21 marts 2024

Mishandling af et Pleiebarn m. m. (Efterskrift til Politivennen)

Arrestantinden Frederikke, der er gift med Sømand M., med hvem hun har to Børn forlod i Oktober Maaned f. A. sit Hjem, en Landsby mellem Horsens og Aarhus, hvorefter hun tilskrev sin Mand, at hun var reist til Amerika, medens hun i Virkeligheden var reist til Kjøbenhavn med den Tiltalte Peter K. der ligeledes var gift i Jylland, og vare Arrestantinden og den Tiltalte, efter at have boet en kort Tid i Kjøbenhavn, flyttet til Sundbyøster, hvor de levede som Ægtefæller under det falske Navn Tander. 

I Begyndelsen af Marts Maaned d. A. fik de efter Aviserne Karen Petersens den 19. Juli 1890 fødte Barn Carl Christian Petersen i Pleie for en maanedlig Pleieløn af 14 Kr., og da Barnet, der maa antages tidligere at have havt "engelsk Syge", men som iøvrigt var rask og livlig, da de modtog det, efter et Par Maaneders Forløb blev syg og oftere klagede og jamrede sig, henvendte Arrestantinden, da en i samme Hus boende Kone opfordrede hende til at søge Lægehjælp, sig paa Polikliniken i Walkendorffsgade, hvor den vagthavende Læge, der erklærede, at Barnet havde engelsk Syge, paalagde Arrestantinden, foruden at anvende det paa en Recept, som han medgav hende, anførte Middel, at give Barnet nymalket Mælk fire Gange daglig samt et Bad hver Aften. Arrestantinden undlod imidlertid, ikke fordi hun manglede Raad dertil, men af Ligegyldighed, at efterkomme disse Forskrifter, idet hun dog et Par Gange vil have givet Barnet et Bad, medens hun vedblev at give Barnet den samme Næring som hidtil, nemlig halvskummet Mælk. 

Et Par Dage efter, at Arrestantinden havde været hos Lægen, saa vidt hun erindrer en af de første Dage i Mai Maaned d. A., faldt Barnet fra hende ned paa Gulvet, medens hun sad og vadskede det, ved hvilken Leilighed Barnet brækkede den venstre Overarm, hvad Arrestantinden strax bemærkede, men hun undlod i den Anledning at søge Lægehjælp eller at foretage Nogetsomhelst, uagtet Barnet øjensynlig led meget herved, navnlig naar Arrestantinden tog Barnet op for at vadske det, idet det uafladelig skreg og jamrede sig. 

Efter ca 14 Dages Forløb, da hun, paa Grund af at Barnet begyndte ar bevæge den brækkede Arm, antog, at den var voxet sammen, henvendte hun sig til en i Nærheden boende saakaldet "klog" Kone, Medtiltalte Henriette, med Barnet, da dets øvrige Tilstand var slet, for at faae Raad hos hende herfor, og erklærede denne, til hvem Arrestantinden ikke omtalte, at Armen havde været brækket, at Barnet havde den engelske Syge, og at det skulde indgnides med en Salve, hvorefter Barnet, da Tiltalte Henriette var syg og sengeliggende og saaledes ikke selv kunde behandle det, af hendes Søstersøn, Arbeidsmand S., der var tilstede ved denne Leilighed, strax blev indgnedet med en Salve, som Tiltalte leverede , hvorhos hun ordinerede som Næring for Barnet Semoulegryn, kogt i Vand samt Fisk og anden let Føde. Arrestantinden indskrænkede sig derefter til i 4 a 5 Dage at give Barnet Semoulegryn, kogt i Vand, men da denne Næring forekom hende utilstrækkelig, kogte hun Grynene i halvskummet Mælk.

Onsdagen den 20. Mai var Madame T., der tidligere havde havt det paagjældende Barn i Pleie, og som havde hørt, at Barnet var sygt, kommet op til Arrestantinden for at se til Barnet, og hun fandt det da i en elendig og ussel Tilstand, fuld af Urenlighed og Bylder og tilsyneladende i stærk Feber. Da hun tog Barnet op for at gjøre det rent, laa det i en Pøl af Urin, idet der var bredt et Stykke Voxdug under det, og Barnet, der ogsaa havde Bylder paa Kroppen, var efter Konens Forklaring som kogt i det varme Vand, hvori det laa, ligesom det ogsaa var saa forpint, at det næsten ikke kunde græde. Den Skjorte, Barnet var iført, var ganske stiv af Udflod fra Bylderne og af den Salve, hvormed det var bleven indgnedet, idet det i 6 Dage ikke havde faaet rent Linned paa, og den stive Skjorte havde skaaret ind i Barnets Hals lige over en stor Byld. Da Madame T. forlangte en Skammel og en Svamp, for at Barnet kunde blive vadsket rent, viste det sig, at Arrestantinden ingen af Delene havde, idet hun, naar hun skulde gjøre Barnet rent, brugte uldne og linnede Klude. 

Efter Madame T's bestemte Forlangende blev der nu hentet en Læge, og denne erklærede, at Barnet skulde indlægges paa Hospitalet, men da dette endnu ikke var skeet den 23. Mai, havde Madame T. med Barnets Moders Samtykke taget Barnet med sig hjem , og det blev derefter under 28. f. M. indlagt paa Kommunehospitalet, men afgik allerede den 31. f. M. ved Døden. Barnets Moder, der kun hver fjortende Dag kunde tilse Barnet, har forklaret, at medens Barnet i den første Tid efter at være kommet i Pleie hos Arrestantinden, ikke syntes at blive daarligt passet, forandrede dette sig senere, og da hun den 19. Mai efter længere Tids Forløb tilsaae Barnet, var det Klokken imellem 12 og 1 om Eftermiddagen endnu ikke gjort i Stand fra den forrige Dag, hvorfor hun tilskrev Madame T., om denne ikke kunde tage Barnet igien, da hun ikke vilde lade det blive længere hos Arrestantinden, og flere i det samme Hus som Arrestantinden boende Personer havde hørt Barnets stadige Skrigen og Jamren, hvad der foranledigede dem til at henvende sig til Arrestantinden med Spørgsmaal om, hvad der var i Veien, hvortil denne havde svaret, ar Barnet Intet feilede, men at dets Skrigen hidrørte fra, at det ikke vilde gjøres i Stand. 

Ved Indlæggelsen paa Kommunehospitalet var Barnets Tilstand saaledes, at Reservelægen efter Anmodning af vedkommende Overlæge, med Bemærkning, at Barnet bar utvivlsomme Mærker af Mishandling eller grov og skjødesløs Behandling, henledte Politiets Opmærksomhed paa det omhandlede Forhold. Efter den foretagne Obduktion af Liget anføres som Dødsaarsag katarrhalsk Lungebetændelse, og bemærkes det i Forretningen med Hensyn til Bruddet af Armen, at der midt paa Diafysen findes en ved fibrøs Callusmasse forbundne med Deviation saa vel i Længderetning som med vinkelbøining helet Fraktur, medens det i Konklusionen iøvrigt anføres, at Liget ikke har Tegn paa ydre Vold, men der fandtes et meget slet og ufuldstændig helet Brud af venstre Overarmsknogle, som skjønnes at have fundet Sted for henved en Maaned siden; desuden frembød Liget Tegn paa Raptus (engelsk Syge), en Sygdom, som særlig skyldes uhensigtsmæssig Ernæring og som i betydelig Grad nedsætte Børnenes Modstandskraft mod andre Sygdomme. Herefter kunde Arrestantinden ikke ansees ved sin Behandling af Barnet at have forvoldt dets Død, men vilde hendes Forhold overfor det til hendes Omsorg betroede Barn være at henføre under Straffelovens § 202. 

Hvad angaaer den Tiltalte K, da har han nægtet at have været vidende om, at Barnet havde brækket Armen, hvorimod han har indrømmet at have set, at Barnet var fuld af Bylder og at have bemærket, at Barnet i de sidste 3 Uger stadig skreg og jamrede sig, saa at det havde været paa Tale mellem ham og Arrestantinden, at de vilde flytte ind i et andet Værelse om Natten, for at faae Ro for Barnets Skrigen, hvad der dog ikke blev til noget, ligesom han i det hele har været vidende om den slette Behandling og Mangel paa Pleie, Barnet var Gjenstand for; men han har desuagtet undladt at søge Lægehjælp, for at skaffe det til hans og Arrestantindens Omsorg betroede Barn nogen Lindring, og vilde han som Følge heraf ligeledes være at anse efter Straffelovens § 202.

Derhos ville saavel Arrestantinden som den nævnte Tiltalte, der have erkjendt, at de ikke havde Tilladelse til at have Børn i Pleie,som Følge heraf begge være at anse efter Lov Nr. 79 af 20. April 1888 § 2 jfr. § 9. 

Hvad endelig angaaer den Tiltalte, Henriette, da er det godtgjort, at hun har taget det under Sagen ommeldte Barn under Behandling for engelsk Syge, idet hun har ladet det indgnide med en Salve, der bestaaer af lige Dele Althea- og Sene-Salve, og herfor forlangt i Betaling 1 Kr. Ifølge den under Sagen fremlagte Lægeerklæring kan den foretagne Indgnidning med Salven ikke antages at have gjort nogen Skade, hvis Indgnidningen ikke er gjort meget indtrængende og paa hudløse Steder, hvorved nogen Irritation kan være frembragt. Da den Tiltalte ikke har nogen Berettigelse til Lægepraxis og ikke har nogen Lægekundskab og har indrømmet, at hun helbreder for Benedder og lignende Sygdomme, samt kurerer Smaabørn for "engelsk Syge" ved Indgnidning med en paa Apotheket kjøbt Salve, og da denne af hende udøvede Lægepraxis, om end de af hende brugte Salver maa ansees for ufarlige, dog indirekte kan gjøre Skade ved at forhindre, at der i rette Tid af de Paagjældende søges kyndig Lægehjælp, vilde hun være at anse efter Lov 3. Marts 1854 jfr Forordning af 5. September 1794 § 5. 

Den af Arrestantinden og de Tiltalte forskyldte Straf bestemtes ved Amager Birks Extrarets Dom, for Arrestantinden Frederikke, der er født i Aaret 1866 og som ikke er funden tidligere tiltalt eller straffet, til Forbedringshusarbeide i 8 Maaneder, for den Tiltalte K., der er født i Aaret l85>0 og heller ikke er funden tidligere tiltalt eller straffet, til simpelt Fængsel i 14 Dage, hvorhos de hver især vilde have at betale en Bøde til Kjøbenhavns Amts Fattigkasse af 20 Kr., og for den Tiltalte Henriette, der er født i Aaret 1810 og som tidligere er straffet for Kvaksalveri, til en Kjøbenhavns Amts Fattigkasse tilfaldende Bøde af 80 Kr.

(Dagens Nyheder 28. september 1891. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar