Nordslesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Nordslesvig den 21de Marts 1877. Den Tysker, der i sin Tid skrev Farcen "Drei nette Jungens"  maa have været i besiddelse af et ligesaa skarpt Serblik, som Danmarks Sankta Eberta. Ti Manden maa i det øjeblik han fik Idéen til sine drei nette Jungens upaatvivlelig have havt et Syn, der viste ham Lars Dinesen. som Rebaktør af den folkelige Vandmølle. med Lucianus Kofoed og Julius Schytte, som Stabstrompeter og basunblæser paa Vandmøllen. Dog det var ikke Hr. Lars Dinesen, men hans Aandsfælle, Hjort-Lorenzen og Dannevirke, vi ville ofre nogle Pennestrøg - den storreaktionære bureaukrat og forhenværende By- og Herredsfoged Hjort-Lorenzen maa virkelig undskylde os. at vi nævner en bonde som hans Aandsfælle, dog Tilgivelsen er os sikker, da bonden ikke hører til de Forenede, men til de Forvandlede.

Skønt de andre danske blade i Nordslesvig med største Samvittighedsfuldhed kun er et Ekko af "Dannevirke", der igen danser efter "Fædrelandet"s og "Dagbladet"s Piber, hører man dog ofte af vore ultra Danananer, at der var bedst for den danske Sag, at der kun i Nordslesvig eksisterede ét dansk blad, naturligvis "Dannevirke", da det var tilskrækkeligt. Fuldkommen rigtig, I Herrer Danananer, "Dannevirke" Hyrden og befolkningen Faarene, saaledes bør det være, og er det i Virkeligheden allerede, da vore danske blade, som vi tidligere har omtalt i "Social-Demokraten", ikke optager i sine Spalter et eneste Oppositionsord mod den reaktionære danske Højreretning, hvis Apostel "Dannevirke" er. Bille, Ploug og de øvrige danske Højremænd behøver virkelig ikke noget bedre Talerør end Hjort-Lorenzen med sin "Dannevirke".

Vore danske og tyske blade har nu et ypperligt Spaltefoder ved at skændes om den af Kryger i den tyske Rigsdag stillede Opfordring, angaaende en Opfyldelse at den bekendte § 5. Uagtet de tyske Socialister fra første Færd har erklæret sig for Opfyldelsen af denne § 5, idet de med Rette paastaar, at ligesom Privatmanden er retslig forpligtet til at opfylde et givet Løfte, bør ogsaa Staten være det, har Hr. Kryger denne Gang som Medundertegner af sit Andragende benytter de mest reaktionære Partikularister. Man maa altsaa antage, at Hr. Kryger efter sine københavnske Højrevenners Raad og Ordre nu har fuldbragt det brud med Socialdemokraterne, som han paa en mindre heldig Maade indledede ved de Skrivelser, han sendte ud i Verden i Slutningen af forrige Aar. Social-Demokraterne trænger ikke til Hr. Krygers Kammeratskab, men hvorvidt Hr. Kryger har handlet politisk rigtigt, ved ikke at søge Hjælp hos et Parti, der i Løbet af tre Aar har vundet 50 Procent Slemmer, er et andet Spørgsmaal, som en ikke altfor fjern Tid maaske vil løse. Hr. Krygers københavnske Venner har allerede gjort saa mange politiske Dumheder siden den første slesvigske Krig, at der aldeles ikke er noget Forunderligt i, at de ogsaa faar ham lokket paa Glatisen. - m - 

(Social-Demokraten 23. marts 1877).