Søndagen den 12te Decbr. havde Undertegnede et Inserat i "Social-Demokraten", hvorved jeg bekendtgjorde, at jeg vilde sagsøge Gas- og Vandmester Witthöst, St. Kongensgade 79, for mine fortjente Penge, men jeg ikke kunde faa betalt, hvorhos jeg lovede nærmere Underretning, naar Sagen var endt. Dette Løfte vil jeg nu opfylde.
Jeg har arbejdet hos ovennævnte Arbejdskøber i ca. 6 Uger, hvoraf de 5 Uger, indtil han fik en Gjørtler, paa Dagløn, og kun den sidste Uge paa Akkord; jeg har hele Tiden haft en Del Vrøvl med ham angaaende Arbejdet, men det blev værst i den Tid, jeg arbejdede paa Akkord, da jeg ikke vilde rette mig efter ham, hvorledes jeg skulde arbejde. (Han har nemlig lært som Tømrer og kender naturligvis ikke saa meget til Drejeriet som en Drejer). En Dag meddelte Værkfører Larsen mig, at jeg mulig kom til at lave Kopper til Gaskogeapparater, men jeg skulde ikke lave dem under 14 Skilling (29 Øre) pr. Styk, hvilket Witthöst tidligere har betalt. Da W. ca. 1 Time senere kom i Værkstedet, gav han mig ovennævnte Gaskopper i Arbejde, men da jeg ikke vilde lave dem for 20 Øre, altsaa 9 Øre under Prisen, spurgte jeg ham, om han havde andet Arbejde til mig eller om jeg skulde holde op med at arbejde. Han svarede, at han havde Arbejde nok, men Kopperne skulde først laves. Jeg holdt altsaa op, da jeg ikke vilde nedsætte Prisen, og spurgte, om jeg kunde faa mit Regnskab opgjort, hvilket han ikke vilde før en Gang Dagen efter. Dette skete Torsdagen den 7de Decbr., c. Kl. 4 Efterm. Fredag Kl. 11½ gik jeg hen til ham angaaende mit Regnskab, men fik kun den Besked, at Arbejdet ikke var godt nok og at jeg skulde file dem efter, hvilket jeg ikke vilde, da Filningen ikke tilhørte Akkorden, hvorved han tillige sagde, at han ikke vilde tale med mig, men jeg kunde efter Kl. 1 tale med Værkfører Larsen, og hvis han antog dem for gode, da kunde jeg faa mine Penge. Larsen tilstod for mig, at W. havde befalet ham, at kassere Brænderne, da de skulde være efter Prøve. Jeg paatalte til ham, L., de Punkter som ikke skulde være efter Prøven, hvilke han godkendte. Lørdag den 9de mødte jeg for Assistenten i St. Kongensgade med W., men han vilde ikke betale mig mine 8 Kr. 17 Øre, for Brænderne var aldeles ødelagt, altsaa ubrugelig. Der kan man se, hvorledes saadant Arbejde kan forandre sig paa 48 Timer naar man ikke vi i arbejde for saadanne Arbejdskøbere omtrent gratis. Jeg anlagde altsaa Sag imod W. for ovennævnte Sum ved Kriminal- og Politiretten og kom til at møde Fredag den 15de December for Assessor Koch i 1ste Civilkammer, hvor Witthöst godkendte mit Regnskab, men ikke Godheden at mit Arbejde. Da jeg nu ikke havde Midlerne til Fortsættelsen af Sagen, tilmed da jeg ogsaa skulde betale Synsmænd og alt Andet, maatte jeg lade Sagen falde og antage de Vilkaar, jeg blev tilbudt, nemlig 3 Kr., altsaa 15 Øre mindre, end jeg har betalt i Gebyr til Retten. Det Mærkeligste ved hele Sagen var imidlertid, at W. for Retten stilte sig som en Storborger, næmlig ved at omtale, at hvis jeg var kommen til ham og havde bedet ham om Pengene, saa havde kan gærne betalt enhver Øre, altsaa jeg skulde først tjene Pengene og siden tigge ham om dem; tillige havde han en Skrivelse, hvorunder tre at hans Svende bevidnede, at Arbejdet ikke var godt. hvilket slet ikke undrede mig, eftersom der alle Tider er nogen Spytslikker paa Værkstederne.
Nu er imidlertid Spørgsmaalet, hvem er den ærlige Mand, Undertegnede eller Witthøst? Efter som Sagen er bleven forligt, saa har han (W) Ret til at bruge Brænderne, men i saa Tilfælde har han jo ikke betalt efter Akkorten, men kun efter Forlig, og bruger han Brænderne, og de er saa daarlige, som W. siger, saa bedrager han Kunderne. Tiden vil vise det, og da kan Læserne selv dømme.
J. W. Gellner, Drejer.
Adelgade 59.
(Social-Demokraten 6. januar 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar