Vidneforhørene.
I Sagen Kattrup Sogneraad kontra "Horsens Arbejderblad" blev Redaktør Harald Jensen frifunden og Sagens Omkostninger ophævet. Alligevel turde det være af Interesse at fremdrage forskellige Enkeltheder i Vidneforhørene, hvorved Læserne vil saa et lidet lysteligt Indblik i det Liv, der leves paa vore Fattiganstalter.
Vi uddrager altsaa i det efterfølgende de væsenligste Punkter af den til Amtet indsendte Klage, som gav Anledning til Sagsanlæggelsen, samt Vidnernes Forklaring herover.
* * *
Spørgsmaalet om, hvorvidt der paa Fattiggaarden findes et Reglement, besvaredes saaledes:
1ste Vidne, Indsidder Johan Petersen, Overby Mark (der har opholdt sig et halvt Aar paa Fattiggaarden), "ved ikke, om det omspurgte Reglement findes paa Fattiggaarden eller fandtes, da Vidnet var indlagt der". 2det Vidne, Jens Smidt Pedersen (der er blind), kan i den omspurgte Henseende kun forklare, at han aldrig har hørt Tale om, at der var noget saadant Reglement for Fattiggaarden. 3die Vidne, Laurs Petersen af Kattrup, ved heller ikke noget om et saadant Reglement. 5te Vidne, Bernth Sørensens Enke, har ikke set noget saadant Reglement og antager, at hun vilde have set det, hvis det havde været ophængt paa et for Lemmerne let tilgængeligt Sted.
Hersker eller herskede der tidligere en saadan Uorden paa Fattigggaarden, at Lemmerne ofte var befængt med Utøj?
Vidnet Johan Petersen forklarer:
"Paa den Stue, hvor Vidnet først var indlagt, og hvor der foruden Vidnet var anbragt 8 Fattiglemmer, var alle Lemmerne befængte med Utøj (Lus)." Senere blev Vidnet flyttet over paa en anden Stue, hvor han nok kunde holde sig ren, men nogle Dage efter kom han igen til at ligge paa førstnævnte Stue, hvorfra han dog flyttedes efter at have besværet sig til et Sogneraadsmedlem. Grundene til denne Besværing angav han at være, at Lemmerne paa Stuen var befængt med Utøj eg dels den Omstændighed, at flere af dem var drikfældige, hvorfor der jævnlig var en slem Brændevinsdunst paa Stuen"."
Endvidere forklarer Vidnet: Han har ikke bemærket, at Lemmernes Strømper og Undertøj blev skiftet i den Tid, han var paa Fattiggaarden, og anfører i denne Forbindelse, at han en Gang ved Foraarstid i Fjor har set, at et af Fattiglemmernes ene Strømpeskaft var i den Grad befængt med "Gnidder" (Luseyngel), at Vidnet ikke kunde se en ubefængt Plet paa en Krones Størrelse paa Skaftet, ligesom han bemærker, at Skaftet ikke kan være blevet saaledes enten i 13 Dage eller en Maaned.
De øvrige Vidner bekræfter helt eller delvis denne Forklaring. Vidnet Bernth Sørensens Enke forklarer, at medens hun var paa Fattiggaarden var i alt Fald de fleste af Lemmerne jævnlig befængt med Utøj (Lus).
Et andet Vidne bemærker, at et kvindeligt Lem var i den Grad befængt, at Utøjet krøb udenpaa Klæderne.
Har de paa Fattiggaarden anbragte Børn Lov til a t komme paa enhver af Stuerne, og kommer de ogsaa paa de Stuer, hvor der er syge, som ikke vedrører Børnene?
Vidnet Johan Petersen forklarer: De paa Fattiggaarden anbragte Børn har faktisk Adgang til alle Stuerne paa Fattiggaarden, ogsaa til de Stuer, hvor der er syge, som ikke vedrører Børnene. Vidnet Jens Smith Pedersen bekræfter dette og tilføjer, at det aldrig er blevet paatalt, at Børnene saaledes løb omkring paa alle Stuerne.
Sker det, at Fattiglemmente undertiden faar Prygl, Hug og Slag, og har De set nogen blive tildelt saadant, og da af hvem?
To af Vidnerne erklærer, at de har set Bestyrerens Hustru tildele et kvindeligt Lem 2 Slag med flad Haand paa Kinden.
Bliver ordenlige og ædruelige Personer anbragt paa Stue sammen med uordenlige og fordrukne?
Vidnet J. Petersen henviser til sin tidligere Forklaring om, at han bad sig flyttet til en anden Stue, fordi han var stuvet sammen med drikfældige Personer i et Værelse, hvor der jævnlig lugtede af Brændevin. Vidnet tilføjer, at han ikke selv nyder eller har nydt Spiritus, og at han anser sig selv for at være ordenlig. Vidnet Jens Smith Pedersen har for sit Vedkommende ikke været anbragt paa Stue sammen med uskikkelige eller fordrukne Personer. Det kan - siger han - ske, at saadanne Personer ailbringes sammen med ordenlige og ædruelige Personer, idet de Personer, der indlægges paa Fattiggaarden, formentlig anbringes, hvor der er Plads til dem.
Kan De sige, at Kosten, Lemmerne faar paa Fattiggaarden, som Regel er yderst tarvelig og lidet nærende? Har Middagsmaden ofte været sveden?
Vidnet J. Petersen kan efter sin korte Erfaring ikke sige det omspurgte. Kosten bestod navnlig af Mælkemad, og denne var jævnlig sveden, ligesom den Øllebrød, Lemmerne fik om Morgenen, jævnlig var sur, navnlig i Sommertiden.
Vidnet Jens Smith Pedersen bekræfter dette, tilføjende, at Lemmerne mest faar Mælkemad, men at denne ikke er saa god efter at Fattiggaarden er bleven Interessent i Andelsmejeriet.
Bliver voksne Personer af forskælligt Køn undertiden anbragte i samme Stue (ogsaa om Natten), skønt de ikke er ægteviede?
Vidnet J. Petersen forklarer, at paa den Stue, hvor han først var anbragt, laa der foruden 3 voksne Mandfolk og 3 Drenge, et Ægtepar; paa en anden Stue paa Fattiggaarden laa der 3 ældre Kvinder, 2 Pigebørn og en gammel Mandsperson. De laa ogsaa paa Stue sammen om Natten. Paa Anledning forklarede Vidnet endvidere, at i den førstnævnte Stue var der ganske vist et Skillerum, men en Dør, som i Reglen stod aaben ogsaa om Natten.
Vidnet J. P. Pedersen mindedes i den omspurgte Henseende, at et gammelt Fattiglem ved Navn Hans Christensen i Forening med sin Hustru i nogle Aar, ogsaa om Natten, delte Værelse med nogle kvindelige Fattiglemmer. Efter at hans Hustru var død, forblev han i et Aarstid i samme Værelse, som han stadig delte med nogle Kvinder, indtil han i Fjor Sommer afgik ved Døden efter at have været sengeliggende i nogen Tid, Vidnet antager "i ca. en Maaned . . .
* * *
Det er altsaa under disse Forhold lykkedes at konstatere følgende om Forholdene paa Kattrup Fattiggaard:
1) Der findes intet Reglement for Lemmernes og Bestyrerens Forhold. I al Fald har Lemmerne ikke set noget saadant Reglement.
2) Lemmerne er gennemgaaende befængt med Utøj, enkelte endog i en temmelig uhyggelig Grad. Et Vidne udsiger, at han ikke har set Lemmerne stifte Strømper og Undertøj i den Tid, han har været paa Fattiggaarden.
3) De paa Fattiggaarden anbragte Børn færdes overalt paa Fattiggaarden. De kommer sammen med fordrukne og uordenlige Personer og sover paa Værelse sammen med saadanne.
4) Det er konstateret, at Bestyrertilden bruger "slaaende Argumenter" overfor Lemmerne.
5) Ordenlige og ædruelige Personer anbringes paa Stue sammen med uordenlige cg fordrukne Individer.
6) Mælkemaden, som udgør den væsenlige Del af Lemmernes Kost, er ofte sveden, og Øllebrødet surt. Mælkemaden er ikke saa god, efter at Fattiggaarden er bleven Interessent i Andelsmejeriet.
7) Voksne Personer af forskelligt Køn, som ikke er ægteviet, sover paa Stue sammen om Natten.
Dette er altsaa, hvad den moderate Venstremand Hr. Bojsen og hans Sogneraad har faaet ud af Processen. Det maa indrømmes at være et Resultat, som er til liden Ære for Sagsøgerne. Ikke alene har de maattet døje den Tort at ligge under i Retssagen, men deres Fattiggaard har faaet et Skudsmaal tegnet, som heller ikke kan være synderligt tiltalende for Folk, der i Kraft af deres Stilling som "Demokrater" burde vogte sig for sligt.
(Social-Demokraten 12. september 1891).
Den egentlige fattigforsorg startede i 1803 med et reglement for fattigvæsenet opbygget med en sognekommission. Fattiggården i Kattrup (opført 1837) lå i ”Vestergård” Gl. Kattrupvej 30 i Møballe. Fattigforsorgen fungerede indtil man i 1842 oprettede sognekommunerne og herefter var fattigforsorgen en af sognekommunens opgaver. I Kattrup pastorat var Kattrup Fattighus (opført 1837) et ud af 3 fattighuse indtil 1868. De blev afløst af ”Fattiggården i Kattrup” eller ”Forsørgelses- og arbejdsanstalten”. Beboernes arbejde bestod bl.a. i at ribbe fjer, spinde og karte garn, spinde hør, binde uldgarn og binde måtter. I 1868 boede der 14 fattiglemmer på fattiggården, i 1890 27 beboer, heraf en stor del enlige kvinder med børn. I 1910 var antallet af beboer faldet til 7 og i 1937 boede der kun 4 fattiglemmer på gården. Fra 1887 til 1913 var Jens Mikkelsen og hustru bestyrer på Kattrup fattiggård. Fattiggården blev solgt i 1937.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar