29 marts 2022

En falsk Greve. (Efterskrift til Politivennen)

I Begyndelsen af denne Sommer kom et ungt Menneske fra Sverrig til Kjøbenhavn og indlogerede sig i et større Hotel garni under det velklingende Navn Grev Joseph de Lamberg. Uagtet Hr. de Lamberg aldeles ikke havde noget tiltalende Ydre, lykkedes det ham dog i utrolig kort Tid ved Hjælp af et godt Snakketøi og en høi Grad af Frækhed at gjøre Bekjendtskab med nogle yngre Medlemmer af Aristokratiet, ja, han skal endog have ladet sig melde ind i den adelige Klub. Det ene Bekjendtskab førte det andet med sig, og Grev Joseph kom gjennem sine unge aristokratiske Venner i Bekjendtskab med en aldre adelig Dame, Baronesse N. N., som syntes godt om ham og jevnlig bød ham hjem til sig. Under disse Besøg faldt Samtalen i fortrolige Øieblikke ganske naturlig paa Grevens Familieforhold, og det faldt da ligesaa naturlig, at Greven betroede sin ældre Veninde, at han, en Ætling af det fyrstelige Hus Lichtenstein, paa Grund af politiske "Umtriebe" havde seet sig nødsaget til at forlade sin Hjemstavn i en saadan Hast, at han havde havde glemt sine legitimationspapirer og tilstrækkelige Penge til at leve for. Den gamle Dame, der mindedes Ordsproget Noblesse oblige, bad sig unge Ven om at tage tiltakke med hendes Bistand, men først efter lang Modstand gik Greven ind paa hendes ædelmodige Forslag. Baronessens Penge kom forøvrigt ret tilpas, thi i den senere Tid havde Greven ikke scet rigtig "gentlemany" ud, men nu skete der en Forandring, og Mange ville vistnok kunne erindre under Sommersaisonen i Tivoli at have seet den unge Udlænding, der paraderede med Frakke, Vest og Beenklæder af blaat Fløil, en rødstribet Skjorte og et glimrende rødt Silkehalstørklæde. Den gamle Baronesse kom imidlertid til at holde mere og mere af den unge Mand, og da hun, der besidder en betydelig Formue, ikke har umiddelbare Arvinger, besluttede hun at sikkre ham sine Penge ved Adoption. En saadan retslig Handling krævede lidt juridisk Sagkundskab, og Baronessen, der ikke selv besad denne, men tidligere havde havt Leilighed til at nyde Godt af en af det kjøbenhavnske Opdagelsespolities Overbetjentes gode praktiske Forstand, sendte Bud til denne og udbad sig hans Raad. Overbetjenten indfandt sig, hørte Baronessens Fortælling om den unge hjemløse Greve og kom til at see og tale med denne. Denne Samtale skulde imidlertid have sørgelige Følger. Opdagelsesbetjenten havde strax med det denne Stand ejendommelige Instikt Færten af, at der her var noget Galt paa Færde, eller at Greven, som han udtrykte sig, "var en forklædt Barbeersvend", og han anstillede derfor underhaanden en vidt omfattende Undersøgelse, som ogsaa tilsidst førte til det forrustede Resultat. Grev Joseph de Lamberg, Ætlingen af det fyrstelige Huus Lichtenstein, viste sig at være en Skolelærersøn fra det nordlige Sjælland, som havde bestaaet Afgangsexamen ved et Seminarium med en daarlig tredie Karakteer og derpaa flakket om i Sverrig. indtil han nu forsøgte sig i de aristokratiske Kredse i Hovedstaden. Forleden blev Greven under det kjøbenhavnske Polities Opsyn kjørt ud til sin fattge Fødeby.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 13. oktober 1869).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar