Det er almindelig antaget at Maskineriet i dette Dampskib er for svagt i Forhold til selve Skibet, og hvor velbegrundet denne Anke er, derom have Undertegnede havt rigelig Anledning til at overtyde sig aa den sidste Fart fra Kiel hertil, hvor Skibet ikkun gjorde omtrent en halv Miil i Timen, uagtet den Modvind, hvormed det maatte kæmpe, var langtfra at kunne kaldes en Storm. Hvad der meget bidrog til denne Langsomhed, er, at Skibet var for stærkt lastet med Fragtgods, som endog indtog en Deel af Dækket. Følgen deraf var, at Skibet først ankom om Aftenen til Grønsund, som det skulde have passeret om Morgenen tidlig, og at det her kom paa Grund. Hvorvidt dette maa tilregnes - om end ikke Capitainen, saa dog nogen af mandskabet - tør vi ikke afgjøre, skjøndt vi ikke kunne lade ubemærket, at det vel hverken var fuldkommen mørkt eller haardt Veir, da vi løb fast i et Farvand, som Skibet saa ofte har passerte; men vist er det i alt Fald, at vi, efterat der hele Natten forgjæves var arbeidet paa at faae Skibet flot, og efterat Capitainen havde betydet os, at han ikke kunde indstaae for, at dette jo vilde medtage flere Dage, da Skibet var kommet paa Grund ved Høivande, og fast var boret ned i leret Bund, ved disse Omstændigheder saae os nødsagede til over Land at reise derhen, hvorhen Skibet for alt oppebaaren Betaling havde forpligtet sig til at føre os. Vi ansaa det for an Selvfølge, at Skibets Rheder derfor skyldte os Skadeserstatning, men da han har afviist denne billige Fordring, saa have vi fundet os foranledigede til at offentliggjøre Factum; thi hvorvel vi ikke tvivle paa, at Concurrencen nok vil tvinge Vedkommende til at tage større Hensyn til Passagererne, saa anser vi det dog for vor Pligt at advare Andre, der lgesaa lidet som vi kunne være tjente med ad Rettens Vei at søge Opreisning for en ved Medcontrahentens culpa fremkaldt formeentlig Misligholdelse af den indgaaede Overenskomst, sig for Skade at tage vare. København den 10. October 1840. Flere af Passagererne med bemeldte Dampskib den 6te October.
(Kiøbenhavnsposten, 12. oktober 1840)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar