Bornholm ligger overladt til sig selv, sit eget Liv og sine egne Kræfter, tæt sluttet til sin gamle Tilværelse, gamle Vaner, gamle Synsmaader, gamle Fordomme, gamle Erkjendelser, særskilt og afsondret fra Tidens Udvikling og Nutidens Leven; det Væren ligner en Dreien om sig selv, et Kredsløb om sit eget Jeg. Rigets store udviklede Ideer er en lukket Bog, som Ingen kan læse. Livets daglige Sysler fængsle al vor Interesse, derom dreie sig alle Spørgsmaal: Bonden driver sin Plov, Skipperen venter med sin lille Skude efter en gunstig Leilighed til at stryge over Havet, Kjøbmanden veier og sælger; hvad der bringer saamange Andre Glæde eller Uro, det hverken glæder eller ængster her; om det gaaer sa eller saa med Finantser og Stat og Bestyrelse af det Hele, er en Sag, som kun lidet vedkommer os. Gjenstanden for alle vore Forhaabninger for Fremtiden og vore inderligste Ønsker, Lægedommen for alle Fortidens Misgreb, vor egentlige Tillid og Fortrøstning - den store Tidende: "Vi have faaet Constitution", der vilde lyde som et Glædens Budskab over al Danmark, vilde kun tone mat og klangløs over Dybet der kastedes mellem Bornholm og Øerne.
(Kjøbenhavnsposten den 26. marts 1841)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar