Lieberkinds Begravelse. (Efterskrift til Politivennen)

Et imponerende følge ledsagede vor afdøde kammerat til hans sidste hvilested.

I tirsdags jordedes vor afdøde kammerat, formand for Sadelmagernes Værkstedsklub på D. S. B., Thyge Lieberkind, på Vestre Kirkegård.

Hermed har den endelig afslutning på et langt og virksomt liv, der i de senere måneder forbitredes af et smertefuldt sygeleje, fundet sted, og det er med vemod, at vi tænker på denne travle arbejder i den revolutionære bevægelse, for hvem den snigende tuberkulose stod som en højst pinlig hindring for alle de planer, der fødtes af Lieberkinds livlige ånd, men som det dødsmærkede, skøbelige Legeme nægtede at omsætte i virkeligheden.

Et stort følge af venner og bekendte, arbejds- og partikammerater var mødt frem for at vise den afdøde den sidste ære. Flere røde faner, bl.a. også vort partis, vajede over Lieberkinds båre, og jordfæstelsen var meget stemningsfuld, om end den tilkaldte præst skabte en lille mislyd ved i sin professionelle tale så ganske at blotte sin mangel på kendskab til Lieberkinds hele retlinede liv.

Imidlertid forstod det store følge - hvad adskillige udtalelser mand og mand imellem vidnede om - så meget desto mere at skatte vor afdøde kammerats fortjenester.

Æret være hans minde!

N-s.

(Arbejderbladet, 23. september 1922).