Vi tillode os ifjor at henlede Deres Opmærksomhed paa den ikke ringe Tjeneste. De kunde vise ikke blot Kjøbenhavn, men hele Landet, ved i Sommerferien at modtage Børn fra de kjøbenhavnske Almueskoler i Deres Huse. Den Velvillie, hvormed man strax kom os imøde, idet et Par Hundrede Huse aabnede sig for 263 Børn, lader os haabe, at De atter ville række Deres Haand til et foretagende, hvis gavnlige Følger ere blevne almindelig erkjendte. Derfor skulle vi ikke tage i Betænknlng paany at henvende vor Opfordring til Dem, at De baade ved Deres Indflydelse hos Andre og personlige Deeltagelse ville virke for, at saa Mange som muligt kunne paa den ene Side udøve en god Gjerning, paa den anden Side nyde Frugten deraf.
Ligesom ifjor ville vi drage Omsorg for, at de Børn, der sendes paa Landet, ere sædelige, vel opdragne Børn af ubemidlede, men skikkelige Forældre, at de i Forhold til deres Stand ere reenligt og ordentligt udstyrede, og at de ere forsynede med Lægeattest, forat Intet skal være at befrygte i Henseende til deres Sundhedstilstand.
For at lette Befordringen har Directionen for den sjællandske Jernbane bevilget os fri Reise for de Børn, der ville blive indbudne af Roeskilde-Egnens Beboere. Ligeledes have dHrr. Koch og Prior indrømmet fri Reise til de Steder paa SydsjæIland, Møen, Falster, solland, Langeland, Fyen og Jylland, der anløbes af deres respective Dampskibe.
Sommerferien begynder den 23de Juli og varer til den 9de August. Dhrr. Landmænd, som iaar ville skjenke os Deres Deeltagelse , ville behage at tilstille medundertegnede S. E. Müller Underretning om, hvormange Drenge eller Piger De kunne modtage, samt paa hvilken Tid og paa hvilket Sted De ville afhente dem. For at blive færdige i rette Tid med de nødveudige Forberedelser, ønskede vi gjerne denne Underretning inden Søndagen den 15de Juli
København den 25de Juni 1855.
B. A. Borgen, Professor, Skoledirectcur.
I. E. L. Petersen, Inspecteur ved Kjøbenhavns østre Betalingsskole.
C. Gammeltoft. Inspecteur ved Kjøbenhavns vestre Betalingsskole.
Alex. Jacobi, tilsynshavende Lærer ved Caserneskolen.
E. L. Thortsen, Inspecteur ved Kbhavns forenede Friskole.
Fred. Frølund, Inspecteur ved Chavns offentlige Skoler.
S. C. Müller, Overlærer ved Holmens Sogneskole,
Laxegade 199, 1ste Sal.
Dhrr. Redacteurer af Provindsaviserne bedes at vise os den Velvillie at optage ovenstaaende Opfordring
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. juni 1855. 2. udgave)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar