En konservativ Klubs første Vintermøde.
Det er jo vel bekendt, at de konservative Klubber paa Landet frister en kummerlig Tilværelse. De tre ukrænkelige Begreber: Gud, Konge og Fædreland er ikke noget for Landboerne og allermindst for Landarbejderne; de forlanger heldigvis nu noget andet.
Her skal da i Korthed berettes om, hvorlunde det gaar tilbage med Højresagen.
I Brønderslev oppe i Vendsyssel har i man en konservativ Klub. Den indvarslede til Møde forleden Dag med en Højskoleforstander Nielsen som Foredragsholder. Klubbens Formand, en Proprietær Thomsen, aabnede Mødet og meddelte Forsamlingen, der næsten udelukkende bestod af Socialdemokrater, at det var Begyndelsen til Klubbens Vintermøder. Efter en Del Præk om Kongens skønne Familjeliv udbragte han et Leve for Hs. Majestæt; i dette Leve deltog dog kun de forreste, hvorimod Forsamlingen udbragte et stormende Hurra for det danske Folk.
De konservative saa noget betuttede ud, og saa lagde Nielsen an med et i højeste Grav pjanket Foredrag, der gik ud paa at rive ned paa de socialdemokratiske Agitatorer. Oppositionspressen fik sig ogsaa et Rap. Arbejderne skildredes som dumme; de Stakler, ytrede Taleren, kunde desværre ikke skælne mellem Ret og Uret o. s. fr. Til Slutning meddelte han, at andre kunde faa Ordet.
Journalist P. Sabroe forlangte nu Ordet, men herover blev Formanden fuldstændig forfjamsket. De konservative Damer flygtede ud af Salen, rædde over at Revolutionen var naaet indenfor deres Enemærker. Form. skulde først konferere med Bestyrelsen, om Sabroe kunde faa Ordet.
Endelig traadte Apoteker Malling frem og oplæste en Paragraf af Foreningens Love, hvori der stod, at intet Medlem havde Ret til at opponere, hvortil Sabroe bemærkede, at det overvejende Antal af Forsamlingen ikke var Medlemmer og følgelig heller ikke var forpligtede til at rette sig efter Lovene. Mødet var offenligt, og med et saa udfordrende Foredrag, som Nielsen havde holdt, var det en ligefrem Skandale at nægte Modstandere Ordet.
Formanden tabte paa dette Tidspunkt Traaden, og i en Skyndsomhed blev der hentet Musikere til at spille op for at hindre Sabroe i at tale. Inden Musiken begyndte at spille, havde Forsamlingen dog med overvældende Majoritet vedtaget en socialdemokratisk Resolution.
Medens dette stod paa, opførte Højre sig fuldstændig bestialsk. En Apoteker halede en Fløjte op af Lommen og peb.
Gendarmerne stod raadvilde og spillede de ligegyldiges Rolle. Saa brød Forsamlingen ud i stormende Leveraab for Socialismen og marscherede ud af Salen, og paa Sabroes Opfordring henlagdes Resten af Mødet til Afholdshjemmet. Her indledede Sabroe. Formanden for den socialdemokraliske Forening valgtes til Dirigent.
Efter Sabroe havde Redaktør Jul. Wulff, Hjørring, Ordet.
Resultatet af det første konservative Vintermøde var det, at flere Medlemmer meldte sig ud af Klubben, og at den socialdemokratiske Forening fik Tilgang af Medlemmer.
(Nordjyllands Arbejderblad 20. oktober 1889).
Udviste Socialister. Brønderslev konservative Klub afholdt ifølge "Hjørr. Amtst." i Onsdags Aftes et Møde med Foredrag af Højskoleforstander Nielsen, til hvilket der ogsaa var givet Adgang for Ikke Medlemmer. Til Mødet indfandt der sig en Del Venstremænd og Socialister under Anførsel af den velbekjendte Journalist Sabroe. Denne gjorde sig allerede da Klubbens Formand, Proprietær Thomsen aabnede Mødet med et Leve for Kongen, bemærket ved at udbringe et "Leve det danske Folk!" Høiskoleforstander Nielsens Foredrag, der dreiede sig om Vilkaarene for den politiske Oplysning her i Landet, hørtes med Ro og Opmærksomhed. Men saa snart det var sluttet, forlangte Sabroe Ordet. Da Formanden nægtede ham dette under Henvisning til, at Mødet kun var et Foredragsmøde, protesterede han, forsikrede, at da Foredraget havde "skjældt Oppositionen ud", havde Forsamlingen "Ret" til at forlange, at Ordet blev givet ham. Han udbragte et "Leve for Socialismen", som hans Tilhængere istemte, og der opstod nogen Tumult. Formanden hævede nu Mødet og lod Dansemusiken spille op. Sabroe forsøgte forgjæves at komme til Orde; da han ikke fjernede sig, tilkaldte Formanden de tilstedeværende Gendarmer, paa hvis Opfordring Sabroe og hans Meningsfæller maatte finde sig i at fortrække.
(Dagens Nyheder 21. oktober 1889).
Fra Arbejderbevægelsen i Jylland.
Den socialdemokratiske Agitation indskrænker sig ikke alene til Landsbyerne og Købstæderne. Fiskerlejerne, der hidtil har hørt til Højres faste Borge, begynder ogsaa at overgive sig.
I Mandags holdtes et Møde i Løkken, den største Fiskerby paa Nordjyllands Vestkyst. Højre vidste ikke levende Raad. Socialismen tillod sig at trænge frem i en utilladelig nærgaaende Grad. Noget maatte der stilles op herimod, og samme Dag, Mødet skulde holdes, gik der derfor Bud til de lydigste af Fiskerne om endelig at komme til Socialistmødet om Aftenen. Samtidig blev der telefoneret til Redaktøren af Hjørring Højreblad, den nok som bekendte Socialistfresser Jul. Wulff.
Imidlertid gik Tiden for de konservative med Indkøb af Sukkerfløjter.
Da det lakkede mod Mødetiden kom de konservative med deres Fører i Spidsen og erobrede de første Pladser i Teatret, som velvillig var overladt til Mødets Afholdelse. Noget senere arriverede den stedlige Opposition.
Journalist P. Sabroe aabnede med et Velkommen til Forsamlingen og bad den foreslaa en Mand til Ordstyrer.
Fra de konservative foresloges Toldforvalter Witthøft og fra Oppositionen Rebslager Olesen. Sabroe foreslog nu Forsamlingen at vælge 2 Mænd til at bistaa ham med Optællingen af Stemmerne.
Her hørtes de første Fløjter og Udraab som: Vi vil ha'e Witthøft! Efter nogle Bemærkninger valgtes 2 Mænd, og Afstemningen over Dirigent foretoges. Omtrent ligelig Stemning viste sig for begge de foreslaaede. Udvalget, som havde med Optællingen at gøre, afgav da den Erklæring, at det var umuligt at sige, hvem der havde flest Stemmer. "Witthøft er valgt!" skreg de Konservative, og Fløjterne lød atter.
Efter en temmelig urolig Forhandling, under hvilken der foretoges Lodtrækning og skriftlig Afstemning, foreslog Sabroe, for at faa Ende paa de forberedende Øvelser, at vælge Højremanden Witthøft, idet han betonede, at dennes Valg ikke var et politisk Valg. Saa valgtes Witthøft, som derpaa gav Ordet til
Sabroe, der holdt Foredrag om SocialdemokratietsStillmg til Samfundsspørgsmaalene. Foredraget hørtes i Ro, kun forsøgtes der enkelte Gange fra konservativ Side at forstyrre Taleren, men det blev ved Forsøgene.
Efter Sabroes Foredrag fik Redaktør Wulff Ordet og imødegik Sabroe i et l½ Time langt Foredrag, der hørtes i fuldstændig Ro.
Sabroe besvarede under Forsamlingens Bifald Hr. Wulff, og eftersom Forhandlingen skred frem, trængtes den ulykkelige Wulff i en saadan Grad, at selv de konservative lo af hans vandede Flovser.
Det bidrog heller ikke til at højne hans Anseelse, da han gentagne Gange afbrød Sabroe og paadrog sig dennes og Dirigentens alvorlige Tilrettevisning.
Fløjterne hørtes nu sjældnere, og det var klart, at Sabroes besindige Optræden aftvang selv de fløjtebesatte af Forsamlingen Respekt.
Dirigenten meddelte nu, at han havde modtaget Resolutioner, en fra Wulff og en fra Sabroe. Wulffs Resolution var saalydende :
"Forsamlingen udtaler sin energiske Misbilligelse af Socialismens usømmelige Lære og fordømmer særlig dens Optræden overfor det sønderjyske Spørgsmaal."
Dirigenten satte nu Resolutionerne under Afstemning og erklærede derpaa nedenstaaende af Sabroe indgivne Resolution for vedtaget:
"Forsamlingen tilbageviser med Harme de Beskyldninger, som Højre retter mod Socialdemokratiet."
Denne Erklæring modtoges med Jubel, og med Leveraab for Socialdemokratiet og Sabroe sluttede Mødet, der var besøgt af ca. 300 Mennesker.
(Randers Arbejderblad 1. november 1889).
Fotograf Peter Marius Meilsøe Christensen (24.6.1874-25.6.1907): Politiker Johan Frederik Julius Wulff (22.2.1852-29.4.1924). 1890-1907. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Højrepolitikeren Johan Frederik Julius Wulff (1852-1924) var lærer ved Hjørring realskole 1879-87 og tilhørte højres konservative fløj. Han var redaktør af Hjørring Amtstidende 1885-1893. Herefter flyttede han til København som sekretær i fællesrepræsentationen for industri og håndværk. Han blev ikke valgt til folketinget i Hjørring 1887. I 1894 og 1898 blev han valgt i Horsens by. I 1898 tabte han til M. C. Lyngsie. Han forsøgte forgæves at blive valgt i Ålborg 1903 og Odense 1906. I 1909 vandt han over Herman Trier i Københavns 1. kreds. Her sad han indtil 1918 som repræsentant for den yderste højrefløj. Han var bl. a. mod hemmelig afstemning og kvinders valgret. Han var modstander af salget af de vestindiske øer i 1916.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar