Hr. Hjort Lorenzen, der i Fjor solgte Haderslevbladet "Dannevirke", hvor han var optraadt som fremskudt Repræsentant for de danske Sønderjyder, og havde gjort sin Flid for at fanatisere Nordslesvigerne med dansk Nationalliberalisme, lod nylig sit nuværende Organ Nationaltidende" føre et Hug mod Redaktøren af to andre nordslesvigske Blade, "Haderslev Avis" og "Aabenraa Avis", Hr. Joh. N. Hansen. Der fortaltes i Natt. om Hr Hansen, at han "ikke kan antages at have den mindste Sans for den sønderjydske Sag", og at Aabenraa Avis havde "hidtil været et blot og bart Spekulationsforetagende"; nu laa imidlertid Hansen i Underhandling om at overdrage Aabenraa Av. til Boghandler Th. Sabroe, under hvis Ledelse den selvfølgelig vilde "komme til at deltage i den indre Politik". Hr. Hjort-Lorenzen fandt det paa "Veteranerne Dannevirkes og Freja's" Vegne meget betænkeligt, at disse skulde generes af "Konkurrenceforetagender". - I Aabenraa Av. faar nu Hr. Hjort-Lorenzen Svar paa Tiltale. Næst at oplyse, at denne er aldeles fejl underrettet ang. Underhandlingerne om et muligt Salg, idet der netop ikke er underhandlet med Hr. Sabroe, henstiller Hr. Hansen, om "Nationaltidende" er kvalificeret til at bedømme, om han "har den mindste Sans for den sønderjydske Sag" eller ej, og udtaler stor Lyst til at erfare, "om Nationaltidende's Redaktør tog den sønderjydske Sag med i Betragtning, da han solgte Dannevirke, eller om han ikke lod Politiken være ude" og "solgte Bladet til den, der betalte bedst?"
(Morgenbladet (København) 29. maj 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar