10 august 2023

Tiltale for Drab. (Efterskrift til Politivennen)

Den 28. September f. A var der i Purhus Kro samlet 4 Reisende tilligemed en paa Egnen hjemmehørende Dagleier, hvilke nød forskjellige Omgange Snapse og udviste støiende Adfærd, hvorfor Kroeieren sendte Bud efter Sognefogden og andre Starboende, deriblandt en Gaardeier, som modtog Budskabet udenfor sin Gaard, netop som han kom hjem fra Jagt, og nu gik hen til Kroen medhavende sit med ca. 50 Hønsehagel ladede Gevær. Efterat Sognefogden i længere Tid forgæves havde opfordret de Reisende og blandt disse den tidligere for Vold og Løsgængeri straffede Murer Mühlenberg til Rolighed, bleve de med Bistand af flere af de Tilstedeværende satte udenfor, ved hvilken Leilighed Mühlenberg, der gjorde Modstand og slog om sig, faldt om paa Trappen, og da den ommeldte Gaardeier bøiede sig ned, for at ffnde ham til Side, blev han sparket i Hovedet af Mühlenberg, men det lykkedes dog at faa Døren lukket. Mühlenberg kastede nu først en Flaske og derpaa en af sine Træsko giennem den med Glasruder forsynede Gadedør, hvorved Ruderne splintredes og Glasstumperne stod om Ørene paa de i Krostuen Tilstedeværende, og baade Sognefogden og Gaardeieren bleve ramte i Ansigtet af Skaarene. Herved opstod der Uro i Krostuen, hvor der foruden disse 2 Mand var 8 andre Mand til Stede, hvorimod Kroejeren havde trukket sig tilbage til sit til Krostuen stødende Kontor, og da ingen turde gaa udenfor for at hindre den yderligere Vold, de befrygtede fra Mühlenbergs Side, spurgte Gaardeieren Sognefogden, om han maatte skyde paa Mühlenberg, og da han efter sin Forklaring hørte Sognefogden sige: "Ja, men i Benene", aabnede han Døren lidt og sigtede paa Mühlenbergs Ben med sin Bøsse, der imidlertid klikkede, hvorpaa han, idet atter en Ting blev af Mühlenberg kastet mod Døren, greb en Bøsse, som en af de andre Tilstedeværende havde hos sig, og - idet Kroeieren inde fra Kontoret, efter hvad der er oplyst, flere Gange havde sagt "skyd" ud i Krostuen. - affyrede denne med Sigte efter Benene paa Mühlenberg, som da var i en Afstand af mellem 4 og 10 Skridt fra Døren, og hvem der herved blev tilføiet et Skudsaar paa høire Laars Bagflade. Mühlenberg faldt nu til Jorden og blev bragt ind i Krostuen, og efter at være foreløbig forbunden, blev han kiørt til Randers og indlagt paa Sygehuset. Efter Lægens Erklæring var han beruset og ofte Symptomer paa Dilirium, som dog bedredes næste Dag, men den 27. September døde han, og de obducerende Sagers Skjøn gaar ud paa, at det maa antages, at Dødsaarsagen har været en Sygdom opstaaet som Følge af det tilføiede Skudsaar do« en paa Grund af overdreven Nydelse af spirituøse Drikke dertil særlig disponeret Person. Gaardeieren har forklaret, at han, der var noget fortumlet i Hovedet efter det Spark, han havde faaet, ikkun vilde forebygge yderligere Vold og aldeles ikke havde til Hensigt at lemlæste endsige dræbe Mühlenberg, og Sognefogden, der ikke vil kunne huske, men heller ikke vil benægte at have brugt Kininen om at skyde Mühlenberg i Benene, har forklaret, at han i alt Fald har gjort det af Forskrækkelse og i den Tanke, at Gaardeieren, der var en meget ældre Mand, nok vidste, hvad han giorde, ligesom Kroejeren endelig har forklaret, at han kun af Forskrækkelse har udstødt sit Udraab "skyd", og at han ikke vidste, om det var for at ramme eller kun for at skræmme Mühlenberg, at Gaardeieren skød. Viborg Overret fandt nu ogsaa, at det maatte anses for givet, at det havde ligget aldeles udenfor deres Hensigt, at Mühlenberg skulde dø eller lemlæstes, ligesom det heller ikke kunde antages, at de maatte have kunnet forudse hans Død som en rimelig Følge, idet vedkommende Distriktslæges Erklæring gaar ud paa, at et Skudsaar gjennem Benet af den omhandlede Art ikke i Almindelighed vil medføre Fare for Livet eller Tab af Lemmer, men idet det paa den anden Side ikke kunde antages, at Mühlenbergs Angreb havde været af en saadan Art, at det ude beføie til at anvende et saa farligt Vaaben paa den ommeldte Maade, fandtes Gaardeieren at maatte anses efter Straffelovens § 40 andet Membrum med simpelt Fængsel i 1 Maaned, og Sognefogden samt Kroeieren, det ved deres Optræden havde medvirket til Anvendelsen af den ommeldte vold, efter samme § sammenholdt med § 51 med lige Fængsel i henholdsvis 8 og i 4 Dage. 

(Nationaltidende 23. april 1884. 2. udgave)


De søgte alle om benådning og i september 1884 blev straffene ændret til bøder til statskassen. 200 kr. til M. Andersen, 50 kr. A. Dyrby Nielsen og 40 kr. til Buchwald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar