10 august 2023

Drab af Pleiebarn. (Efterskrift til Politivennen)

Drab af et Plejebarn. H. N. S. L. Kornerup kom for ca 8 Aar siden tilligemed sin Hustru her til Staden, hvor de senere har levet i ringe Kaar, uden at han har haft nogen stadig Beskjæftigelse. I bemeldte Tid har de mod Betaling haft to Barn i Pleje, og efter at det ene af disse var død i Begyndelsen af forrige Aar, henvendte hans Hustru sig efter Samraad med sin Mand til en Jordemoder for ved hendes Hjælp paany at erholde et Barn i Pleje. Den 25de September f. A. modtog de ogsaa et Drengebarn, som de skulde abortere mod en Betaling en Gang for alle af 450 Kr, hvilken Sum de, for at Adoptionsbevillingen vor erhvervet, erholdt udbetalt den 18. Oktober. Dagen efter døde Barnet, og da den i den Anledning til kaldte Læge fandt Tegn paa Vold. gjorde han Anmeldelse til Politiet, hvorefter Kornerup blev anholdt. Han nægtede først at have udøvet nogen Vold mod Barnet, senere afgav han Tilstaaelse, hvis Rigtighed er bestyrket ved det iøvrigt oplyste. Efter at han og hans Hustru havde modtaget de ovennævnte 450 Kr., forlod sidsenævnte lidt efter Middag deres Hjem, og medens han sad alene hjemme og tænkte over, at han herefter skulle forsørge Barnet, faldt det ham ind, at han kunde fri sig for denne Byrde ved at dræbe Barnet, og besluttede strax at sætte dette i Værk. Han gik derfor hen til den i hans Dagligstue staaende Barnevogn, hvori Barnet laa, anbragte en Haand paa hver af dets Sider udvendig paa Klæderne, saalede, at han lagde Tommelfingrene ind paa dets Bryst og de fire andre Fingre sat op mod dets Sider, lidt under Armhulerne og trykkede derefter med begge Hænderne to Gange stærkt paa Barnets Brystkasse, hvorpaa det begge Gange skreg højt og græd lidt, men derefter laa rolig. Da hans Hustru kort efter kom hjem, fortav han det passerede for hende, og først hen paa Aftenen bemærkede hun, at Barnet var meget sygt, og lod først en Jordemoder og derefter en Læge kalde, der imidlertid ikke var hjemme og først indfandt sig næste Dags Morgen. Barnet viste sig da at være Døden nær, og lidt før Middag døde det. I Følge Obduktionsforretningen har Døden indtraadt som Følge af flere forefundne Læsioner i Brystkassen, som maatte være opstaaede ved ydre Vold. Forøvrigt har der under Sagen været Spørgsmaal om Arrestantens Tilregnelighed, og han har i den Anledning været indlagt paa Kommunehospitalet under Qbservation af Retslægen. Denne har som sin Overbevisning udtalt, at der ingen Grund foreligger til at antage, at Arrestanten ikke har været tilregnelig, da han begik den i Sagen omhandlede Forbrydelse, og denne Erklæring er tiltraadt af det kgl. Sundhedskollegium.

I Medfør at det anførte og idet Arrestantens Drab af Barnet efter samtlige med samme forbundre Omstændigheder fandtes at maatte betragtes som udøvet med Overlæg, blev han ved Kriminalrettens Dom af 19de d. M. anset efter Straffelovens § 190 med Livsstraf.

(Morgenbladet (København 23. april 1884).


Hans Nicolai Sophus Lehmann Kornerup, født 13. februar 1848 indankede sagen til højesteret hvor straffen den 11. juni 1884 blev stadfæstet. Tirsdag den 12. august 1884 blev straffen ved kongelig resolution ændret til livsvarigt tugthus. Tirsdag den 17. juli 1900 blev Hans Nicolaj Sofus Lehmann Kornerup prøveløsladt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar