30 januar 2024

Dømte Dommere. (Efterskrift til Politivennen)

En Birkedommer dømt! 

Atter er en Dommer bleven dømt for sit utilbørlige Forhold overfor den, der har staaet for hans Skranke. For 4 Dage siden faldt, som vi den Gang meddelte, den første Dom af den Art her i Landet. Det var Højesteret, der dømte Borgmester Mangor i Sakskøbing til at udrede Omkostningerne ved 32 Dages Varetægtsfængsel, som Hr. Mangor havde holdt en Mand i for en ubetydelig Forseelse, hvorfor Straffen endog helt bortfaldt ved Højesteret. Denne splinternye Optræden af vor øverste Domstol har straks givet Overretten Mod til forsigtigt at vandre den samme Vej. Tor Højesteret rokke ved en Dommers Ufejlbarhed og Ukrænkelighed maa Overretten jo nok kunne tillade sig ogsaa at prikke lidt til ham.

Ved Vedelsborg Birkeret idømte Birkedommer Langkilde en Mand 2 Gange 5 Dages Vand og Brød i Anledning af formodet misligt Forhold til et Uhr. Ved Overretten blev imidlertid denne Dom ikke blot kasseret, idet Manden frifandtes, som det hedder, af Mangel paa Bevis, men Sagens Omkostninger paalagdes det Offenlige, og Forhørsdommeren, Langkilde, blev idømt en Bøde af 30 Kroner til Amtsfattigkassen for utilbørlig Forhaling af Sagen.

Det, der i Dommen gæmmer sig bag de Ord "utilbørlig Forhaling af Sagen", er selvfølgelig et længere Varetægtsfængsel. Ingen kan falde paa at tro, Overetten skulde straffe en Dommer, fordi han havde trukket en Sag i Langdrag, hvis han ikke samtidig havde holdt den Anklagede i Arrest.

Vi kan kun hilse den Praksis, her indføres, med stor Glæde, forudsat at den gennemføres, og gennemføres med Fynd og Klem overalt, hvor Uretfærdigheder og Ulovligheder finder Sted. Thi hvis der i en Række af Aar er drevet Misbrug med noget her i Landet, saa er det da med Anvendelsen af Varetægtsfængsel. For et godt Ord smider Underdommeren Folk i Fængsel, selv om det, de sigtes for, allerhøjst kan medføre en Straf af simpelt Fængsel. Herved gør Dommeren et aabenlyst Brud paa Loven, der forbyder dette. Og hvor ofte har de ikke holdt Folk i Arrest i lange Tider for sluttelig at frifinde dem som uskyldige i det, de sigtedes for. Vi meddelte for kort Tid siden et Par storartede Beviser derpaa i den Mand i Nykøbing, som holdtes i Varetægsfængsel i 2 Aar og saa blev frikendt, og den Mand, som sad 11 Maaneder i Arrest, fordi han var vidende om, at hans Pige havde stjaalet noget gammelt Ragelse til Værdi af 1 Kr. 35 Øre.

Kommer det for Fremtiden til at gaa føleligt ud over d'Hrr. Dommeres Pengepung, naar de uden Grund spærrer Folk inde, tænker vi nok, at de tager sig lidt bedre ivare.

Der er et Omraade, hvorpaa det ikke mindst tiltrænges at den nye Praksis breder sig: de Sager, som laaner deres Farve fra en politisk Baggrund. Hvor ofte er der ikke bleven anvendt lang Varetægtsarrest mod Folk, som ikke havde anden Forbrydelse paa deres Samvittighed end at have raabt "Skruebrækker" efter en saadan Fyr eller for at have givet en Lussing fra sig eller været i Nærheden, da en anden gjorde det. Vi kender alle disse Sager, hvor der tages saa haardt fat, naar det er Modstandere af det bestaaende Regimente, som er "Forbryderne". Og her vilde saadan en Dom over Dommeren være paa sin rette Plads.

(Social-Demokraten 13. december 1889).


Ukendt fotograf: Johan Herman Georg Mangor (1844-1911) byfoged og byskriver i Sakskøbing, herredsfoged og skriver i Musse herred 1888, herredsfoged og skriver i Odense Herred. Gift med Elise Rohde (1853-1913). Det kongelige Bibliotek.


En 3die Dommer dømt.

Atter har Overretten fældet en Dom over en Underdommer, som er kompromiterende for denne i højeste Grad. Dette er saa meget mere betydningsfuldt, som der jo for ganske kort Tid siden er faldet to lignende Retfærdighedens Hug paa Dommeres Hoveder. Sagen er følgende:

Gæstgiver Stybe af Gjedser henvendte sig den 13. Juni til Premierløjtnant. Borgmester og Byfoged Neckelmann i Nykøbing paa Falster og anmodede ham om i Egenskab af Kongens Foged at gøre Arrest i Købmand af Gjedser Peter Petersens Ejendomme som Sikkerhed for, at denne opfyldte sine Forpligtelser mod Stybe i Anledning af en Ejendomshandel, Stybe paastod havde fundet Sted mellem dem. 

Fogedforretningen fandt Sted straks samme Dag, og under den opgjorde Stybe sin Fordring til 5121 Kr., og herfor blev der gjort Arrest i Petersen hele Ejendom: Hus, Indbo, Varer, en Obligation og hans udestaaende Fordringer, ialt til Værdi af 10,508 Kr.

Denne Arrestforretning appellerede Købmand Petersen til Overretten efter Stævning til Borgmester Neckelmann og Stybe.

Det blev nu oplyst, at der ikke af Stybe for Fogden (Borgmester Neckelmann) var produceret nogen som helst Dokumentation til Støtte for, at han overhovedet havde en saadan Fordring som den, hvorfor Arresten blev forlangt. Det lykkedes ikke heller Stybe at føre noget Bevis herfor, og i Overrettens Dom siges der, at det ikke kan anses for godtgjort, at der er kommen nogen endelig Handel i Stand imellem Stybe og Petersen, for hvis Misligholdelse der kunde tilkomme Stybe nogen Erstatning hos Petersen.

Som Følge deraf havde hverken Stybe været berettiget til at lade foretage Arrest hos Petersen eller Borgmester Neckelmann haft Hjemmel til at udføre Forretningen. Arresten kendtes derfor af Overretten at være ulovlig gjort, og der tilkendtes Købmand Petersen Erstatning for den ham ved det Passerede tilføjede Skade. Denne Erstatning for Tort og Kreditspilde skal fastsættes efter udmeldte Mænds Skøn, dog ikke ud over det af Petersen forlangte Beløb: 2000 Kr. med Tillæg af 3 pCt. Rente.

Dommen siger endvidere, at "da Borgmester Neckelmann ikke havde ladet Arrestrekvirenten stille nogen reel Sikkerhed, der kunde være Petersen til Betryggelse, hvis Arresten fandtes ulovlig", blev han dømt til i Forening med Stybe at tilsvare Petersen Erstatningen.

Yderligere blev det paa samme Mande paalagt Borgmesteren og Stybe at betale Petersen Sagens Omkostninger med 100 Kr

* * *

Enhver vil sige, at den Borgmester sker kun hvad Ret er. Det er dog godt, at vi endelig er kommen saa vidt, at vi kan faa stækket Vingerne paa disse dømmende Herrer, naar de i deres Visdom flyver saa højt, at vi Folk med almindelige Begreber om Lov og Ret ikke kan saa Øje paa dem. Gaar det bare hver Gang føleligt ud over deres Pengepung, lærer de vel saa nogenlunde at tage deres Fornuft med, naar de sidder til Doms over deres Medmennesker.

Naar denne Dommer saadan uden videre kan faa i Sinde at gøre Arrest i og lægge Beslag paa en Mands hele Eje, blot forbi der kommer en anden Mand og fortæller noget om en Handel, som i Virkeligheden ikke har fundet Sted, naar han i den Grad afsiger en Kendelse paa Grundlag af løs Snak og ikke tager den nødvendige Sikkerhed, hvorledes ser saa hans kriminelle Domme ud. Hvilke Kunststykker kan den Mand ikke have præsteret, hvoraf Følgerne for epigk er skjulte i hans Forhørsprotokoller eller bag Straffeanstalternes Mure!

Det er opbyggeligt at tænke paa Sligt, paa det Retssystems Konsekvenser, der svæver os Allesammen over Hovedet.

Han er Premierløjtnant ved Siden af sine andre Værdigheder. Han burde vende tilbage til Hr. Bahnson, thi han egner sig aabenbart bedre til at dresere Rekruter end Lov og Ret i Landet.

(Social-Demokraten 21. december 1889).


Premierløjtnant, borgmester, byfoged, by- og rådstueskriver i Nykøbing paa Falster, samt Herredfoged og Skriver i Nykøbing Herred Harald v. Neckelmann (1826-1890) var født i Randers. Han afbrød sine jurastudier for at deltage i Krigen 1848-1851. Han afsluttede 1854 i Flensborg den slesvigske juridiske Embedseksamen. Volontør i det Kongl. Ministerium for hertugdømmet Slesvig (det slesvigske Ministeriums) 1. departement. 1856 aktuar (tingskriver) i Hviding Herred, Tønder Amt, fra 1. august s. å., og den 28. Marts 1863 i Bøcking Herred i samme amt. Afsat 6. Februar 1864 hvorefter han flyttede til København. Bestod i 1866 prøven i dansk ret. 1866-1870 konstitueret byskriver i Thisted og herredskriver i Hillerslev og Hundborg herreder. 1870-1877 byfoged og byskriver i Hjørring samt herredsfoged og skriver i Vennebjerg herred. 1877 tillige borgmester i Hjørring købstad. 1877 byfoged, by- og rådstueskriver i Nykøbing Falster samt herredsfoged og skriver i Nykøbing herred, samt borgmester i Nykøbing Købstad. Nekrolog i Nationaltidende 29. Januar 1890. Han døde i januar 1890. Han blev begravet i Nykøbing F.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar