik til Kahytten, og med spændt Pistol for Brystet bød Kaptajnen at overgive sig, sprang en anden til og rev Portlinen løs, hvorved Anker med Tov løb ud, og Skibet, som var under fulde Sejl, blev derved saaledes standset i sin Fart, at de andre Baade hurtigen kom til Borde, en tredie greb den Eng. Styrmand, som kaldtes til Hjælp af Kaptajnen, i Nakken, og kastede ham tilside, og nu var Skibet deres. Disse Folk vare saameget mere at rose, som de gik ud i Tanke at det var en Kanonbrig, og havde indgaaet, at hvor som ej holdt Stand saalænge som Anførerne, maatte de andre frit flyde. Nogen Tid efter at dette Skib var bragt ind til tryg Havn, saae man atter en Brig, og den blev taget af nogle faa Allingeboer, Fiskere fra tejne og Bønderkarle. De fore ud og i en Rug overmandede de Engelske. Det 5te Skib toges med endne større Snildhed. Nogle Allingeboer der havde skjulte Pistoler hos sig, fore ud til det, som for at sælge Æg og Fisk o.s.v. Der blev da købslaaet med dem. Kaptajnen gik ned i Kahhutten med Formanden for at betale ham, men en af Allingeboerne gik ned tillige og med Pistolen tvang ham til at give sig. De øvrige paa Dækket havde i samme Øjeblik Pistolerne frem, og tvang Mandskabet, hvoraf just endel vare oppe at gjøre Sejl fast; og førte saa Prisen til Kristiansø. Alle de 5 Skibe ere saaledes tagne uden et eneste Skud, og uden Menneskeblods Udgydelse paa nogen af Siderne, ligesom ingen Kaptajn eller Matros af Fjendens berøvet det mindste.

(Dagen, den 22. november 1808)

Det var i dette farvand ud for Allinge at de dramatiske kapringer foregik. Husene er dog alle fra 1950'erne. Bortset fra Næsgården mm. på Løsebækgade, længst væk i billedet. Mod højre, Tejn. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Almindelig Hospital. (Efterskrift til Politivennen)

Penta No. 18 forkynder en betydelig i Verk værende Udvidelse af Almindelig Hospital. Fattigvæsenet har købt den ved Siden af samme liggende, Agent Duntzfelt tilhørende Grund. Dette Køb er gjort uden Udgivt for Fattigvæsenet. Hospitalets Velgjører Ladige havde 20000 Rd staaende paa første Prioritet i Gaarden, og de af Købesummen resterende 10000 Rd. kunne afbetales i et eller flere Aar efter Lejlighed, og af de Renter Ladiges til Hospitalet skjænkede Kapital afgiver. Der bliver nu Værelser for dem, der ville betale godt for deres Pleje. Publikum faaer saaledes en Behagelighed som ønskedes. Hospitalet en betydelig Indtægt, og dets Læger Adgang til større Øvelse. - Denne Gaard skal kaldes Ladiges Minde, til Ære for Hospitalets Velgjører.

(Dagen, 11. oktober 1808)

Købet af den 3559 kvadratalen store ejendom bekom hospitalet særdeles vel, idet man således undgik at skulle bebygge det daværende hospitalsareal yderligere. Den kom dog ikke til at hedde Ladiges Minde. Efter sukkerraffinadør Henrik Ladige, Gammeltorv 4 (nu 14). Bygningen bestod af 5 dag i 3 etager. (Johann Christian Wilhelm Wendt: Almindeligt Hospital i Kjøbenhavn. 1833). Under Englandskrigene var hospitalet i pengemangel:

Direktionen for almindelig Hospital har i offentlige Blade anmodet de Familier, i hvis Køkken renlige Ben blive tilovers at aflevere dem til Sygehospitalets Portner, da Bensuppe der paa Stedet kaages til Lemmernes bedre Forplejning. I flere Husholdninger, hvor regelmæssigen et stort Antal Ben samles, vil Hospitalet, naar det derom underrettes, lade dem paa bestemte Dage om Ugen afhente; Hospitalets Medlemmer vil derved kunde faae en kraftig Suppe, som det under Kjødets nuværende høje Pris ikke er saa let at skaffet dem

Dagen, 26. november 1808

Krigsfanger i Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingør den 20de Okt. I Mandags kom 12 holstenske Vogne fra Kbhvn med eng. Fanger, nogle og 50 i Tallet, deriblandt nogle Søoffiserer og Skibskaptajner, Marinere, Matroser og eet Fruentimmer. De første blev indlogere hos Mad. Juhl under Bevogtning Natten over af Militære med en Offiser, de sidste bragte til Kronborg. Den bekjendte Kapt. Schimmel var og med. Dagen derpaa bleve de med 8 Parlamentærbaade overførte til Admiralitetsskibet ved Raa. Mandskabet i de første 6 Baade raabte ved Afsejlingen fra Skibsbroen flere Gange Hurra, der skulde vel være Bevis for deres gode Begegnelse i Danmark, men de i den 7de og 8de Baad taug, da hin Kapt. Schimmel, som kom med i den 7de, ligesom forbød disse det, muligt fordi intet fra denne Side blev besvaret, eller han var bister i sin Hu.

(Dagen, 21. oktober 1808)

De engelske søfolk blev interneret på Kronborg. Officererne ude i byen hos privatfolk, sikkert under helt andre gode forhold. Foto: Erik Nicolaisen Høy

Snedker i Adelgade. (Efterskrift til Politivennen)

I denne Krigstid, da mangen ædel Færdrelandets Forsvarer besegler sit Krav paa dets Taknemmelighed med Tabet af dyrebare Lemmer, da vi have med en glubsk og lumsk Fjende at gjøre, hvis Feltherrer ønske Kvinder og Børn sammenproppede i de Byer de belejre, for at kunne lemlæste dem med Bomber o.s.v. er det en sand Glæde at erfare, at vi ogsaa hos os selv kunne faae saadanne Redskaber gjorte, der paa den bedste Maade lindre Tabet af en Arm eller Fod, og gjøre det ukiendeligt. Hr. Snedker J. Wulf, boende i Linden i Adelgaden, forfærdiger overmaade velgjorte mekaniske Arme og Fødder, og for en taalelig Pris. Ogsaa mekaniske Stole for Apoplektiske forstaaer han at forfærdige til største Tilfredshed.

(Dagen, 30. august 1808)

Svømmekonkurrence. (Efterskrift til Politivennen)

Afvigte 4de og 5te September foretoges Veddesvømningen paa Nyholm. Af 39 Konkurretere, som underkastede sig Svømmeprøven i Længden, svømmede kun 24ve 800 Alen eller derover resultatet af den senere af dem aflagte Prøve var dette: - De som lodes til Hovedprøve vare 1) Peter Jensen, Lærling 7 Klasse No. 4, Johannes Olsen, Malerdreng, 3) Johan Vilhelm Konstabel, 4de Division 2det Artilleri, No. 47, 4) Joh. Christian Sæby, af Bredgadens Skole, 5) Peter Hansen, Lærling 7 Komp. No. 177, 7) J. E. Jensen, Skibsdreng, indr. Matros No. 3, 8) H. F. Herman, Tømmermand 6te Komp. No. 122, 9) M. Jensen, Lærling 6 Komp. No. 121, 10) P. Johansen, Lærling 4 Div. 44 Komp No. 63, 11) J. Jensen, en Høkers Søn, 12) J. J. Henrichsen, af Opfostringshuset, 13) C. Halvorsen, af dito, 14) C. Sørensen, Piber ved D. L. R., 15) P. J. Ferdinand, Lærling 7 Komp. No. 167, 17) J. Hesse, Tambur ved D. L. Reg., 18) H. C. Brystmeier, af Opfostringshuset. - Denne Orden og Numerering er dem tilkommer efter Svømmeduelig i det Hele. - Ved Længdesvømningen tilbagelagdes 1600 Alen i 46 Minutter af No. 1; 1400 Al. i 46 Min. af No. 2; 2160 Al. i 63 Min. af No. 3; 1200 Al. i 36 Min af No. 4; 1185 Al. i 27 Min. af No. 5; 2000 Al. i 51 Min. af No. 6; 1760 Al. i 43 Min. af No. 7; Alle de øvrige svømmede 800 Al. i 18 til 22. Min., undtagen No. 11, som svømmede 920 Al. i 24 Min. - Ved Længdedykningen tilbagelagdes under Vandet 30 Alen i 33 Sekunder af Liv 1 [følger øvrige resultater] - Ikkun no. 1, 2, 3 og10 gjorde den store Prøve i Dybdedykning, med at stikke Tovet igjennem Ballastjernet. Dybdedykningen forrettede No. 1 i 43 Sek., No. 2 i 60 Sek., No. 3 i 63 Sek. og No. 10 i 30 Sekunder. - I Prøven med at flyde paa Vandet uden Bevægelse stod No. 1, 2, 4, 5 sig godt. [følger øvrige resultater]. I Prøven med at berge og optage Druknede af Vandet, bar No. 1 sin Mand 150 Alen i 5 Min. [følger øvrige resultater] den eneste, som slet ikke udstod denne Prøve var samme Længdesvømmer No. 3. - Premierne [følger hvem fik hvad]. Direktionen fandt ikke, at Nogen havde udmærket sig saaledes, at første Premie kunde tilkjendes. Men da Selskabet har besluttet, at 40 Rd. aarlig skal uddeles til Præmier, bleve disse bestemte saaledes, som oven for er anført. -- Direktionen for Selskabet for Svømmekunstens Udbredelse d. 8. Sept. 1806.

(Dagen, 12. september 1806)

De nævnte 1600 alen svarer til lidt over 1.000 meter:

Ulykke i Nyboder. (Efterskrift til Politivennen)

I Løverdags hændte sig i Nyboder det ulykkelige Tilfælde, at to smaa Drenge fandt en Granat, som de Engelske havde kastet herind under Bombardementet, i Jorden i den Gaard, hvor deres Forældre boede. Den ene af Drengene satte sig ned paa Jorden og lagde Granaten imellem Benene, for med et Jern at skille den ved den Ureenlighed, der havde sanket sig omkring den; men pludselig sprang Granaten, der endnu havde sin Fyldning, overslog Armene og Benene paa Drengen, som døde en Time derefter, beskadigede den anden Dreng, som havde staaet og seet til, og ligeledes Moderen og hendes diende Barn, som vare i Stuen. Huset blev ogsaa meget ruineret. Lumske som Engellænderne ere de Engelske Kugler!

(Nyeste Skilderie af København, nr. 81, 19 Julii, 1808)

Christian 7.'s Død (Inserat)

Politivennen skrev ikke noget om Christian 7.'s død, men det gjorde til gengæld "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender", 13. juni 1808, altså 3 måneder efter kongens død:

Ved Høistsalig Kong Christian de Syvendens Liigs Bisættelse i Rendsborg, blev følgende Ceremoniel iagttaget:
Efter at alle Foranstaltninger vare trufne, og Lit de Parade for den Høistsaglige Kong Christian den Syvende var bleven fuldkommen indrettet i det Kongelige Palai i Rendsborg, blev det alle og enhver tilladt, fra 25 April til 7 Maji, hver Dag i 2 Timer, at see Allerhøistsamme. Det høie Liig stod i den store med Sort overtrukne Sal paa Palaiet, paa en i Midten anbragt Forhøining af 3 Trin, som med sort Fløil var overtrukken og kantet med Sølvfryndser, hvorover var lagt et hvide Sølvmohrs Kors, som gik ned over Trinene og Reposerne. Paa hvert Hiørne af den midterste Forhøining, saavelsom paa hvert Hiørne ved Fødderne, og ved hvert Hiørne af det Sølvmohrs Kors, vare 12 med sort Fløiel overtrukne og med brede Sølvfryndser udziirede Postamenter anbragte, hvorpaa der stode prægtige Sølvgirandoler. Paa bemeldte Forhøining stod den inderste Kiste, som udvendig var betrukken med sort Fløil og indvendig beklædt med Sølvmohr, i hvilken det Høi Kongelige Liig laae, paa Madratser og Puder af Sølvmohr, rigt ziirede med Guldfryndser og Galoner og var klædt i den i Kiøbenhavn dertil forfærdigede prægtige Salvingsdragt, bestaaende af hvid Drap D'Ors Trøie, opbundne Buxer af samme Tøi, rigt besat med Point d'Espagnes og brede Guldkniplinger, en rød Fløils Kappe, rigt brodereet med Guldkroner,og forret med hvidt Hermelin, hvide Silkestrømper og hvide Skoe, samt Handsker paa Hænderne, hvilke alt var broderet med Guld. Oven over Forhøiningen var ophængt en med sort Fløil overtrukken Baldachin i langagtig Form som Forhøiningen, som med Sølvgaloner, Fryndser og Qvaster var rigt udziret. Alle Gemakkerne vare overtrukne med sort Klæde og oplyste med Lampetter som med sort Flor vare bebundne.

Den 8de Maji blev den Høistsalige Konges Liig isat i den yderste Kiste og denne derpaa tillukket, hvorefter Kisten var for alle og enhver at see indtil den 14de Maji. Kisten var i Form af en antique Sarcophag, indvendig betrukken med Sølvmoer og udvendig med sort Fløil, den hvilede paa 4 syphinxer af Bronze under hvilke var anbragt en orneret Sokkel. Ornamenterne i Gesimsen, som løbe omkring Kanten af Kisten, vare af Bronze, i Ilden forgyldt.

I Frisen ved Hovedet og Fødderne stod Hs. Majestæts Alder, Fødsels- og Dødsdag med Bronze Bogstaver. Under Frisen var ved Hovedet anbragt det Kongel. Vaaben af dreven Sølv, og ved Fødderne en Slange, som bider sig i sin egen Hale, forestilende Evigheden, inden i dens Cirkel var en Taarekrukke af Bronze. Laaget af Kisten havde en flad rund Form, de 4 Hiørnet ziret med opstaaende antique Ornamenter af Bronze. For Enden af Laaget ved Hovedet var anbragt en dalende Sol, ligeledes af Bronze, i Ilden forgyldt, og for fødderne et Sølv-Kors. Siderne af Kisten vare ornerede med Canatûrer og Allegrek, hvilke saavelsom alle Indfatninger, vare forfærdigede af Guldtresser. Omkring Forhøiningen ved det høie Liig stode 5 Piedestaller med den høistsalige Kongens Ordener, paa røde Fløils med Guldkniplinger og Qvaster, udzirede Puder. Foruden Overkammerjunker de la Calmette, som besørgede Overhofmarschals og Kammerherre Revenfeldt, som forrettede Hofmarschals Embeder, paaraderede endnu hver Dag, saalænge det høie Liig blev seet.

[Her følger en liste af over 60 personer]

Foran enhver af disse Herrer gik en Betient med en m()sort Flor behængt hvid brændende Voxfakkel.

Derefter bleve de af hans afdøde Majestæt baarne 5 Ordener paa røde Fløils med Guldgaloner og Qvaster besatte Puder, af efterstaaende Herre baaren foran det høie Liig, saasom:

[Flere navne på de der deltog i processionen]

Den høistsalige Konges Liig blev ved Indgangen til Kirken imodtaget af Hans Magnificence Hr. General Superintendent Adler og Rendsborger Geistlighed, og saasnart det høie Liig var indsat i det for Allerhøistsamme i den ene Ende af Kirken indrettede og ovenfor beskrevne Kapelle, og Obersterne vare udtraadte, gik Hans Høifyrstelige Durchlauchtighed Hertugen af Augustenborg, Hr. Overkammerjunker de la Calmette og Hr. Kammerherre Reverfeldt, samt Hr. General Superintendenten ind i Kapellet, hvorfra de efter et kort Ophold, igien udkom.

Hans Høifyrstelige Durchl. Hertugen af Augustenborg blev derefter af Hr. Over-Kammerjunker de la Calmette geleidet til den Kongl. Stoel, og efter at alle øvrige Herrer vare pladserede i Kirkestolene, blev nedenstaaende Sørge Cantaate, forfattet af Professor Sander, og hvortil Musikken var componeret af Kapelmester Kunzen, under dennes Bestyrelse udført ved 52 Instrumentister og 20 Sangere.

[Her følger kantaten, der er på tysk]

Fienden ved Egholm. (Efterskrift til Politivennen)

Hans Majestæt Kongen haver under Dags Dato ved Parolen ladet bekiendtgiøre:

Fra Gen. Lieut. Carstenskiold er det Os indmeldt, at 2de stærke bemandede fiendtlige Barkasser gjorde, om Eftermiddagen den 29. Maj, Jagt paa nogle Baade, som kom fra Corsøer og Skielskiør, og ville til Egholm; men da Baadene kom til denne Øe, stod Jægerne af det 1ste jydske Inf. Regt. parat for at forsvare dem, og trak Baadene i Land i Fiendens Paasyn, og beskiød dem saaledes at han ei kunde nærme sig. Imidlertid var Capt. v. Guldberg kommet til Hielp fra Omøe med tvende 3pundige Kanoner, som efter nogle Skud nødte Fienden til at flygte. Captajn Guldberg melder, at skiønt Kuglerne fra de fiendtlige Barkasser fløi hans Folk i stor Mængde om Ørene, saa viiste saavel disse som Artilleristerne den Iver og Uforsagthed som egner brave Soldater og fortiener Vor tilfredshed.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 3. juni 1808).

Beboer i Nygade/Knabrostræde. (Efterskrift til Politivennen)

Til Prokurator Bejer, boende paa Hjørnet af Nygade og Knabrostræde, have Kunstnere eller Professionister (der i dette Aar indgaae i Ægteskab med et indenrigs Fruentimmer og ere i Forvejen bekjendte for gode og Staten nyttige Borgere) at melde sig med skriftlige Ansøgninger og Bevisligheder, for at vinde Renterne af den i dette ædle Øjemed af Grosserer Brok udsatte Kapital 85,000 Rd., der inddeles i Gaver til 1000 Rd. - Sammesteds have og Tjenestefolk af begge Kjøn at møde, der i 8 Aar har tjent paa et Sted tro og sædeligt, for at naae Renterne af den udsatte Ærespræmie 850 Rd. for hvert Kjøn.

(Dagen, den 27. maj 1808)

Fejø. (Efterskrift til Politivennen)

Fæjø d. 11 Maj. Ligesom de engelske i Fjor ofte kom i Land paa den 5 Fjerdingvej fra Fæjø liggende Ø Vejrø, saaledes besøger de den og imellem i Aar, og medtage Kalve, Faar, Gæs og andre Smaakreature. Anden Paaskedag huserede de der slemt. To og fyrretyve engelske kom i Land, toges hos Øens 4 Beboere alle deres Høns, hos een 3 Faar og hos en anden 2 fede Kalve. Hos en Bonde, der ej var hjemme, opbrækkede de Kisterne, og da de ej paa anden Maade kunde komme i en Dragkiste, hvis Laase vare stærke, sloge de hele Beklædningen ud bag af samme, de stjal Rageknive, Brødknive og slige Ting hvad som fandtes. For at vise deres Mesterstykke paa Vejrø, øvede de Engelske sig paa at skyde Øens Gæs, og efter 7 forgæves fjorte Skud var den 8de Jæger heldig nok til at træffe en tam Gaas paa nogle faa Skridt.

En troværdig Rejsende, som nyligen paa et neutralt Skib er kommen hid fra England, forsikrer, at den almindelige Stemning der er for Krigen; at Nazionen langtfra ikke nedstemmer sin Overmod og sine rasende Fordringer paa Havets Herredømme; at, med Undtagelse af nogle Manufakturstæder, føles Krigens Elendighed langt fra ikke saa meget i England, som det var at ønske, og Bønskrivter om Freden bekæmpes af andre Bønskrivter, som fordre Krigens Fortsættelse. Er dette sandt, da er det neppe at vente, at det almindelige Handelsforbud imod England vil kunne i en kort Tid undertvinge Havets Tyranner, og Europas Vel synes at kræve kraftige militære Foranstaltninger, for at angribe og undertvinge denne overmodige Fjende paa sin egen Ø.

(Dagen, 21. maj 1808)

Kvinde henrettet på Amager. (Efterskrift til Politivennen)

Delinkventinden, der i Dag Morges henrettedes med Øxe uden Amagerport, er fød her i Kbhavn i Nyboder. Hun var nogle og tredsindtyve Aar gammel og gift med Øltapper, siden Tamper ved det borgerlige Artilleri, Meesing. I November 1795 arresteredes hun for Rufferi og idømtes i April 1796 til Tugthuset paa Livstid, men var der kun 4 Aar, da Kongen benaadede og frigav hende. I Desember forrige Aar begik hun den Ugjerning, for hvilken hun i Dag maatte bøde med Livet. En Nabokone kom til hende og bad at hendes lille Søn en Dreng paa 4 Aar maatte, medens hun rygtede et Ærinde, være hos hende. Hun tilstod det, men da Barnet var utaalmodig kastede hun det i Vrede paa Sengen og overskar Struben paa det. Kl. 8 kom hun hvidklædt kørendes i Karet til Retterstedet, hvor hun modtoges af Præsten Hr. Professor Brorson. Hun gik selv op af Trapperne og syntes ikke meget forsagt. Efter Dommens Oplæsning og en kort Tale fra Præsten tog Skarpretteren fat paa hende, afklædte hende, bandt Hænderne og lagde hende efter nogen Modstand ned paa Blokken, hvor et Hug skildte Hovedet fra Kroppen. En stor Del Tilskuere, hvoriblandt en stor Mængde Fruentimmer, vare overværende ved denne Henrettelse.

(Dagen 25. april 1809)

"Prinds Christian Friderich" - det sidste store danske slagskib 1808. (Efterskrift til Politivennen)

Ukendt: Orlogsskibet Prins Christian Friderich, comanderet af Captain J. Jessen, overgives efter 5 Timers mageløst Forsvar mod tvende engelske Orlogsskibe og en Fregat. Affotograferet kobberstik. 1808. Der findes naturligvis ingen øjenvidnebilleder af begivenheden. Skibene er sandsynligvis tegnet ud fra skibenes udseende og tilført en passende mængde skudhuller. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Rusland og Frankrig havde indgået en aftale om at russiske styrker tidligt i 1808 skulle rykke ind i Finland og erobre dette land fra Sverige. Et fransk-spansk korps under marskal Bemadotte skulle fra syd for Elben rykke gennem Danmark og landsættes i Skåne. Kronprins Frederik gav de fransk-spanske tropper lov til at passere og lovede at ordne søtransporten, samt at stille en styrke på 6000 mand til rådighed for Bemadotte. Dette skulle ske før før engelske flådestyrker hen på foråret dukkede op i danske farvande. Den 29. februar erklærede Danmark Sverige krig. Men først i begyndelsen af marts satte de fransk-spanske tropper sig endelig i bevægelse. Ydermere forsinket efter at kejser Napoleon afventede at russerne den 21. februar var faldet ind i Finland. Forsinkelsen betød at englænderne nåede Sprogø den 16. marts og snart tilsluttede yderligere enheder sig et par dage senere i Store Bælt. Bemadotte besluttede at aflyse operationen. Men kronprinsen reagerede på de engelske skibe i Store Bælt. Det gik som følger: 

Kiøbenhavn, den 25de Marts. En Trefning er forefaldet i Indløbet til Beltet imellem Orlogsskibet Prinds Christian, Capitain Jessen, og en engelsk Eskadre. Den begyndte Tirsdag Morgen Kl. henimod 3 og endtes om Formiddagen Kl. 8. En Kamp imod en Overmagt af to Orlogskibe og tre Fregatter maa i een Henseende altid have et sørgeligt Udfald og dog blive høist hæderlig for Nationen og Flaget. Tilsidst kom vort Linieskib paa Grund tilligemed to af de Engelske, og blev derefter taget ved Entring. De nærmere Omstændigheder i Henseende til den kiekke Besætnings Skiebne veed man endnu ikke.

Fra et Øievidne til Hiin Søebataille, meddeler Udgiveren af Fyens Stifts Adresse Avis, følgende nærmere paalidelige Oplysninger herom:

"Kapitain Jessen, var, efter at have i Helsingøer faaet frisk Besætning af Matroser og Officerer samt Proviant og tillige endeel af Kronens Regiment ombord, den 21de Marts, afsejlet til det store Belt, for at fordrive den Engelske Fregat og Kutterbrig, der havde lagt sig ved Sprogøe, for at hindre Overfarten af Tropper. For at komme des hurtigere til Beltet, vilde han have gaaet Sønden om; men Modvind nødte ham til at tage Kursen Nordlig. Endskiønt de raske Hornbekkere, som vovede sig ud for at advare Jessen om Fiendens Nærværelse, toge en farlig Gienvei Sønden om Hesseløen, og havde det Danske Skib i Sigte, kunde de ikke komme det nær nok for at naae deres Hensigt, da der paa samme Tid kom Jessen imøde (ventelig fra store Belt) et Engelsk Rangskib, 1 Fregat og en Kutterbrig, som alle 3 satte efter ham. Jessen vendte nu hurtig om, iHaab om at seile fra dem, uagtet han saa havde Modvind; men da møder ham strax de Engelske Skibe, som Hornbekkerne skulde advare ham for. Han søgte og at manøvrere sig fra disse; men det var umueligt paa dette farlige Farvand. Fra Kl. 6 til 7 samme Dags Aften, nemlig den 22de, undgik han dem; men tilsidst fik de ham ind i en Krog ved Overbye ude paa Odden i Odsherred, hvor han ene i Mørket leverede de 5 fiendtlige Skibe en rædsom Bataille, som man fra Landet blot kunde høre lige fra Kl. 7 til 11 om Aftenen. Da den brave Jessen endelig blev nødt til at vige for en saa stor Overmagt, satte han sit Skib paa Grund omtrent et Riffelskud fra Land, i Haab om maaskee at bierge sit Mandskab og at Engelænderne ei skulde faae Skibet; men de entrede ham saa hurtig, at han ei engang kunde faae Tid at sætte sine Barkasser i Søen. En gyselig Skrigen forkyndte Entringen, og man kunde høre dem langt nede i Rummene endnu at slaaes, saa der vel neppe er mange af vore kiekke Søefolk tilbage, da de har forsvarer sig til det Yderste.

"Saasnart man ved Hornbekkerne, som over Hals og Hoved maatte flygte i Land, næste Morgen fik Sammenhængen at vide, samlede Kystmilicen og nogle Militære sig og traf de fornødne Sikkerhedsanstalter, hvis Fjenden skulde vove en Landgang. Med megen Bedrøvelse vare de Danske nu fra Landet Øyenvidner til, hvorledes Fjenderne slæbte vore brave Søemænd ombord paa sine Skibe. De arbeidede ogsaa hele Dagen ivrig paa at istandsatte deres egne forskudte Skibe, og om mueligt faae vores af Grund igien; men da dette ikke kunde lykkes dem om Dagen, stak de om Aftenen Ild paa vores Skib, som de ellers godt kunde have reddet, hvis de ikke havde frygtet for Overfald fra Landet. De har altsaa slet intet faaet af deres dyre Erobring, hvilket dog er en Trøst i Ulykken. Dersom Skibet havde truffet et Par hundrede Skridt længer nede, kunde det have løbet lige ind til Landet og saaledes sluppet fra Fjenden; men Mørket forhindrede det heri. Da Ilden naaede Krudtkammeret, sprang Skibet i Luften med en stor Explosion, hvorved dog paa Landet ingen Skabe skeete; allene den ene Ende af et Huus, som laae en Fierdingvei fra Stranden, afbrændte, da et af de brændende Seil faldt derpaa. Kanonerne m. v. samt en Deel af Skroget haaber man efterhaanden at faae bierget. Endeel Planker og Proviant bleve ved Explosionen kastede i Land. Mange døde Legemer, baade af Fjendens og vore Landsmands, flyde ogsaa efterhaanden i Land. Foruden Jessen var og Kapit. Rohde og den unge tapre Willemoes med i denne Træfning. Om deres Skæbne har man endnu ingen Vished. Endnu den 25de laae de Engelske Skibe der for Anker langt ude, for at reparere sig."

I Beltet er i Dag den 29de seet 5 Engelske Krigsskibe, hvoraf de 4 laae til Ankers Norden for Sprogøe, og der ene krydsede Syd op af Beltet. Den 25de toge de en Jagt, som kom Nord fra og giorde et Par Dage før Jagt efter en Baad med Estafet fra Korsøer, som dog undslap. Familien paa Sprogøe har Fjenden forjaget derfra, og ventelig besat Øen. Den Hamborger Post, som den 22de ankom ttl Korsøer, havde mattet giøre en Omvei fra Knudshoved til Langeland og derfra til Korsøer.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 1. april 1808).

Kiøbenhavn, den 22de April.

Officiel-Liste paa de Levende af Orlogskibet Prinds Christian Frederiks Besætning.

Chefen Capitain Jessen.
Capitain Rothe, blesseret.
Premierlieutenant Top, blesseret.
       -                         Ferry.
Secondlieutenant J. W C. Krieger.
       -                        Dahlerup.
       -                        O. F. Lützen.
Maanedslieutenant Braag.
       -                          Tostrup.
Cadetterne A. Wulff og Weideman. 

Proviantsforvalter Møller; Over-Proviantskriver Biested; Under- Proviantskriver Bergendahl, Secretair Berentzen; Over-Skibschirurg Martini; Skibschirurg Betzle; Underchirurg Reve; Overstyrmand Bierck; 2den Styrmand Bredahl; 3die Styrmand Bøeg; 4de Styrmand True; Bekiendtmand Lorentzen; Losserne Smith og Lars Nielsen; Overkanoneer Bredahl; Kanoneer Chrstian Willars, blesseret; 4 Underkanonerer, tre af dem blesserede; 1ste Baadsmand Hans Jørgen; 2den Baadsmand Hans Olsen; 1 Baadsmandsmat; 2 skibmænd, 2 Skibmandsmater; Overtømmermand Haagen Hermandsen; 6 Qvarteermestere; Hovmester Hans Peter Erichsen; Mesterkok Jens Dentzen; Koksmat Amund Sørensen; Officeertienere Hans Rud, Peder Andersen, Knud Svendsen og Gunder Torkildsen; 463 Matroser og Soldater, af hvilke 82 ere blesserede.

J Følge Hs. Maj Kongens allernaadigste Befaling, at de fra Orlogskibet Prinds Kristian Frederik paa Kysten opdrevne Lig, som kiendtes at være af vore egne brave Søemænd, skulde, i Betragtning af disses udviste Mod og Tapperhed, begraves med Ceremonie og gives den sædvanlige militaire Honneur, foretoges denne Begravelse den 7de April i Overby i Odsherred. - Ved Begravelsen indfandt sig Kammerh. og Baron Adeler; Nykiøbings Embedsmænd og Borgerskab; en talrig Forsamling af de i Egnen kantonnerende militaire Officerer; Egnens Embedsmænd og Godseiere. I Graven blev nedlagt 21 Lig af Matroser, og 4 afskudte Been, alle i een Hob, og oven paa Kisterne med Lieutnanterne Willemoeses og Dahlerups Liig, prydede med Ruinerne af den Vimpel, under hvilken de saa hæderlig stred og faldt for Konge og Fædreneland.

Inspecteur Trøjels Familie med flere af Egnens Damer trodsede den ublide Aarstid og reiste ad ubanede Veie 3 Mile for med Krandse af Laurbær og Myrter at hædre de Faldnes Grav. Før og efter Jordpaakastelsen blev afsungen de 2te sidste Vers af Kapt. Abrahamsons bekiendte Gravsang. En Liigtale holdtes af Oddens Præst, Hr. Magister Haven. Til at bære de 2de Officierers Liig vare Rytterne blevne tilsagte; men de paa Stedet værende Tømmermænd og Matroser tillode det ikke; selv ville de bære deres Officierer til Graven.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 22. april 1808)

Forfatteren Werner Hans Frederik Abrahamson (1744-1812 i København) var officer ved artilleriet, og skrev ud over så meget andet digte, folkesange og krigssange. Udover "Min Søn, om Du vil i Verden frem, saa buk" er det meste vel glemt. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde teksten på den omtalte gravsang. Hans grav på Assistens Kirkegård i København findes endnu.

Krigs- Efterretninger.

Følgende er den omstændelige Beretning fra Kapitain Jessen, om Orlogskibet Prinds Kristian Frederiks og Dets Besætnings Skjebne :

"Efter at være afsejlet fra Helsingøers Rehd den 21de Marts om Morgenen, gik jeg om Eftermiddagen mellem Hasteens Grunden og Sjellands Rev, saae 3de sejlere, hvoraf de 2 kiendtes at være Orlogsmænd, og den 3die, som søgte ned til dem, gav mig tvivlsom Idee om at være Orlogsmand, eller ej, da jeg havde Vinden fra dem, og Vinden ikke føjede mig for at fortsætte min Bestemmelse, ankrede jeg om Aftenen imellem Sejerøen og Refsnæs."

"Morgenen den 22de lettede jeg, de 2de Orlogsmand, som vare til Ankers, lettede og vare forenede med den 3die, som nu kjendtes at være Orlogsmand, men af hvad Force kunde jeg ikke bedømme, kuns saa meget vidste jeg: at de 2de af dem vare i der mindste svære Fregatter, og den 3die en mindre Fregat. Vinden var østlig da jeg lettede, sejlede til Belterne, men strax efter blev Vinden S. O. Jeg troede det Pligt at løbe Nord efter igjen, søge Forstærkning paa Kiøbenhavns Rhed, da jeg med denne allene saae mig istand til at opfylde min Bestemmelse, ønskende de fjendtlige Skibe skulle jage mig."

"Noget efter Middag saaes tvende Skibe kommende Nord fra, Vinten gik nordligere end Øst, og da jeg antog den eene for en Tredækker, den anden for et svært Orlogskib, søgte jeg, efter at være passerer imellem Hasteens Grund og Sjellands Rev og Øst for samme, at vende til Luvart af dem, stræbende tillige at naae Sundet. Det lykkedes ikke; det ene Skib holdt til Luvart af mig, der andet søgte ned i mit Kjølvande. Klokken henimod 7 Eftermiddag var Orlogskibet the Stately i Kjølvandet paa Skud nær; de agterste Kanoner bleve affyrede, som jeg troer med god Effect, det andet Orlogsskib holdt ned; Fregatterne krydsede op; og jeg kunde forudsee, at Prinds Christian Frederik, som jeg havde den Ære at kommandere, vilde blive et Offer. Jeg søgte derfor at komme Grunden saa nær at den maatte tilsætte, i det jeg ikke kunde undgaae Slag med saa overlegen Magt. Orlogskibene the Stately og the Nassau, hver af lige Styrke med mig, og for saavidt stærkere, som deres Karonader ere 32pundige, bragte deres Kanoner til at bære paa mig næsten paa een Tid, en ene om Styrbord, den anden om Bagbord, henimod Kl. 8. En fortsat Attaqve fra begge Skibene, under den heftigste Ild, vedvarede i mere end 2½ Time; den blev besvaret af os med en Kraft, som jeg er forvisset om, gjør alle mine brave Officerer og hele Mandskabet Ære, endog under det, med saa megen Ret hædrede Danske Flaq." 

"For en kort Tid under Actionen bleve begge Skibene bragte til at tie, for at repareres; de lode sig sakke og kom op igjen, men Tiden var for kort for os, til at istandsætte den lidte Skade; Roeret var afskudt, hele Skibets Takkelag saa godt som tilintetgjort, begge dets Sider aldeles forskudte og efter at have modtaget end et Lag af de Fjendtlige, som endnu blev besvaret, og da jeg var saa nær Grunden, at jeg var sikker paa, det mig anfortroede Skib ikke kunde blive Fiendens Bytte (de fjendtlige vare begge staaende fra Land  the Stately agter ud om Bagbord, the Nassau agter ud om Styrbord; de 3 Fregatter vare nu og komne op), ansaae jeg der for umenneskeligt at opofre flere af de brave Officerer og Mandstab, jeg havde den Ære at kommandere: Skibet var saa got som tilintetgjort; jeg overgav mig til the Stately, og Aftenen til den 23de (da Skibet strax efter Overgivelsen var kommet paa Grund) bliv det sat i Brand."

"I det jeg føler mig stolt af, at have havt den Ære at kommandere et saa bravt Mandskab. bløder mit Hjerte ved at indberette, at de brave Officerer Pr. Lieuten. Willemoes, Sec. Lieut. W. Dahlerup af Søe-Etaten, Pr. Lieut. Soland af Land-Etaten og 61 Mand af det gode Mandskab bleve dræbte.  At Capitain Rothe, hvis standhaftige og virksomme Mod er Det høje Collegium forud bckjendt, tilligemed den brave og tjenstivrige Lieuten. Top og henimod 80 Mand ere haardt blesserede. Capit. Rothes venstre Ann er knuset og den venstre Side betydelig forslaaet; Lieuten. Top har mistet det højre Been. Mindre betydelig saaret er Pr. Lieut. Ferry, som og udmærkede sig ved koldt Mod, og den brave Thestrup, tilligemed 40 Mand."

"Hvad Tab Fjenden har havt paa Mandskab, veed. jeg ikke, men at Skibenes Master, Skrog, Takkelagie har lidt betydelig, veed jeg. The Stately maae have nye Master, og begge Skibene have med megen Anstrængelse ikke kunde endet deres Reparation, for at gaae til Søes, i 5 Dage; jeg ved deres Tab af Folk har ikke værer ubetydelig."

"Da Mandskabet fra Prinds Kristian Frederik, Natten til den 23de og hele Dagen den 23de, skulde bringes ombord, var Kulingen meget haard, med paalands Vind, og man ilede saameget for at faa dem fra Borde (dog med behørig Omsorg for de Saarede), at man ikke tillod hverken Officerer eller Mandskab at bjerge deres Equipage; mig er en liden Deel af Linned og Gangklæder bleven sparet; alt er brændt med Skibet."

"Jeg, Officererne og Mandskabet blev derimod behandlede paa de engelske Orlogsskibe med en Omhue, som, efter min Følelse, gjør Cheferne og deres Underhavende megen Ære. "

"Den 1 April blev det friske Mandskab bragt i Land til Gothenborgs Forstad. Den 10 April var Veiret først gunstigt for at lande de Saarede; med disse bleve og alle de Herrer Officerer landede. De overste Befalingsmand har vistes al muelig Agt, og Indbyggerne tage Exempel af dem. Den engelske Consul Smith giver sig megen Umage med at gjøre det saa behageligt for Folket, som de tilstaaede Diætpenge vil tillade og fortjener min Tak."

Dateret Forstader, i Gothenborg den i 13 April 1808.
Underskrevet
C. W. Jessen."

Af en anden officiel Rapport fra Kapit. Jessen, dateret Gottenborg den 10 April 1808 "Ses endnu, at Chefen af den engelske Eskadre og Orlogskibet the Stately var Commodore George Parker, at 3 engelske Fregatter vare paa Skud nær ved Overgivelsen, samt endelig, at vor gode raske Kadet Lütken har mistet Livet ved et uheldigt Fald ombord paa et engelsk Orlogsskib.

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 10. maj 1808).

Indskriften for mindesøjlen på Odden Kirkes kirkegård (se også foto nedenfor). Med et vers af N. F. S. Grundtvig. Ved siden af står en mindesten for Willemoes, Dahlerup og Soland rejst 1883 af Sølieutenants Selskabet på 100 årsdagen for Peter Willemoes' fødselsdag. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Følgende officielle Bekiendtgiørelse er udkommen fra Hovedqvarteret i Kiøbenhavn den 29de Maii:" Oberst v. Kardorff har indberettet følgende: Den 27de d. M. blev ham tilmeldt at et fiendtligt Skib havde lagt sig Vesten for Nexeløe, og sendt Mandskab i Land. Obersten beordrede derfor en Søeofficeer og 20 Mand paa Vogne fra Rørvig til Haunsøe Mølle, og efterat 5 Baade var sammenbragte, blev af de nærmeste Feltvagter af det andet jydske Infanterieregiment oversat 2 Officerer og 50 Mand, som angrebe Fienden og afskar ham fra Skibet. Dette skyndte sig fra Landet, forladende Folkene, formodentlig af Frygt, for at blive taget af Baadene, og skiød siden endeel Skud imod Øen. Vel forsøgte Fienden derpaa at sende en Barkasse til Landet for ar hente deres efterladte Folk, men da det ikke kunde lykkes, seilede Skibet bort. 12 Mand bleve ved denne Leilighed fangne; 14 Geværer, 15 Sabler og 2 Pistoler tagne, ligeledes nogle danske Kroner, en Ducat og 150 Rdr. i danske Bankosedler, som efter de Fanagnes Udsigende vore tagne paa Seierøe. Skibet var en kgl. svensk Kaper, hiemmehørende i og ankommen fra Gottenborg."

To Danske Matroser, som i disse Dage ere komne til Kiøbenhavn, berette at den engeske Transportflaade paa nogle og 40 Skibe, som nyelig er passeret Sundet, aldeles ingen Tropper har ombord, men lutter engelske Produtter og Manufacturer, som under forskiellige Flag skulle gaae til forskiellige Havne i Østersøen. Maaden, hvorpaa disse Matroser ere blevne reddede fra ar falde i engelsk Fangenskab, er mærkelig. Ved deres Ankomst til England med Sklbet Fædrenes Minde, tilhørende Manufacturhandelen, gave de sig ud for Svenske, og slap paa Grund heraf frie. De toge nu Hyre paa et americansk Skib, som skulde gaae til Østersøen. De besluttede, saasnart Omstændighederne tillod det, at flygte tel deres Fædreneland. Da de vare passerede Sundet, betiente de sig, for at faa deres Kister med sig, af et Puds. De sloge en Flaske med Brændeviin itu paa Kisterne, hvorved Brændevinen løb ind i dem og giorde deres Tøi vaadt. De bade nu om Tilladelse at bringe deres Kister op paa Dækket for at tørre deres Tøi i Solen, og fik den. Om Natten, da de just havde Vagt, sloge de Skaadden for Capitainens Kahyt, lukkede ligeledes Rummet, toge Flugten, og undkom lykkelig.

Den engelske Convoi , som i nogen Tid har lagt i Nærheden af Malmøe lettede den 3de Junii for at gaae til Østersøen; men ved Synet af vore Kanoneerbaade, som beredte sig til at modtage dem, vendte den om igien og lagde sig for Anker endnu mere nordlig end før.

Slutningen af Capit. Rothes Rapport til Admiraliteter angaaende Trefningen med en Linieskibet Prinds Christian Friderik under Capit. Jessens Commando, og den engelske Eskadre under Capit Parkers Commando.

Vi gav Lag igien til begge ved at giøre Udfald, for ar faae Siden til at bære; saaledes fortsattes i Almindelighed paa Pistolskuds Distance; de fiendtlige Skibe anvendte al Konst for at undgaae vores Ild og give os deres Lag, saa at de vovede mindst; overalt skete der hele Angreb med megen liden Dristighed fra Fiendens side. Det var umueligt imod denne Overmagt oq værende Omstændigheder at ende denne Kamp til vores Fordeel; derfor blev seilet lidet rumskibs imod Landet, i den Hensigt, at ofre Skibet, men udholde alt, indtil Chefen var sikker paa, at det var i den Tilstand, at ingen Landsmand skulde kunne faae den Sorg at see Hs. Majestæts Skib bære fiendtligt Flag. Omtrent Kl. 9 var Fienden, uagtet sine Fordele og sin Forsigtighed, saa forskudt, at begge de fiendtlige Linieskibe lode sig sakke og holdt op mod deres Ild for at reparere, hvorved vi havde en Stilstand af omtrent 1½ Qvarteer. Vores Takkelage var saa meget forskudt og af vore Top- og Dæks Gaste vare saa mange døde og saarede (i Store Mers vare 3 Døde og 3 Saarede) at det, vi kunde istandsætte til Veirs, var ikke tilstrækkeligt. Skildpadden til Retlinen om Styrbord var ituskudt, Roerstavnen var igiennemskudt, saa at Styringen med Grund Tallien ogsaa var vanskelig; adskillige Kanoner paa Batterierne vare demonterede, et betydeligt Antal Mennesker vare faldne og saarede. Natten og det allerede formindskede Antal af Officererne og Underofficererne formindskede ogsaa Fordelen af denne Stilstand; desuagtet da de fiendtlige Skibe kom op med os igien og fortsatte Attaquen, blev begge Sider brugt imod dem efter Omstændighederne og holdt Cours, saavidt Styringsmidlerne og Takkelagen tillod det, imod Landet, undtagen naar deri skete Forandring, for at anbringe vores Ild. Kl. 9 3/4 saae Landet og var da omtr. 1 ½ Qvart Miil derfra. Kl. 10 1/4 blev jeg blesseret og maatte forlade Dækket. Premier Lieutenant Top var ligeledes kort før sat ud af Aktivitet. Søelieutenanterne Willemoes og W. Dahlerup samt Landlieutenant Soland vare faldne, 61 Mand vare faldne oq 84 haardt saarede, Skibet var paa Grund, hvorved der var i Fiendens Magt at beskyde os uden at vi kunde giøre ham nogen Skade, der blev fra Fjenden raabt om Overgivelse, oq da Opofring af flere Mennesker, nu da Skibet var paa Grund, var aldeles hensigtsløs, blev det overgivet. De fiendtlige Linieskibe og Fregatter drejede fra Landet og ankrede 3 a 4 Kabel Længder uden for. De af Bemandingen, som ikke vare saarede, bleve strax bragte ombord paa de fiendtlige Linieskibe, uden at det tillodes dem at medtage deres Klæder; de Saarede forbleve ombord og bleve røgtede, saa godt som der kunde skee, af vore egne Chirurger; de fiendtlige Skibe sendte ikke uagtet det blev begæret, Hielp af Chirurger, da de sagde, at de havde dertil for meget Arbeide med deres egne Saarede. Den 23de Marts bleve de Saarede, lidt efter lidt, bragte ombord i de fiendtlige Linieskibe. Om Aftenen Kl. 7, da alle Saarede vare bragte fra Skibet, blev det af fienden sat i Brand, og brændte tilligemd det Besætningens hele Equipage, da Fjenden af Mangel paa Fartøier ikke kunde bierge noget af nogen Slags. Orlogsskibet Prinds Christian Frederik førte 28 Stkr. 24pundige Kanoner, 30 Stkr. 18Pundige dito, 4 Stkr. 8pundige dito og 6 Stkr. 18pundige Caronader; Bemandmy pr. pl. 576 Mand, hvoraf 36 Mand syge. De fiendtlige Skibe vare the Stately, armeret med 26 Stkr. 24pundige Kanoner, 28 Stkr. 18pundtge Kanoner og 12 Stkr. 32pundige Caronader, bemandet med 491 Mand, commanderet af Capitain Georg Parker; Nassau, commanderet af Capitain Robert Campbell, armeret og bemandoet aldeles som det førommeldte; Fregatten Quebek. 40 Kanoner, og 2 mindre Fregatter; hele Eskadren under Capitain Parkers Commando. De fiendtlige Skibe havde liidt mere end vi formodede. The Stately, hvor jeg var ombord, havde under Actionen kastet 12 Mand Døde over Bord, i 3 følgende Dage døde 11 Mand af deres Saar og den 1ste April havde han endnu 27 haardt saarede; alle hans 3 Master vare saa forskudte, at der maatte Skaaler paalægges dem; Stormasten fik 4 Skaaler og desuden er Stykke af en Spiir paalagt for at kunne tiene, paa Bougsprydet maatte ogsaa lægges Skaaler, Stor Raaen var halv igiennemskudt, Storstangen maatte nedtages, af alle hans Fartøier var ikkun een Jolle tienlig, de andre Fartøier vare ituskudte, Bagbords Gallerie næsten bortskudt, foruden hvad Skroget ellers havde liidt, og maatte der anvendes 4 Dages strængt Arbeide, for at bringe Skibet i den Stand, at det kunde komme under Seil, for at søge Gothenborg, hvorfra disse Linieskibe siden ere gangne til Engelland for at repareres".

Helsingøer den 28 Maii

Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 8. juni 1808

Krigsmonumentet på Odden Kirkes kirkegård. Med kanonkugler, mindesøjlen bagestog gravstenen fra 1883 midt i. Foto Erik Nicolaisen Høy

Fangerne fra Prinds Christian blev udvekslet med britiske krigsfanger via Göteborg i september 1808. Selv om det danske skib måske udkæmpede en brav kamp, må englænderne vel siges på langt sigt, og på trods af skaderne, at være vinderen idet den engelske flåde herefter kunne bevæge sig langt mere uhindret i de danske farvande.

Grundtvig kendte Willemoes fra Egeløkke på Langeland i 1807 hvor Willemoes forestod troppeoverførsler mellem Langeland og Lolland. Mens vi intet kender til hvad Willemoes syntes om huslæreren Grundtvig, blev Grundtvig betaget af Willemoes som han opfattede som ung og frisk (han var på samme alder som Grundtvig). I 1809 lavede han digtet som er gengivet på krigsmonumentet:

De snekker mødtes i kvæld på hav,
og luften begyndte at gløde.
De leged alt over den åbne grav,
og bølgerne gjordes så røde.

Her er jeg sat til en bavtasten
at vidne for slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre ben
under mig smuldre i jorden,
danske af tunge, af æt og af id,
thi skal de nævnes i løbende tid
fædrenes værdige sønner.

Willemoes nævnes ikke ved navn, det handler om hele besætningen på “Prins Christian Frederik”. I andre sammenhænge var Grundtvig med til at gøre Willemoes til en romantisk heltetype. Grundtvig skrev om Willemoes “Kommer hid, I piger små” henvendt til småpiger. Det var måske lige kækt nok til et gravmæle ....

Christian den Syvende. (Efterskrift til Politivennen)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, No. 46, 19 Martii, 1808
Hans Majestæt Kong Christian den Syvendes Dødsfald i Rendsborg Søndagen den 13 Martii om Morgenen Kl. 7, blev Onsdagen den 16 Martii om Formiddagen Kl. 10 offentlig bekjendtgjort fra Altanen i det Kongl. Palais paa Amalienborg, ved hans Exellence Statsministeren Geheimeraad Grev Bernstorff, og tillige blev Hans Majestæt Kong Frederik den Sjette tre Gange udraabt, som af en Mængde forsamlet Folk paa Pladsen, tilligemed den Kongl. Livgarde til Hest, modtoges under Trompeters Lyd med almindeligt tre Gange Hurraraab. Hans Majestæt Kong Frederik behagede derefter at fremtræde paa Altanen og hilsede Folket, og blev Allerhøistsamme med Hejrtets Fryderaab igjen tre Gange hilset af alle Tilstædeværende. Tvende Kongel. Herolder til Hest med en Commando af Livgarden reed derpaa fra Pladsen, for at gjentage paa alle Byens offentlige Pladser det fra Palaiet stedte Udraab. - Embedsmændene af de Kongel. Collegier, tilligemed en stor Deel af de herværende Civile og Militaire, mødte i det Kongel. Palais, for at lykønske Hans Majestæt Kong Frederik den Sjette til Hans Regjerings Tiltrædelse; ligesom Borgerskabet, begge Livgarderne, det Militaire af Lands og Søe-Etaterne, samt Kronprindsens Livcorps, samme Dag aflagde deres allerunderdanigste Troeskabseed. - Kammersorg blev anlagt. - I Byernes og Landets Kirker skal daglig ringes i 4 Timer med Klokkerne.

(Dette nummer af Nyeste Skilderie indeholder desuden en nekrolog over Christian 7.)

Amalienborg, Det Moltiske Palads. Bygget i midten af det 18. århundrede og overdraget kongen i 1794. (Kjøbenhavns Prospecter).

Franske Tropper i Frederiksberg. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndags maatte alle Gaard- og Huuseiere i Frederiksbergby møde i afdøde Gjestgiver Hunæns's Gaard, hvor en Befaling fra H. K. H. Kronprindsen angaaende de Franske Troppers Indqvartering blev dem forkyndt. Denne Befalings Hovedindhold er følgende: enhver Infanterist og Cavallerist regnes for een Mand, 1 Underofficier for 2, 1 Officier for 4, en Stabsofficier for 8, en Brigadechef for 16, en General for 32; ethvert Værelse i Huset, hvori ingen Folk boe, regnes som undværlige, og benyttes til Indqvartering; Soldaten skal ligge paa Halm paa Gulvet med et Brædt paa Høikanten, som afdeler Sengen; han skal have et Lagen, og en Dyne eller et Teppe over sig, som kan give et varmt Leie; i eet Værelse i Huset i det mindste skal der være Varme, paa det det kan tjene til Forsamlingsstue; alle Stalde gjøres ryddelige til Cavalleriet, og hvor der er Porte eller Skure i Gaarden indrettes Stalde med sammenslaaede Krybber af Brædder; til Hestene skaffes Strøelse af Tang eller Halm; kommer Tropperne til Byen om Natten, saa sættes strax Lys i Vinduerne.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, No. 45, 14 Martii 1808)

(I et senere nummer af Skilderie oplystes at der var tale om 2-3.000 franske tropper)

Kaperskipper og -Reder Lars Nielsen Birch: Et portræt af en "bornholmsk christianshavner"

Følgende handler om en af de mere kendte kapere, Lars Nielsen Birch. For at sætte ansigt på en af dem. Måske en af undtagelserne som virkelig fik noget ud af kaperiet. Han blev født i Nexø 21. september 1779, og døde i København 1854. Han var nummer 7 ud af en søskendeflok på 9, hvoraf 4 ældre døde som ganske små, mens de 2 yngre før de blev 6. 29. december 1809 blev han gift med Kirstine Marie Halse Bang, og de fik 4 børn.

(1801)-1807: Kaptajn på Dansk Vestindien

Før han slog sig ned som kaper, var han i 1801 skipper på den finskbyggede brig Mercurius ejet af KGH. Det led havari på udrejsen, søforhør 5. september 1801. På hjemrejsen igen havari, nødhavn i Bergen 2. november, lasten omlades til 2 mindre skibe til København. Bedre held synes han at have haft med sine gentagne rejser på Margaretha Elisabeth (1782) som kaptajn 1804-1808 til og fra Sankt Croix på de Vestindiske Øer, hvilket fremgår af følgende avisnotitser: 

Just imported in Ship Margaretha Elizabeth and for sale by Captain L. N. Birch, at Mr. van Tiel's Store, - bricks ... (lang liste med salgsvarer)
Christiansstæd, 23d July 1804
Dansk Vestindisk Regierings Avis, 23. juli 1804.

As I will be ready to sail next Sunday, all my Debtors are requested to make payment before that time. The gentlemen Shippers will also please to have their Produce cleared out.
Christiansstæd, 3rd Sept. 1804.
L. N. Birch.
Dansk Vestindisk Regierings Avis, 3. september 1804.

Port of Christiansstæd
Cleared out.
Sept. 22. Ship Margaretha Elizabeth. - Lars Nielsen Birch, of, and for Copenhagen.
Dansk Vestindisk Regierings Avis, 27.september 1804.

Den 19. og 20 Martii er følgende Skibe, som denne Vinter har lagt i Isen her paa Rheden, lagt ind igiennem Bommen: Skibet Margr. Elisabeth af Kiøbenhavn, som føres af Capt. Lars Nielsen Birch, fra St. Croix i Vestindien med Sukker.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. marts 1805.

Just imported in the Ship Mary Elizabeth, Capt. L. N. Birch, from Lisbon.
(liste over importerede varer).
Dansk Vestindisk Regierings Avis, 20. januar 1806.

St. Croix rom er at faae paa Capt. Jensens Plads ved
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. oktober 1807.

Hans bopæl angives også 1806 til Capt. Jensens Plads, og det ser altså ud til at han ankom til København med rom efter bombardementet i den periode hvor englænderne var i gang med at gøre den danske flåde klar til afskibning til England. Englænderne besatte de Vestindiske øer, så det betød at hans sejladser dertil ikke længere kunne lade sig gøre. I stedet slog han sig på kaperi. 

Kaptajn Jensens Plads må have ligget nogenlunde her på Ovengaden Neden Vandet, måske også en anelse til højre for billedet. Disse bygninger er dog ikke fra kapertiden, men senere.

Kaptajn Jensens Plads var den nu ikke længere eksisterende matrikel 58 på Christianshavn. Den lå nogenlunde ved Ovengaden neden Vandet 9. Bygningerne a og b er nyere, mens c er fra 1799.

1807. Bornholmsk kaperkaptajn

Han indbragte til Bornholm 20.-30. november 1807 fire erobrede engelske barkskibe. Det blev omtalt som slutnote i en længere artikel om bornholmske kapere:

Ligeledes tog Kaperanfører Lars Nielsen Birch, ogsaa en Bornholmer, i en Hast 3 Eng. Skibe ved Bornholm. 3 andre Skibe opbragtes af Bornholmske Kapere. - Skjøndt disse Bedrivter alt ere gamle synes de dog at burde omtales.
Fyens Stifts Kongelig allene priviligerede Adresse-Avis og Avertissments-Tidende, 6. december 1808.

Fra et af togterne berettedes følgende: 

Kaper-Kutteren Aurora, dr. 11 Com. Læster, med sammes tilhörende Inventarium og Amunition; saaledes som samme nu nyelig under Commando af Capt. L. N. Birch fra et lykkelig Kapertog er hjemkommen, og ved Hr. Capt. Jensens Plads paa Christianshavn beliggende, hvor samme dagligen kan tages i Øiesyn. Conditionerne og Inventariilisten ere forinden til Eftersyn hos Mægler.
N. Sclött.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 7. januar 1808.

Auktionen over en af priserne foregik 6. februar 1808:

Löverdagen den 6. Februarii bliver ved Auction paa Börsen i Middagsstunden anden Gang opraabt til Bortsælgelse:
Den priisdömte engelske Brigskib Vigilant, med det tilhörende Inventarium, drægtig 200 Tons, bygt 1807 i Whitby, som har været fört af Capt. Edward Brown, men paa dets Reise fra St. Petersborg til Engeland, af den danske Kaper Aurora, Capt. L. N. Birch hertil er opbragt og nu ved Knippelsbroe beliggende.
Inventariilisten og Conditionerne ere forinden til Eftersyn hos Mægler.
N. Schiött.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. februar 1808.

Annoncen blev gentaget med enslydende ordlyd den 6. februar, med auktion den 12. februar.

Formentlig har det været udbytterigt, for i stedet for a lave arbejdet selv, solgte han i januar 1808 solgte sit kaperskib, chaluppen "Aurora" og blev i stedet kaperreder i København, i de følgende 6 år for mindst 14 forskellige kaperfartøjer. 

1808-1814 Christianshavnsk kaperreder.

Hans navn optræder nu gentagne gange i forbindelse med udbytter fra forskellige kaperbåde og -skibe, samt køb og salg af disse. Det drejer sig bl.a. om kaperbåden Fortunen, kaperskonnerten Den bornholmske Falk, kaperen Hensigten, kaperloggeren Mercurius, kaperbåden den Hvide Ørn, Prøven og skonnerten Galten, :

De Actie Eiere udi Kaperen Aurora, Capt. L. N. Birch, under min Bestyrelse, som have reserveret deres Actiebreves Extradering og Udbytters Modtagelse, venter jeg inden i Dag 8 Dage, fra Kl. 8 til 9 om Morgenen, da jeg vil være hiemme i værende Tid, men derefter reflecteres ikke paa nogen Reservation af
Boyesen. 
Christianshavn den 22 Juni 1808.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. juni 1808.

At Birch blev en holden mand, fremgik af hans efterlysning af en guldærmelænke, samt af auktioner løb/salg af forskellige kaperbåde, priser m.v: 

En Guld Ærme-Lænkeknap er tabt i Dag, Magen kan forevises hos L. N. Birch i Overgaden neden Vandet paa Christianshavn 171 2 Rd gives i Findeløn.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 6. marts 1809

Adressen svarede til den nu ikke-eksisterende Lille Sofiegade 2/Overgaden neden Vandet 5, slået sammen med adskillige andre matrikler, der igen er blevet delt. Seneste husnummer over disse sidste er Overgaden neden Vandet 9

Børs-Auctioner.
Den 26de November: Kaperbaaden Fortunen for 745 Rdlr. til Stabs-Captain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 26. november 1810.

Da ikkun faa af de Herrer Interessentere i Kaperbaaden Gilla, Capt. P. F. Bistrup, mödte ved den i Gaar afholdte Forsamling indkaldes herved paa nye de Herrer Interessentere i Bemeldte Kaper, at möde Torsdagen den 21de Febr. förstkommende om Eftermiddagen Kl. 4 præcise i Reverentsgaden 205, anden sal, og maae de Ikkemödende være tilfredse med hvad af de Tilstædeværende bestemtes.
København den 15de Febr. 1811
L. N. Birck, E. Busch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. februar 1811.

Børs-Auctioner.
Den 19de Marts blev Barkskibet Margarethe Elisabeth solgt for 16100 Rdlr. til Grosserer P. Wedersøe her i Staden og Kjøbmand H. W. N. Henningsen i Drammen ... Kaperskonnerten Den bornholmske Falk for 4000 Rdlr. til Skibscaptain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidend, 25. marts 1811.

DHrer. Interessentere i Kaperen, Den sidste den bedste, vilde behage at komme til mig Fredagen den 29de om Eftermiddagen Kl. 4 med deres Actiebreve, for at see Regnskabet aflagt og modtage Udbetaling for den i Decbr. forrige Aar indbragte Gallease St. Catharina.
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. marts 1811.

Mandagen den 1ste Julii ere følgende Gaarde og Huse under Kiøbenhavns Jurisdiction i retten skjødede: .... Hof-Graveur D. A. Jacobsens Gaard Nr. 10 ved Gammelstrand til Capt. L. N. Birch for 43000 Rd, og af denne til Enkerne F. Gyldendahl for 52000 Rd.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 12. juni 1811.

Hans bopæl 1811 angives ellers til Vimmelskaftet 25. 

Tirsdagen den 19 Mai om Formiddagen Kl. 9 bliver udbetalt Prispenge for Skibet de 3de Brødre og dets Ladning til Mandskabet som var med Hr. Capt. H. J. Kofod da han indbragte samme med Kaperen Hensigten.
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 15. maj 1812.

Børs-Auction.
Den 9de October blev Kaperloggeren Mercurius solgt for 2150 Rd. til Skibskapitain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 12. oktober 1812.

Børs-Actioner
Den 7de April blev Kaperbaaden den hvide Ørn solgt til Skibskapitain og Grosserer P. Kofod for 133 Rbdl N. V.; Kaperbaaden Holger Danske til Dito for 93 Rbdlr. N. V. Den 8de Kaperbaaden Prøven for 232 Rbdlr N. V. til Capitain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 12. april 1813.

Den 23de: Skonnerten Galten for 630 Rbdlrr N. V. til Skibskapitain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 26. april 1813.

De af Mandskabet der i Aaret 1811 i November, var med Skonnerten den Bornholmske Falk, og biergede endeel Talg m.v., og endnu ikke have hævet deres Tilgodekommende, vilde behage at henvende dem til Undertegnede for ei at vedkommende (hvoraf nogle skal være i Norge) skal sætte sig i større Bekostning, end de kunde vente, bemærkes at hver fuldbefaren faaer 8 Rdlr. 12 sk. d. E.
Kiøbenhavn, den 1ste November 1813. L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 26. november 1813.

Fredagen den 11te Februar om Eftermiddagen Kl. 1, bliver ved Auction i Wordingborg bortsolgt:
Den ved Kaperfører P. Geicken dertil indbragte og ved Over-Admiralitetsretten priisdømte Hukkert Galease St. Johannes, drægtig efter Riga Maalebrev 87 svære Læster.
Skibet med Tilbehør forevises af Hr. Kiöbmand H. Staal sammesteds, og Inventariilisten er til Eftersyn hos undertegnede.
Kiøbenhavn, den 2den Februar 1814. N. B. Perch    L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. februar 1814.

Dette er den sidste notits jeg har kunnet finde om kaperiet, hvilket stemmer meget godt med afslutningen af kaperiet i 1814. 

Det var her i Strandgade Birch slog sig ned og i de følgende år foretog forskellige handler. Strandgade 56, eller nutidens nr. 4, er det sidste hus (det gule) på venstre hånd inden Christianskirken. Under 100 meter fra Kaptajn Jensens Plads..

1814-1838. Post-kaper

Det bliver nu mere dunkelt i aviserne hvordan hans liv former sig. Det ser dog ud til at han stadig beskæftigede sig med handel, og at han stadig boede på Christianshavn.

En Farversvend med gode Skudsmaal kan strax faae Arbeid hos Hr. Asmussen i Callundborg. Nærmere Underretning faaes i Strandgaden Nr. 56 hos
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. maj 1816.

En habil troe og ædruelig Farversvend kan strax faa Arbeide hos Undertegnede, Vedkommende kunde melde sig hos S. T. Hr Capitain L. N. Birch i Strandgaden No.56 paa Christianshavn eller her paa Stedet.
Callundborg, den 10de Maji 1816.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 13. maj 1816.

Trediedelen i en Fiskerkvase anvises for meget billig Priis i Strandgaden Nr. 56 af
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. juli 1816.

Endeel 2 Tom. Egeplanker og nogle 4 Tom. Askeplanker, fra 12 til 18 Tom. brede, ere tilsalg i Strandgaden Nr. 56 hos L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. august 1816.

En Ege Galease, imellem 40 og 50 Commercelæster drægtig, dansk Eiendom, anvises tilsalg i Strandgaden Nr. 56 af L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 21. august 1816.

Endeel 2 Tom. Egeplanker, særdeles tjenlige til Rendestensbræder, da de ere meget stærke og ikke dyrere end Fyr, ere tilsalg og anvises i Strandgaden Nr. 56 anden sal af L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. januar 1817.

Circa 1600 stkr. hollandske Tagstene og circa 10,000 stkr. hollandske Klinker anvises tilsalg i Strandgaden Nr. 56 af L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. februar 1817.

Mens tagstenene åbenbart blev solgt, var det lidt mere trægt med klinkerne:

Circa 10,000 Stkr. hollandske Klinker anvises tilsalg i Strandgaden Nr. 56 af L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. april 1817

Overgaden neden Vandet 11, Heerings Gård. Nr. 9C er til venstre for, og har indskriften "Neptunus 1798". Huset er fra 1799, mens a og b er fra 1856.

L. N. Birch er flyttet fra Strandgaden Nr. 56 til Overgaden neden Vandet 166 i Stuen.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. maj 1817.

Strandgade 56 er nutidens Strandgade 4 (a+b). Begge numre eksisterer stadig. Overgaden neden Vandet svarer til den stadig eksisterende Heerings Gaard, og må have været en fin adresse, også dengang.

Nogle Stykker bornholmsk Hvergarn, nogle Uhre og endeel 4 Tom. Askeplanker, ere indlagte tilsalg i Overgaden neden Vandet 166 hos L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. november 1817.

1838- Toldbetjent

 I 1838 blev han udnævnt til toldbetjent, og endte formentlig sin karriere som sådan.

Befordringer og Afgang. ... L. N. Birch, besk. til Told- og Consumtions-Underbetjente i Kbh.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 13. august 1838.

Birchs domicil i nr. 15 eksisterer ikke længere ( den er erstattet af den røde bygning forrest til venstre). Men nabobygninger mod Torvegade (til højre) har Birch sikkert spankuleret forbi mange gange.

Toldbetjent L. N. Birch boer i Overgaden neden Vandet 165.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. oktober 1840.

Ovengaden neden Vandet er nogenlunde nutidens nr. 15. Han havde da opnået den forholdsvis imponerende alder af 61 år, og levede som nævnt endnu 14 år. Før 1848 må han være blevet pensioneret: 

Til Retsvidner ...for nordre Birk er udnævnt: ... forhenværende Toldbetjent Birch.
Morgenposten, 3. januar 1848.

Her slutter så de notitser som det har været muligt for mig at finde. Han døde i 1854 som 74-årig, en høj alder for den tid.

Andre kilder:
Skipperbasen. 
Niels Erik Sonne: Pirater og patrioter (2010).