Se også øvrige indslag med Otta Brønnum. Operasangeren Otta Brønnum (1869-1949) kom som 5-årig til Paris. Hun debuterede i Danmark i 1883 på Fredensborg hvor hun sang for kongefamilien og gæster. December 1883 optrådte hun for publikum på Kasino, lille sal. Efter konfirmation i Otterup (Fyn) vendte hun tilbage til Paris for at forsætte studierne hos Carlotta Patti (1886). Hun blev i 1888 engageret til Sullivans koncerter i engelske byer.
Brev fra London.
(Fra Dagbladets Korrespondent.)
---
London, den 8de April.
---
Som bekjendt har London ikke i Lighed med andre Hovedstæder en fast Opera; men i Foraarssæsonen vil Carl Rosa med et Operaselskab give Forestillinger paa Drurylane Theatret, der imidlertid kun kan betragtes som en Forberedelse til The Royal National Opera, der skal indvies til næste Aar. Ifjor dannede der sig en Komite, som senere udvikledes til et Kompagni, der afkjøbte Direktør Rosa hans Bevilling, Repertoire Materiel osv. og engagerede ham til artistisk Direktør for den nye nationale Opera.
Hidtil har det været en stor Sjeldenhed at faa danske Kunstnerinder at høre herovre, medens baade Norge og Sverig have været rigelig repræsenterede. Iaar faa imidlertid vi Danske Anledning til at hilse en Landsmandinde paa Scenen, idet Frk. Otta Brønnum har modtaget Engagement ved Carl Rosas Opera, og der er saaledes al Udsigt til, at den unge, talentfulde Sangerinde vil slaa sig til Ro ved den store engelsk nationale Opera. Frk. Brønnum er ikke ubekjendt her, og for et Par Aar siden havde jeg Lejlighed til i Dagbladet at omtale en særdeles vellykket Koncert, hvor Frk. Brønnums klare, klangfulde Stemme og fortrinlige Foredrag rev Publikum aldeles med sig. Dengang var alle Musikkjendere enige om, at hun burde gaa til Operaen, men at det dog var nødvendigt for hende ikke at overanstrenge Stemmen. For nogle Aftener siden fandt der en musikalsk Aftenunderholdning Sted i den skandinaviske Klub i Strand, hvor Frk. Brønnum lod sig høre, først i en Arie af "Don Juan" og senere i to Duetter af "Don Juan" og "Tryllefløjten" sammen med den svenske Baryton, Hr. Ragnar Grevilius. Det viste sig tydelig hvor meget hendes prægtige Stemme er tiltagen i Styrke og Omfang. Da Frk. Brønnum senere hen sang de danske Sange "Visse lulle, lille Barn" og "Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vove", forstod man maaske bedst, hvor megen Inderlighed hun forstaar at lægge i sin Stemme, og der er ingen Tvivl om, at den unge Kunstnerinde har en lysende Fremtid for sig.
(Dagbladet (København) 18. april 1888. Uddrag).
Brev fra London.
(Fra vor Korrespondent.)
London, den 12te Juli.
Er det ikke let at kæmpe sig frem og gjøre sig gjældende hjemme, saa er det end vanskeligere herovre, hvor Rigdom og social Stilling har saa meget at sige - ja ligefrem er enevældig Hersker over Alt og Alle. Man kan derfor kun beundre det Mod og den Ufortrødenhed, med hvilken Frk. Otta Brønnum kæmper for at naa frem til det Maal, hun har sat sig, og som Pressens Udtalelser til forskjellige Tider ogsaa har udpeget for hende: at blive en Opera-Sangerinde ikke alene af første Rang, men ogsaa kjendt og anerkjendt af hele det musikelskende Publikum i vort Fædreland, og fornemmelig i Udlandet. I en tidligere Korrespondance har jeg omtalt, at Frk. Brønnums smukke Udførelse af "I Danmark er jeg født" ved den dansk-engelske Udstillings Aabning vandt almindelig Tilslutning, skjønt den umaadelige Koncertsal, som kun en Stemme som Albanis kan fylde, ikke kunde siges at være det rette Forum for den unge Dames Stemmemidler. I en Koncert, som Frk. Brønnum gav den 4de ds., fik imidlertid Publikum atter Lejlighed til at dømme om den unge danske Sangerindes Kunst, og det under meget gunstigere Forhold. Lokalet var en Koncertsal af menneskelige Dimensioner, og de musikalske Kræfter, som assisterede, vare vel dygtige og anerkjendte Kunstnere, men ikke Stjærner som Md. Albani, saa at den uundgaaelige Sammenligning kunde gjøres med mere Retfærdighed paa begge Sider.
Jeg skal ikke paatage mig at udtale nogen Formening om, hvorvidt Frk. Otta Brønnum vil naa det Maal, hun saa øjensynlig har sat sig. I Anmeldelsen af en af Carlotta Pattis Elevkoncerter den 30te Januar 1887 siger Gil Blas: "En af disse (Eleverne) er en blonde dansk Dame paa sytten Aar, og hun gjorde stormende Lykke. Denne unge Pige er sikkert bestemt til at blive en Førsterangs Stjærne" og denne Udtalelse anfører jeg her som kommende fra en sikkert langt mere kompetent Dommer, end Deres Korrespondent kan gjøre Fordring paa at være.
Det er utvivlsomt, at den unge Dame er i Besiddelse af en stor musikalsk Sans og en efter vore danske Forhold ualmindelig grundig Uddannelse, og hun har en Del dramatisk Talent, der ikke heller har faaet Lov til at henligge udyrket. Een Ting var paafaldende i den mindre Sal, og det var, at danske Sange i Grunden klædte Frk. Brønnum mindre godt. Hendes Skole er saa afgjort fransk, at det næsten er, som om den danske Musik mistede lidt, en Ubetydelighed, i Karakter i hendes Mund. Selve Ordene falde hende heller ikke saa let som f. Ex Fransk; man mærker, hun har studeret det sidste Sprogs Finesser; men det første har hun ikke mere Herredømme over end enhver anden dansk Dame. Frk. Brønnums Forsøg paa at synge Solveigs Sang i norsk Dialekt var som næsten alle af den Slags Experimenter ikke ganske vellykket.
Koncerten i sin Helhed var baade interessant og vellykket, og Koncertgiverinden blev lønnet med gjentagne Fremkaldelser og Blomster. En ikke uvæsentlig Del af Programmet optages af den ogsaa for Danskerne bekjendte Skuespillerinde fra Comedie Francaise Mdlle. Thénard.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 16. juli 1888)
1889 sang hun på Cowentgardens operascene og fortsatte sin optræden i England, Skotland og Irland. Hun sang bl. a. Margrethe i "Faust" og Rosina i "Barberen i Sevilla". Hun optrådte på Théâtre Lyrique, Paris fra august 1890 til december 1890.
Den danske Sangerinde Otta Brony - der vel tør formodes at være identisk med Otta Brønnum - giver næste Mandag en Koncert i Princes Hall i Picadilly, London, hvis Program er blevet os tilstillet. Af dette fremgaar det at frk. Brony optræder med en Række meget formanende Protektorer og Protektricer, saa som Dronningen af Danmark og Prinsessen at Wales, den danske Gesandt i London med frue, Hertugen og Hertuginden af Portland, Sir Morell Mackenzie og frue, Hr. og Fru Carl Jacobsen, Generalkonsul Delcomyn og frue m. fl. Samtidig bringer Pall Mall Gazette den unge Sangerindes Portræt og oplyser om hende, at hun er en af de faa Elever af Carlotta Patti, der have opnaaet en fremragende Stilling i Loudon. Allerede for tre Aar siden, da der var en lille dansk Udstilling i London, optraadte hun første Gang i denne By, men hun er dog i Mellemtiden ogsaa optraadt i Paris, hvor hun har været engageret ved Théatre Lyrique. Hensigten med Frk. Bronys Koncert i London er ifølge Bladet den, at give det engelske Publikum Lejlighed til at lære danske Komponister at kjende, og paa Programmet findes derfor opført Navne som Gade, den ældre og yngre Hartmann, Heise, Axel Grandjean, Otto Malling, Lange-Müller, Leopold Rosenfeldt, L. Schytta, J. Bechgaard m. fl. Sammen med frk. Brony optræder den engelsko Tenorist Barton McGuckin, der har været engageret ved Carl Rosas Operaselskab, og som ved denne Lejlighed vil synge et Par af Sulamiths Sange af J. P. E. Hartmann og en Sang af Rosenfeld med engelsk Text.
(Dagens Nyheder 23. juni 1891).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar