Valgene i Sønderjylland.
Hovedindtrykket af Valget den 20de Februar er for det egenlige Nordslesvigs (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa Amter samt den nordlige Del af Tønder Amt) Vedkommende jævn Fremgang, medens der i Flensborg og Omegn er stærk Tilbagegang. I 1887 afgaves ialt 12,357 danske Stemmer og denne Gang 13,672 d. St., altsaa 1315 flere end i 1887; men i 1887 stemte Danskerne ikke i Tønder Amt, hvor der altsaa ikke er stemt siden 1884, da der faldt 1246 Stemmer paa den danske Kandidat. Naar disse 2246 Stemmer lægges til de 12,357 i 1887, bliver Fremgangen 69 danske Stemmer.
Afstemningen sidste Gang i de enkelte Amter fortjener en nøjere Omtale, da den er ret betegnende for hele den nationale Stilling i Nordslesvig.
I 1ste slesvigske Kreds (Haderslev og Sønderborg Amter) blev Gustav Johannsen valgt med 8707 St. mod 8511 i 1887, altsaa er her en Fremgang af 196 St.. hvoraf de 137 falder paa Haderslev Amt (5293 mod 5156 i 87) og de 59 paa Sønderborg Amt (3414 mod 3355 i 87). Dette viser, at den Fremgang, der viste sig her i 1887, er i jævn Fremvæxt; og hvad der er endnu mere betegnende, Tyskerne har i 1ste Kreds siden 1887 mistet 285. Socialisterne har i 1ste Kreds faaet 148 St. denne Gang imod 9 i 87.
I Tønder Amt, der hører til 4de Kreds (Tønder-Husum), er der denne Gang afgivet 1724 danske St., altsaa 478 St. flere end i 1884. Denne stærke Tilvæxt er dog foruden i den opadgaaende nationale Bevægelse begrundet i, at Danskerne ved de senere Valg i denne Kreds har stemt sløjt og planløst, saa den kraftige Organisation, Vælgerforeningen har sat i Gang, havde let ved at fremvise en betydelig Fremgang. At Tyskerne har haft Fremgang enkelte Steder paa Vestkysten, ligger i, at Marskbanens Aabning har ført en Del tyske Bestillingsmænd derop. For Resten findes der nord for Tønder nogle af de bedste danske Egne; paa et Valgsted (Skaft) er der afgivet 102 danske St. mod 2 tyske.
I 2den Valgkreds (Flensborg og Aabenraa Amter) er Forholdet ikke saa gunstigt for os. Det danske Stemmetal er dér gaaet ned fra 3846 til 3241 (1131 i Flensborg og 2110 i Aabenraa Amter), altsaa 605 St. I Aabenraa Amt er der tabt 147 St. Afstemningen i de enkelte Sogne viser imidlertid, at disse Stemmer er tabte til Socialisterne, der i Aabenraa Amt har faaet 235 St. mod ca. 70 forrige Gang. Disse 235 socialistiske Stemmer maa lige saa lidt som de 148 socialisliske Stemmer i 1ste Kreds regnes for tyske. De danske Arbejdere, der tidligere har stemt paa Johannsen og nu paa Socialisten, har selvfølgelig nu som før den samme Mening i Spørgsmaalet dansk-tysk, saa meget mere som de jo véd, at de tyske Socialdemokrater, hvad en af dem nylig rent ud erklærede paa et Vælgermøde i Flensborg netop med Henblik paa Nordslesvig, holder paa, at Folkene selv bør bestemme, hvilket Land de vil høre til. Noget anderledes stiller Sagen sig overfor Socialisterne i Flensborg, hvor den største Del af dem slet ikke har Dansk til Modersmaal, og hvor hele Udviklingen derfor naturlig fører ad Tyskland til.
Da Tyskerne i Aabenraa Amt i Modsætning til deres Meningsfæller i 1ste Kreds er gaaet frem (ca. 100 paa Landet og ca. 50 i Byen), viser dette og Danskernes Tilbagegang mere og mere tydeligt, at i det egenlige Nordslesvig (hvis Sydgrænse bliver en Linje fra Grænsen mellem Flensborg og Aabenraa Amter vest over til Tønder) er Aabenraa Amt den Del, hvor der er størst Fare paa Færde, og hvor det gjælder om at sætte alle Kræfter ind til Kamp mod den fremtrængende Tyskhed, saa Aabenraa Amt ligesom de andre nordslesvigske Amter kan gaa fremad i dansk Sindelag.
I Flensborg Amt er der tabt 207 Stemmer i Flensborg By og 251 paa Landet, idet de danske Stemmer i Angel og i Sognene sydvest for Flensborg er svundne ind til et Minimum, saa det nu kun er i Egnen lige nord og vest for Flensborg, de danske Stemmer endnu findes i større Antal. Denne Nedgang for os dernede, hvor Sproget for Flensborg Bys Vedkommende er saa godt som helt tysk, gjør, at vi ikke mere tør regne Flensborg og Omegn med til det afgjorte danske Nordslesvig; vi kan næppe vente andet, end at de danske Stemmer yderligere vil gaa ned i Flensborg. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at den trofaste Flok, der trods Tidernes Ugunst endnu kæmper for vor Sag i Flensborgegnen, at den, hærdet ved Kampen, i lange Tider vil have en overordenlig stor Betydning som den, der tager det første Stød af for dem længere nord paa. Flensborg og Hanved og Bov Sogne vil endnu kunne udføre et betydningsfuldt Arbejde for den Sag, deres Fædre har kæmpet for igjennem de mange Aar.
Af hvilke Bestanddele det tyske Mindretal ved Valgene i Nordslesvig bestaar, og hvilken Betydning man bør tillægge det, faar man et godt Indblik i ved et Regnestykke, som "Modersmaalet" i Haderslev har opstillet efter Valget nu. Det tager Haderslev Amt som Exempel. Dér afgaves i Landkredsen 1427 tyske Stemmer og i Byen 730. Af de 1427 St. i Landkredsen hidrørte de 609 fra Embedsmænd, 238 fra Folk, der er afhængige af Tyskerne (Tjenestefolk, Arbejderne ved Statsskove, Bestillingshavere osv.), kun 580 var uafhængige tyske St. -- og til disse 580 hører saa ogsaa den Del, der altid drejer Kappen efter Vinden - og af dem findes der nogle i ethvert Folk. Af de 730 i Haderslev By hidrørte 200 fra Embedsmænd og 180 fra afhængige, 350 bliver uafhængige tyske St. Af de 2157 tyske St. i Haderslev Amt bliver saaledes kun 930 uafhængige tyske. 1644 Vælgere undlod at stemme; deraf var den største Del sikkert danske, der af forskjellige Grunde nærede Frygt for at afgive deres Stemme. Ca. 2700 danske Undersaatter findes der i Haderslev Amt; de har ingen Valgret, men er selvfølgelig alle dansksindede. Det samlede Resultat viser altsaa, at Forholdet mellem Danske og Tyske i Haderslev Amt, naar den talrige Embedsstand fraregnes, er som 10 til 1 (5293 + 2700 + største Delen af de 1044. c: 9300 danske St. kontra 930 tyste St). Endnu maa mærkes, at de 580 tyske St. i indkredsen for største Delen falder paa enkelte Svane i Haderslev Østamt. I Vesteramtet (Tyringlehn) er der kun saa Hjemmetyskere. Det samme Regnestykke, anvendt paa det øvrige Nordslesvig, vilde give endnu gunstigere Resultater for Danskerne i Sønderborg Amt og i de nordlige Sogne i Tønder Amt, medens Aabenraa Amt og de enlige Sogne i Tønder staar meget tilbage for Haderslev Amt.
Af Enkeltheder ved Valgene maa nævnes den gode Fremgang, der er sket i Byerne Haderslev og Sønderborg og i de bekjendte sundevedske Sogne Dybbøl, Nybøl, Ullerup og Sorterup, medens enkelte alsiske Sogne har haft nogen Tilbagegang. Særlig glædelig er den kraftige danske Opposition, der har vist sig i de truede Sogne øst for Tønder. Hostrup, Bylderup, Burkal og Ravsted i det sidste Sted har Tyskerne vundet 3 St. siden 107. Nørreløgum er derimod stadig et mørkt Punkt.
De Fremtidsudsigter, som dette Valg giver, er derfor: I Haderslev, Sønderborg og Tønder Nørreamt voxende dansk-national Bevægelse, en savn Fortsættelse af, hvad Valget i 1887 lovede. Ved Siden af gaar trods ydre Fordele Dysterne tilbage. I Aabenraa Amt er der vel ikke stor Fare for Tilbagegang, men Tyskernes Fremgang lader dog ane, at Kampen vil blive haardest her, men ved ihærdigt Arbejde kan den nok lykkes. Syd for disse Amter vil der næppe kunne ventes Fremgang, men en Kamp af stor Betydning vil der dog længe kunne føres dernede.
Og den Tanke vil arbejde sig frem til Sejr, den, at den enkelte har Ret til at bevare sit Modersmaal og den aandelige Forbindelse med sit Folk ogsaa uanset de politiske Grænser. Det ser den prøjsiske Stat ogsaa godt - derfor gaar den nu saa haardt frem i Sønderjylland - thi det gjælder om, inden hin Tankes Krav bliver for stærke, at have knust Modstanden og forlystet Landet til Kongeaaen, saa Magten er forvandlet til en ny Ret, thi saa er Slaget vundet og Sønderjylland tabt for Danmark. For os gjælder det at holde ud saa længe, og det giver Valget os godt Haab om vil lykkes, thi medens Elsass-Lothringerne er gaaet tilbage, har Sønderjyderne mere end holdt Stillingen: nemlig er gaaet frem i de egenlig danske Egne og tilbage kun i de blandede Egne.
For dem, der satter Haabet om bedre Vilkaar for Sønderjyderne til Fremgang og Sejr for de demokratiske Tanker og Krav, vil der ogsaa for den her behandlede Sags Skyld være Grund til Glæde over Udfaldet af de tyske Valg, thi de sejrende Partier (Centrum, Tysk-Frisindede og Socialdemokraterne) har ofte udtalt sig mob den nationale, om end ikke mod den politiske. Undertrykkelse af Nordslesvig, saa det er ikke helt usandsynligt, at Fremgang i Tyskland for Frisind kan bidrage til at hæmme Udryddelseskampen mod vort Sprog og vor Nationalitet.
I den nærmeste Tid vil Opmærksomheden være rettet paa, hvad Skæbne det i Landdagen indbragte Forslag om de danske Undersaatter vil faa. Det støttes af Centrum, og maaske kan den afgørende Indflydelse, som dette Parti vil saa paa den nye Rigsdag, indirekte indvirke paa Landdagens Holdning. Gaar dette Forslag igjennem, er det en stor Vinding, thi ikke blot bringer det ca. 5000 nye danske Vælgere, men det befrier for den Forsigtighed og Svækkelse i Kampen, som Hensynet til de danske Undersaatter (der uden videre kan udvises) har gjort nødvendig. Det vil blive en Lettelse i mange Forhold.
For os nord for Grænsen kan de sidste sønderjydske Valg kun være endnu en Spore til ivrigere Arbejde for Sønderjydernes Sag.
Asger Højmark.
(Morgenbladet (København) 12. marts 1890).
Rigsdagsvalget fandt sted den 20. februar 1890. De slesvigske valgkredse var 1. Haderslev, Sønderborg. 2. Aabenraa, Flensborg. 3. Slesvig, Eckernførde. 4. Tønder, Husum, Eiderstedt.
Af særlig interesse var socialdemokraternes stemmetal. Socialistlovene gjaldt fortsat, selv om det var blevet vanskelligere at håndhæve dem. Trods dette fik socialdemokraterne i Haderslev 147, Flensborg-Aabenraa 3.890, Slesvig-Eckernförde 2.288 og Tønder, Husum, Eiderstedt 315. Valglovene tillod kun valg af kandidaterne der havde fået absolut flertal. Var dette ikke tilfældet, afgjordes det ved et "Stichwahl". Socialdemokraterne fik 19,7 % stemmer eller dobbelt så mange som ved valget i 1887, og flere socialdemokratiske kandidater nåede frem til stikvalget. Her allierede de anti-socialistiske kandidater sig dog for det meste imod socialdemokraterne som derfor ikke fik valgt så mange. Dette gjaldt fx i Slesvig hvor Heinrich Mahlke ikke blev valgt i Flensburg-Aabenraa. Det lykkedes først for ham at blive valgt i 1903.
Bedre gik det for socialdemokraterne i Holsten og især Hamborg: Alle tre valgkredse i Hamborg gik til socialdemokrater, Karl Frohme vandt i 8. valgkreds i Slesvig-Holsten (Altona, Stormarn) og Hermann Molkenbuhr i 6. valgkreds (Pinneberg, Segeberg).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar