07 oktober 2022

Skrædermester dømt for at fornærme Politiet. (Efterskrift til Politivennen).

Fornærmelser mod Politiet. Den 6te Aug. f. A. om Formiddagen havde der samlet sig en ikke ubetydelig Menneskemasse ved Colonnaden ved Christiansborg Slot i Anledning af, at Høiestertsdommen over de saakaldte Socialistførere Pio, Brix og Geleff ventedes afsagt. Blandt Mængden befandt der sig en i Frederiksborg Sogn boende Skrædermcster, og af det herværende Polities Personale var beordret at være tilstede for at opretholde Orden en Overbetjent, der var iført Uniform, og to Inspectionsbetjente m. fl. Betjente. Uden at der ved denne Leilighed havde fundet noget Sammenstød Sted mellem Skrædermesteren og Betjentene, rakte Førstnævnte sin Tunge ud, idet hans Blik var rettet mod de Sidste, og gjorde tillige en anden usømmelig Gebærde, som vakte den tilstedeværende Folkemængdes lydelige Latter. Da Skrædermesteren i Anledning af denne Adfærd mødte i den offentlige Politiret, var hans Opførsel her saaledes, at den paadrog ham en Bøde af 10 Rd. , idet han paa Dommerens Spørgsmaal, om han vilde afgjøre Sagen i Mindelighed eller foretrække retslig Afgjørelse, begyndte at anføre tydske Citater, og efterat Sagen derpaa, forsaavidt angik Spørgsmaalet om Fornærmelser imod Politiet, var henviist til criminalretlig Behandling, fastholdt Tiltalte under hele Undersøgelsen, at han ikke ved sin Adfærd under sit Ophold ved Colonnaden havde tilsigtet at fornærme Politiet og nægtede overhovedet at have seet Politibetjente tilstede, førend han efterat have udført de omtalte Bevægelser blev tiltalt af Overbetjenten. Den Forklaring, hvorved han søgte at godtgjøre, at hans Fagter ikke indeholdt nogen Yttring af Haan, var imidlertid usandsynlig og vaklende, og ligesom der, efter hvad der oplystes om Afstanden og de stedlige Forhold, ikke kunde være nogen Tvivl om, at Tiltaltes Foregivende om først at have bemærket Politiets Tilstedeværelse, da han tiltaltes af Overpolitibetjenten, var usand, saaldes gik Vidneforklaringerne ud paa, at det var Tiltaltes Hensigt ved de omhandlede Fagter at vise Ringeagt imod Politiet, og at denne Hensigt traadte saa aldeles bestemt for Dagen, at intet fornuftigt Menneske kunde nære Tvivl i saa Henseende, og idet Criminalretten skjønnede det tilstrækkelig godtgjort, at Tiltalte havde gjort sig skyldig i den ham paasigtede Brøde, idømte den ham efter Straffelovens § 101 cfr. 100 en Statskassen tilfaldende Bøde af 50 Rd. eller i Mangel af denne Bødes fulde Betaling simpelt Fængsel i 14 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. marts 1874).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar