Ude ved Enghavevej og St. Istedgade ejer Magistraten Marker, der i de senere Aar har været benyttede som Lege- og Opholdspladser for Arbejdernes Børn og Hustruer.
Nu er dette forbudt, idet Markerne skal benyttes til "noget mere nødvendigt", nemlig til Græsning!
Det er ikke den smukkeste Fremgangsmaade, Politiet anvendte for at forbyde Opholdet paa disse Marker, idet der uden mindste Varsel en Dag indfandt sig en Betjent og anmodede Alle om at forsvinde, da der ikke maatte leges mere dér. Næste Dag kom der atter en Del Mødre med deres Børn paa Legepladsen, men nu fik Politiet travlt med at notere dem, og saadan gik det hver Dag, indtil det rygtedes i alle Husene, at Ingen maatte opholde sig mere paa Markerne.
Henved 40 Personer, dels Arbejdere, som benyttede Marken til en Times Hvilested efter endt Dagarbejde, og dels Arbejderes Hustruer, som passede paa deres smaa Børn, der legede dér, blev noterede for Opholdet paa "forbudne Veje", og den offenlige Politiret har allerede begyndt at straffe disse Folks Forseelser med Mulkter paa indtil 5 Kr.
En saa bagvendt Fremgangsmaade fortjener en alvorlig Paatale, thi det havde dog været Politiets Pligt først at lade hengaa en 8 Dages Tid efter Forbudets Begyndelse, inden det tog fat paa at notere og idømme Mulkter, og dernæst burde der opslaas Plakater rundt om den forbudte Legeplads, hvor Alle og Enhver kunde læse Forbudet; men saadant findes ikke endnu, skønt det er flere Dage siden, at det første Forbud skete.
* * *
En anden Side har dette Forbud, idet Magistraten derved har berøvet Arbejderne paa Vesterbro den sidste Plet af Legeplads til deres Børn. Ikke et eneste ordenligt Sted findes der nu i hele denne Bydel, hvor Børnene maa lege.
For 5 a 6 Aar siden var der intet i Vejen, naar Børnene legede paa Magistratens Enemærker. Nu, siden der har rejst sig den ene Bygning efter den anden og disse straks er blevet beboede af Arbejdere, er Børnenes Antal naturligvis vokset stærkt, og i Stedet for at tage Hensyn til dette forøgede Børneantal og indrette virkelige Legepladser for dem, gaar Magistraten den modsatte Vej og indskrænker de luftige Steder, samt henviser Arbejdernes Hustruer og Børn til saadanne Steder som f. Eks. den saakaldte "Kongens Enghave", hvor den ene sure Vandgrøft krydser den anden, hvor store stillestaaende Vandhuller udsender en stinkende Atmosfære, og hvor Magistraten har været saa venlig at anbringe en nylig anlagt Losseplads. Dér kan Arbejderne søge Hvile efter en besværlig Dags Arbejde, og dér kan deres Børn tumle sig og indsuge frisk Luft! - - Det skal ikke bringe megen Sundhed ind i den Befolkning, der i Forvejen er hjemsøgt af flere Sygdomme.
Vi henstiller til Magistraten at gøre Forandringer i disse Forhold. Der er Steder nok paa Vesterbro, hvor der kan indrettes Legepladser for Børn, og vi skal atter henlede Opmærksomheden paa den ubenyttede Plads, der ligger mellem Absalonsgade og Dannebrogsgade, og som før har været benyttet til Skydebane. I Stedet for at lade denne store aabne Plads ligge hen til ingen Nytte, kun oversaaet med Murbrokker og Snavs, vilde den uden nogen større Udgift kunne indrettes til en ypperliq Legeplads.
Ligeledes ejer Magistraten store Strækninger af Jorder langs med Enghavevejen og Store Istedgade.
Det Tab, Magistraten vilde lide, hvis den overlod Børnene en af disse Marker, vil vist ikke kunne mærkes paa Kommunens Regnskab, da der kun svares 60 a 70 Kr. aarlig i Leje for Græsning af hver af disse Jorder. I flere Aar har Beboerne som sagt benyttet en af Jorderne til Opholdssted, men nu er dette jo forbudt.
Under den nu herskende stærke Varme maa det være absolut nødvendigt, at Arbejdernes Børn færdes ude i fri Luft saa meget som muligt medens de smaa kvalme Lejligheder bliver udluftede. Lægerne paabyder ogsaa at Børnene skal ud for rigtig at tumle og bevæge sig. Dette skal naturligvis ske paa sunde Steder, og det er derfor uforsvarligt, at Magistraten sætter sig imod, at dette sker paa Borgernes egne Jorder, som er de eneste Steder paa Vesterbro, hvor Børnene kan være uden Fare.
L. C.
(Social-Demokraten 4. juli 1889).
Arealet blev inden for de næste 10 år til Enghave Plads. Den fik også en legeplads på initiativ af arkitekten Ferdinand Meldahl. Enghavehus (Istedgade) blev opført 1898, tegnet af arkitekten Christian Mandrup Poulsen (1865-1952). Vest for Enghavevej forblev arealet på private hænder (kolonihaver) indtil Enghaveparken blev anlagt i slutningen af 1920’erne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar