16 oktober 2022

Voldsmænd. (Efterskrift til Politivennen)

Vends. Tid har medtaget følgende Meddelelse: At vore Fædre fordum drog ud i fremmede Lande for at kæmpe, hverken af Nød eller Trang eller fordi de blev forurettede, men blot for Kampens Skyld, er Noget, som Historien tidt har fortalt os, men at Folk leje Heste og Vogn og kjøre ud paa den aabne Landevej for at slaas paa Liv og Død med en hvilkensomhelst Landsmand, blot for Ærens og Fornøjelsens Skyld, det er dog Noget, som hører den allernyeste Tid til. At det er ved at komme i Brug, viser følgende Tildragelse. Sidste Søndag Eftermiddag kort før Aften stod en Del Mand fra Skjøttrup paa Hjørring-Løkken Vejen og samtalede. En Vogn, hvorpaa der var en 6-8 Mand, kom imens kjørende østenfra. Da Vognen kom til Stedet, hvor de omtalte Mænd fra Skjøttrup stod holdt den pludselig, hvorpaa Nogle sprang af Vognen og greb fat paa da paa Vejen Staaende. Idet de truede med at gjøre Brug af nogle Nøgler, som de havde i Hænderne. Efter endel Snakken frem og tilbage satte Kæmperne sig atter paa Vognen uden at hare foretaget sig videre. Ikke saa let slap to Mænd og en Pige fra Vittrup. Mændene blev endel mishandlede, medens Pigen slap med at blive tumlet nogle Gange om. Da de kom til Furreby, mødte de en Mand der fra Byen. To af Ugjerningsmændene stod af Vognen, og efterat have rettet et Par Spørgsmaal til ham gav de ham et meget drøjt Slag i Hovedet med en Nøgle. Ankomne til Løkken tog de ind paa Gjæstgivergaarden, hvor de snart yppede Klammeri, saa at Sognefogden maattet hentes. Denne kom strax i Haandgemæng med to af Urostifterne, som dog han, der er en haandfast Mand, snart bragte til Orden. Den formentlige Kusk sad imidlertid ganske rolig paa Vognen og sov, efterat Banditterne med kammeratmæssig Omhyggelighed havde baaret ham ind og heldt et Glas Punsch i ham. Da man igjen fra Gjæstgivergaarden var kommen paa Vognen, tog den nye Kusk Afsked med Tilskuerne ved at lade Pisken spille om Ørene paa dem, hvilket han rigtignok fik gjengjældt af en af de Tilstedeværende. Lidt længere nede i Byen mødte de et ungt Menneske, som de meget samvittighedsfuldt gav sig til at gjennemprygle; men snart samledes en stor Del Mennesker, og der udviklede sig nu et blodigt Slagsmaal, som efter nogen Tids hed Kamp endte med, at Banditterne, godt gjennembankede, fortsatte Rejsen Syd paa.

(Dagbladet (København) 6. juli 1874).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar