Præstemødet i Aarhus.
Som andet Steds meddelt afholdtes i Onsdags et af 400 Præster besøgt Møde i Aarhus. Ved dette behandledes bl. a. Spørgsmaalet om den kirkelige Fattigpleje.
Pastor Friis-Hansen indledede Diskussionen, hvori han krævede, at de Fattiges Understøttelse ikke maatte være en Ret, men en Naade. Derfor skulde ikke staten men Sognepræsten lede Understøttelsen. Han sagde i Følge "Aarhus Amtst."s Referat bl. a.:
"Hvor Sogneraadene nu giver til den frie Fattigkasse, der er Frivilligheden endelig og afgjort slaaet ihjel. Toppen paa Kransekagen er Grundlovens Bestemmelse om, at enhver, der ikke kan ernære sig selv, skal forsørges af det offenlige. Man begynder med at erkende, at det er et Kærlighedskrav at hjælpe de fattige, men ender med at gøre det til et juridisk Krav. Denne Udvikling er sørgelig. - - - - Fattigplejen skal være kristelig. Vi har ingen Brug for human Fattigpleje. Er det ikke andet vi vil, behøver vi ikke at stifte noget nyt."
Flere sluttede sig til dette Standpunkt. Blandt andet sagde Dr. Nørregaard:
"Jeg kræver en Grundlovsforandring; en Tilføjelse til Grundloven, der skal lyde saaledes: Al offenlig Fattigforsørgelse skal foregaa i Tvangsarbejdsanstalter. Det skal være Anstalter med ordenlig Kommando i. Først saa, kom de Fattige til Menigheden."
Proprietær Lawaetz mente ogsaa, at det var en Ulykke, at Grundloven hjemler de Fattige Ret til Forsørgelse.
Pastor Vilhelm Beck er Frimenighedspræst. Han har altsaa intet Statsembede. Som Følge heraf konkurrerer han med Statspræsterne, og han indser, at hvis de Fattige berøves deres grundlovsmæssige Ret til Understøttelse og derimod henvises ti! Statspræsternes Naade, saa vil disse faa et betydeligt Forspring fremfor de Frimenigheder, hvortil han hører. Stillet mellem Tvangsarbejdsanstalter "med ordenlig Kommando i", som Dr. Nørregaard siger, og Sognepræstens Naade, vil de vælge den sidste og i Massevis søge hen til Statskirkens Skød. Hans Tale lød derfor saaledes ("Aarhus Amtst."s Referat):
"Jeg vilde meget nødig fordærve en Sag, der kunde blive Velsignelse i. Men i den Skikkelse, hvori denne Sag her fremtræder, bærer den Fordærvelsen i sig. Det er fordi der er Uklarbed i den fra Begyndelsen til Enden. Uklarheden ligger i Ordet Menighedspleje. Uklarheden ligger ogsaa allerede i Indbyderne. Der findes varme Venner af Menigheden, men der findes ogsaa Folk, der staar udenfor den levende Menighed. Der findes bl a. én Mands Navn, der har stillet sig som Prostitutionens Vogter, en Haan for Kristendommen (Schepelern: Det er uforsvarligt sagt). Ja, jeg skal nok forsvare det. Det er mærkeligt, at vi Præster, der er de virkelige Menighedspræster, er bange for denne Sag medens de Præster, der ikke er Menighedspræster, men kun Sognepræster, er saa glubske paa den. Jeg har talt med en Sognepræst, der ikke har mere Menighed end bag paa sin Haand; han var saa ilter paa denne Sag, og da jeg spurgte ham, hvor han vilde have Pengene fra, svarede han: fra Amtet (Munterhed). Hvis det kun er Meningen at friste en ny Understøttelsesforening med Sognepræsterne i Spidsen, - naa, saa sig det. Overalt hvor der er en levende Menighed, dér er der Menighedspleie; Præsten staar ikke i Spidsen for den; men den kommer af sig selv fra Menigheden. Den rette Menighedspleje taaler ingen Organisation; og hvad den i hvert Fald ikke taaler, er offenlige Indberetninger til Bisperne on, hvad den har gjort (Hør.).
Egennytten og Særinteresserne stikker deres stygge Ansigter frem i denne Forhandling feta stærkt som man sjælden ser det. Vi kan med vor bedste Villie ikke se kristelig Kærlighed og Barmhjærtighed i noget af det, som her er sagt.
Derimod forekommer Billedet os at være saaledes: De Fattige har fundet et usselt Skjul til Beskyttelse i Grundlovens Bestemmelse om, at de har Ret til Hjælp. I dette Skjul sidder de uafhængige af Præsten, og for saa vidt har de efter ringe Lejlighed en Slags Religionsfrihed lige som Rigmanden.
Men nu kommer Statspræsterne med hele deres Magt og vil jage dem ud af Tilflugtsstedet, saaledes som Klapperne jager Skovens Dyr. Og Præsterne siger med brutal Ærlighed: Har de opjagede Fattige kun Valget mellem os og Tvangsarbejde, saa kommer de nok til Menigheden.
Men dette er ikke kristelig Kærlighed, men kristelig Vold. Det er ikke Troende, man ønsker, men stor personlig Magt ved at man hersker over store Menigheder, uden Hensyn til, om visse er fyldte med Kristne eller med Hyklere.
Det var da ogsaa en sand og ærlig ment Bøn, da Pastor Schepelern paa samme Møde bad: Gud, giv os den rette Intolerance!
Katholsk Intolerance, katholsk Messe og Skriftemaal, det var Raabet paa Præstemødet i Aarhus. De Folk føler, at den menneskelige Aand er ved at løsrive sig fra deres Aag, og saa griber de til og vil holde fast. De griber til med fanatisk Vildhed, fast bestemte paa at kvæle denne Aandsfrihed i Fødslen.
Men der synes at være en Gud for de nye Ideer og for den menneskelige Frihed; thi de kan ikke enes, og deres Skinsyge gør dem magtesløse. Pastor Friis-Hansen og Pastor Vilh. Beck kvæler ikke ikke Aandsfriheden - thi de kvæler hinanden.
(Social-Demokraten 24. maj 1889).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar