26 januar 2024

Bøllernes Vinterkvarter. (Efterskrift til Politivennen)

I Sommertiden ligger som bekjendt en stor Del af disse enhver stor Bys Plageaander paa Landet. Man træffer dem i Byens Udkanter paa Bænkene, i Grøfterne, paa Fællederne og i Sædmarkerne. I Eftersommeren forlægger de fra den frie Natur Residensen til Skure, til Bygninger under Opførelse og lignende let tilgængelige Pauluner, indtil Efteraarsstormene og Vinterkulden tvinger dem til at flytte til Byen. Paa Dage, hvor Geschäften har været god, hengiver de sig til en Luxus som Holger Danskes Saloner, men naar Forretningerne er sløje, tager de Natteophold i Kjælderrum, paa Trapper og Lofter.

Det er jo en bekjendt Sag, at mange Gadedøre aldrig staar lukkede om Natten. Ofte er det af Skjødesløshed, fordi Husets Natteravne ikke gider aflaase Døren, naar de kommer hjem; ofte er det af Princip, idet Værten ikke vil forsyne Beboerne med Nøgler. Paa Nørrebro træffer man t. Ex. mange af den Slags Ejendomme. Bøllerne mangler ikke Oplysning i saa Henseende og er i Reglen godt lokaliserede. Om Dagen gaar de omkring som rejsende Haandværkssvende, ulykkelige Familiefædre uden Arbejde og med mange Børn, tilskadekomne Arbejdere osv. De vækker jævnlig Medlidenhed hos Kvinderne, Næserne er blaa af Kulde eller af Drik. Armen bæres i Bind, det brækkede Ben støttes af en mægtig Stok, og Stemmen staar mellem Sorg og Fortvivlelse. De faar et godt Stykke Mad, der ofte kan findes henslængt længere nede paa Trappen, somme Tider et Par Ører, der omsættes i det første Mælketoddy-Udsalg. Og medens Maden eller Toøren hentes, staar de udenfor Døren, og med Kjendermine undersøges Laasene, Adgangen til Loftet o. lign. Derefter bestemmer de deres Nattekvarter med mulig Udsigt til en eller anden lille Forretning ved Siden af. Faar de ikke noget, stiger Tonen ofte fra Fortvivlelse til Frækhed; de sætter Foden mellem Døren og udkaster Trusler om at komme igjen, at brænde Huset as osv. Mærker de imidlertid, at der er Mænd i Lejligheden, forsvinder de i Reglen skyndsomst.

Sent paa Aftenen, naar Gassen er slukket, lister de sig op ad Trapperne og tager Plads, som Forholdene tillader det. Trapper og Lofter bærer om Morgenen ikke sjældent Mærker af disse natlige Gjæsters Leje og Tobaksrygning. Mærkeligt nok, at de ikke oftere derved foranlediger Ildløs. Men det ligger formodenlig i Bøllernes egen Interesse at være forsigtige i Omgangen med Ild. Af og til berettes det ogsaa i Bladene, at en sent hjemvendende Beboer bliver overfaldet paa Trappen, og der er ingen Tvivl om, at den Slags Overfald sker hyppigt, uden at det kommer til Offenlighedens Kundskab. I Regelen flygter de ved den overfaldnes Anskrig, og enkelte Gange finder de maaske deres Overmand og faar nogle Rap; derfor gjør man sig ikke den Ulejlighed at melde det.

Politiet burde især holde et vaagent Øje med disse Snyltedyr. Det vilde have langt større Betydning, end om de opdager, at et Par Gjæster sidder en halv Times Tid over Lukketid i en Beværtning. Naturligvis burde alle Gadedøre holdes lukkede om Natten, men denne Sag kan kun afgjøres mellem Vært og Beboere.

Dersom Politiet af og til vilde foretage natlige Pariaer i de af Princip uaflukkede Huse, vilde der sikkert blive gjort en rig Fangst.

a.

(Morgenbladet (København) 29. oktober 1889).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar