Korrespondence fra Nordslesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Nordslesvig, den 11te Marts.

I den gamle Invalid "Berlingske Tidende", der nu med Vemod kan tænke tilbage paa den Tid, da den som en anden Ridder uden Frygt og Dadel brød en Toskillings-Landse for det københavnske Hvedebrød, har Hr. Vicedirektør Oldenborg for længere Tid tilbage leveret den Udtalelse, at et hvert Menneske bør stadig følge den barmhjertige Samaritans Eksempel. Da Københavns Politi og Barmhjertighed altid har forekommet os som to hinanden modsatte størrelser, blev vi noget overraskede ved denne Udtalelse af Vicepolitidirettøren. og besluttede at beholde den i Hukommelsen for ved given Lejlighed at opfriske den. Efter at Frihedsmanden Karl Ploug med sit elskværdige gammelstrandske Galanteri har leveret et Dommedagsslag mod de to Præster, der rigtignok paa en lidt bagvendt Maade optraadte mod Prostitutionen, synes Sagen igen at falde noget sammen, skøndt Prostitutionens Ophævelse hører til de Ting, der uafbrudt bør staa paa Dagsordenen, indtil ogsaa i dette Forhold Humanitet og Ret har besejret det moderne Slaveri. Paa en Forespørgsel, vi for et Par Aar tilbage rettede i Hamborg, om hvorfor Politiet havde anordnet forskellige Takster i de forskellige offenlige Huse, blev der i fuld Alvor givet os det Svar: Forskjellig Pris maa der være, for at de gamle Senatorer og rige Handelsherrer kan have Steder at besøge, hvor ikke enhver Plebejer har Raad til at komme. Svaret var ligesaa kynisk og bistert som træffende for de nuværende Samfundstilstande. Alt for Mammon, for at beskytte den fashionable Verden er intet Offer for dyrt, selv om tusinde af Kvinder derved skal stilles udenfor Samfundet, betegnede af Politiet som Udstødt af Menneskeheden. Den barmhjertige Samaritan gælder ikke for den faldne Kvinde - ti Tvangsarbejdsanstalten paa Københavns Ladegaard og den barmhjertige Samaritan, hvorledes de to Ting kan forliges, gaar over vor Forstand, og vistnok over Vicepolitidirektørens med. I Hamborg nøjes man dog med simpel Arrest for, som det officielt hedder de under Sædelighedspolitiets Kontrol staaende Kvinder, ligesom i det Hele taget, om end Fængselsstraffen anvendes noget hyppigere i Tyskland end i Danmark, saa udføres den til Gengæld i Tyskland paa en langt mindre pinlig Maade. Noget vi allerede tidligere har omtalt i "Social-Demokraten", men tror ikke kan gentages for ofte.

I forskellige Lande har der nu dannet sig Foreninger til Prostitutionens fuldstændige Ophævelse, men i det kære gamle Danmark, der ellers har nok baade af mulige og umulige Foreninger, har endnu Ingen taget Iniativet i denne Sag. Vil Etatsraader og Grosserere ikke stille sig i Spidsen, lad saa Proletariatet tage fat paa Tingene, det vil ikke være første Gang, at Proletaren har løftet den Sten, der var Storborgeren for tung. "Afskaf Prostitutionen, og Magdalena Stiftelsen- samt de øvrige forskellige Projekter til vammelsød kristelig Frelse for Kvinden vil forsvinde som Dug for Solen, ligesom i den socialistiske Stat Tyveri og Grunden vil være en Umulighed, fordi Socialismen i sig selv er en Tilintetgørelse af Roden til alt Ondt, Begærligheden. Prostitutionen er et nødvendigt Onde! raader Politiet, dets Sagkyndige og en stor Del af det Bestaaendes ufortrødne Talsmænd, uden at tænke paa, at de netop ved dette Udraab udtaler den skarpeste Fordømmelsesdom over den nuværende Samfundsorden, ti et Samfund, som ikke kan bestaa uden Prostitution, fratager sig selv Retten til at eksistere. Vil Politiet ikke afskaffe Prostitutionen, fordi det har den Overbevisning, at Bordellet og indskrevne Fruentimmer er en Nødvendighed i denne Verden, og er Folkestemningen endnu ikke stærk nok til ad lovlig Vej at hidføre en Forandring i Skandalen, bør dog Politiet i det mindste sørge for, at disse stakkels Kvinder, der hjemfalder til Prostitutionen, ikke ved saa at sige at stilles udenfor Loven og det borgerlige Samfund, styrtes dybere i Elendigheden, end det er absolut nødvendigtþÿ  en Bue, spændt for haardt, springer itu, og en Strænghed, dreven for vidt, forfejler sit Maal. At Politiet, som vi gærne tror, med stor Beredvillighed af og til redder en Kvinde fra Smudset, betyder intet mod den Mængde af Kvinder, der ved det nuværende Systems Haardhed, med og mod sin Vilje, lidt efter lidt styrtes dybere i Afgrunden. "Med den prostituerede Kvinde er der Intet at stille op!" hører man ofte stot henkastet, men hvis saa er, hvem bærer Skylden? Hvorfor straffe Virkningen og lade Aarsagen gaa fri?

- M -

(Social-Demokraten 14. marts 1877).