Efter at den oftere for Tyveri og Bedrageri straffede Ole Hansen i December f. A. havde udstaaet en Maaneds Tvangshusstraf for Løsgængeri, blev han indlagt af Fattigvæsenet i Islemark Fattighus. Her frastjal han et andet Fattiglem en Portemonnaie med nogle Penge i, samt en Tobakspibe med Tobakspung. Straks efter at have vedgaaet dette Tyveri forlod Ole Fattighuset og begav sig hen i Brønshøj Kro. Her satte han sig til at svire og spille med tre Arbejdere, der imidlertid i Løbet af Natten forlod Kroen. Tilsidst, da Kl. var 4, var Ole alene tilbage i Krostuen, idet Kroens Staldmester, der tillige bestyrer Kælderstuen, havde, overvældet af Træthed, lagt sig til at sove i et Sideværelse, iført sine Klæder. Lysten til at begaa Tyveri opstod nu igen hos Ole, der i Løbet af Natten havde opbrugt det Fattiglemmet fra stjaalne Pengebeløb, og han listede sig derfor ind til Staldmesteren og udtog med Forsigtighed af dennes ene Benklædelomme en Portemonnaie, hvori der hændelsesvis den Nat var et stort Beløb, næmlig 195 Kr. Han forlod nu straks Kroen og begav sig ad Landevejen til Ballerup, hvor han om Morgenen tidlig bankede Krofolkene op og satte sig straks til at holde fint Maaltid og at drikke. Han byttede en Hundredekroneseddel og bortskænkede til forskellige Personer, han kom i Berøring med, større og mindre Beløb, købte et Gevær osv. Han blev imidlertid samme Dag greben, men havde da allerede forbrugt henimod 100 Kr., af hvilke det lykkedes at skafte Staldmesteren en Del tilbage, foruden de hos Ole ved hans Anholdelse beroende Penge. Ved Københavns Amts nordre Birks Ekstrarets Dom blev Ole Hansen, der er 20 Aar gammel, anset efter Straffelovens 230 med Forbedringshusarbejde i 1 Aar.
(Social-Demokraten 21. marts 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar