Et menneskekærligt Sogneraad. Som Bevis paa, hvad hjærteløse Bønder byder de Fattige, der trænger til Undeistøtteise, meddeler vi efter "Præstø A. Av." Følgende: Foranlediget af en Klage fra Indsidder Thomas Nielsen og Kone over den dem af Skelby Sogneraad anviste Lejlighed i Ulstrup Fattighus, hvor de var med Familie indlagte i et i flere Henseender usselt Rum, sammen med Indsidder Jacob Larsen og Hustru, var der af Amtet givet Sogneraadet Paalæg om at skaffe Klagerne andet Husly og istandsætte Fattighuset. Dette Paalæg havde Sogneraadet vægret sig ved at efterkomme, og Sagen var nu, efter Sogneraadets Forlangende, og efter at Indenrigsministeriet havde givet Amtet Medhold i. at dette havde havt Føje til at give saadant Paalæg, men henvist til at søge dets Opfyldelse fremtvunget igennem Amtsraadet, forelagt dette.
Efter Alt, hvad der var oplyst, navnligen ved personlig Undersøgelse af et Amtsraadsmedlem, fandt Amtsraadet, at den omhandlede Lejlighed var for Tiden aldeles uskikket til Beboelse, og at der var handlet utilbørligt af Sogneraadet ved at indlægge Klageren med Familie i den, sammen med Jakob Larsen og Kone, og det besluttede derfor at anmode Formanden om at give Sogneraadet Paalæg om uopholdelig at lade Lejligheden rømme og de deri indlagte Familier anbringe hver for sig i andre forsvarlige og lovlige Lokaler, helst paa en Fattiganstalt, med Tilføjende, at saafremt Paalæget ikke blev efterkommet, vilde der blive gjort personligt Ansvar gældende imod Sogneraadets Medlemmer.
(Social-Demokraten 10. februar 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar