01 april 2022

Dampmaskine paa Langeland. (Efterskrift til Politivennen)

Landbrug ved Dampkraft. I indeværende Aar er paa den 3/4 Miil fra Rudkjøbing liggende Hovedgaard, Faareveile, der eies af Etatsraad Neergaard til Førsløvgaard og haves i Forpagtning af hans Søn, Kammerjunker Neergaard, udført et Dampanlæg til Agerbruget. Værket er nu færdigt og blev for otte Dage siden prøvet i sin hele Udstrækning. "Langl. Av." meddeler om dette Anlæg: Dampmaskinen, en Højtryks, er paa 6 Hestes Kraft, med Kjedel til 12 Hestes Kraft. Ved denne Dampkraft drives i den omtrent 100 Alen fraliggende Ladebygning Tærske- og Rensemaskiner, og vil sandsynligviis ved en længere Axel ogsaa blive drevet Hakkelsemaskine. Hovedværket er i Meieribygningen, hvor Dampmaskinen har Plads paa et forholdsviis lille Rum. Paa Loftet over samme og meget koncentreret, hvorved et let Overopsyn haves, drives en Kornmølle til al Slags Maling, en Havre- Knusemaskine og et Kjærneværk, og det er Bestemmelsen til næste Aar ogsaa dermed at sætte i Forbindelse saavel en Beenmølle som en Oliekagebryder. Fra Dampkjedlen er der rundt i den store Meieribygnings mange og forskielligc Lokaler ledet Damprør, ved hvilke der ikke blot opvarmes om Vinteren, men naarsomhelst der brygges, vaskes, koges Vand til Mejeribrug osv.; i det tætved liggende Grisehuus koges Grisefoder; Dampen virker endnu langt videre, idet den under Jorden er ledet til den over 100 Alen fraliggende nyopførte Hovedbygning, i hvis store Kjælder, i dertil konstruerede Gryder, koges Mad til Folkene og haves varmt Vand til Opvaskning osv., ligesom ogsaa de mange og forfljelligc derværende Lokaler, ja endog et Børneværelse i Stueetagen, opvarmes, og det saa hurtigt, at det næsten er forbavsende. Gjennem Rør poster Dampmaskinen derhos koldt Vand til alle Steder, hvor det skal bruges, saasom til Meieri, Mælkestue, Kjøkken, Bryggers, Vaskehuus, Heste- og Kostald, Grisehuus. Maskinen, der er forfærdiget hos T. Hüttemeier i Kjøbenhavn, har kostet 6000 Rd.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 5. januar 1870).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar