Formerne og Arbejdsmændene i Støberiet paa Burmeister & Wains Maskinfabrik overrakte i Gaar ved en Deputation paa 5 Mand følgende Skrivelse til Direktør Halley:
Til Direktøren for Burmeister & Wains Maskinfabrik og Skibsbyggeri!
Undertegnede Formere og Arbejdsmænd i Støberiet paa Burmeister & Wains Maskinfabrik paa Kristianshavn tillader os herved høfligst at henvende os til Hr Direktøren med Anmodning om. at Støbemester J. Hansen maa blive afskediget fra den ham betroede Plads i ovennævnte Støberi.
Som Støtte for dette vort Andragende skal vi tillave os at udtale, at Støbemester J. Hansen i den Tid han har været i Støberiet har vist sig fuldstændig ude af Stand til at lede Arbejdet paa en saavel for Fabriken som for Arbejderne tilfredsstillende Maade. Han begyndte straks ved Tiltrædelsen af sin Plads at tiltale Arbejderne i en uhøflig og uforskammet Tone En Dag gik han hen til en af de ældre Formere, Svend Jacobsen, der bevislig aldrig drikker Brændevin, og sagde til ham: "De maa ikke drikke Brændevin!" Herpaa svarede Jacobsen, at det gjorde han heller ikke, men Støbemesteren blev ved med sin Befaling: "De maa ikke drikke Brændevin," og føjede til, "hvis De en eneste Gang drikker Brændevin, saa bliver De afskediget straks." En lignende Befaling er givet flere andre Arbejdere med Bemærkning, at den gjaldt for alle.
Paa et senere Tidspunkt satte Støbemesteren Jacobsen til et Stykke Arbejde, og befalede ham at forme det paa en bestemt Maade. Jacobsen rettede sig efter den givne Ordre, men lidt efter kom Støbemesteren igen og befalede ham, at udføre det paa en helt anden Maade. Ogsaa dette fandt Jacobsen sig i, men da han i Anledning af de modstridende Ordrer bemærkede, at han godt forstod sig paa Formerarbejde og vidste hvorledes det bedst kunde udføres, blev Støbemesteren saa fornærmet, at han afskedigede ham under Paaskud af, at han ikke var i Besiddelse af fuld Arbejdsdygtighed, skønt Jacobsen mellem Formerne anses for en meget dygtig og paalidelig Arbejder.
Endvidere har Støbemesteren forbudt Arbejderne at tale sammen under Udførelsen af deres Arbejde, selv om denne Samtale kun drejer sig om Arbejdets Udførelse. Hr. Direktøren vil forstaa, hvor umuligt det er at overholde et saadant Forbud, naar to Arbejdere ofte kommer til at arbejde sammen ved et Stykke Arbejde i 8 a 14 Dage i Træk. Forbudet medfører imidlertid, at hvis Støbemesteren hører et Ord vekslet mellem Arbejderne, saa kan de forvente Afsked straks.
En anden Former. Chr. Svendsen, der har arbejdet paa Støberiet gentagne Gange, sidste Gang i ca. 10 Aar, blev sat til at støbe Brændplader til Røgfortæring. Tidligere er der bleven støbt 2 saadanne Plader paa en Dag, men Svendsen støbte 4 Plader paa 1½ Dag. Dette mente Støbemester J. Hansen dog var utilstrækkeligt, han vilde have endnu mere Arbejde af Svendsen, og da denne erklærede det for umuligt at lave mere pr. Dag end han havde gjort, blev han straks afskediget af Støbemesteren. Om Svendsen gælder det samme som om Jacobsen, at han var en ualmindelig dygtig Arbejder. Vi tror imidlertid, at den virkelige Grund, hvorfor Svendsen blev afskediget, var gammelt Nag fra Støbemester Hansens Side. Han har nemlig tidligere arbejdet sammen med Svendsen, og denne har ofte maattet udføre Arbejde, som daværende Former J. Hansen ikke kunde lave ordenligt. Dette har bl. a. været Tilfældet hos Löwener & Komp.
Hr. Støbemester Hansen søger paa enhver Maade at fortrædige Arbeiderne i Støberiet. Bl. a. har han sat som Regel, at Arbejderne bestandig skal være i Aktivitet. Hertil er ikke noget at indvende, men den Maade, hvorpaa Arbejdet er ordnet, medfører ofte Standsninger. Saaledes har Støbemesteren ansat bestemte Arbejdsfolk ved bestemte Kraner, men da de ogsaa skal udføre andet Arbejde, hænder det ofte, at Formerne maa staa længe og vente ved Kranen, indtil den derved ansatte Arbejdsmand kan komme til Stede. Ser Støbemesteren dette, kan Formeren være sikker paa en Portion Grovheder for sin tvungne Uvirksomhed.
Ligeledes har Støbemesteren fundet paa, at Formerne og Arbejdsmændene ved Støbningen af større Stykker skal bære Jærnet i Haandskeer og hen til Kranskeen. Foruden at dette Arbejde baade er unyttigt og besværligt, er det tillige skadeligt for Støbningen, idet Jærnet ved at hældes om bliver for meget afsvalet. Det vilde være langt lettere og mere formaalstjenligt at tappe direkte i Kranskeen, hvad vel ogsaa har været Meningen med Anskaffelsen af Kraner, og naar dette ikke finder Sted, maa Grunden formentlig være Støbemesterens Lyst til at chikanere Arbejderne. Eksempelvis skal vi oplyse, at en Mand ved én Støbning har maattet bære 32 Skeer, hver af en Vægt paa ca. 380 Pd., et aldeles umenneskeligt og som sagt unyttigt Arbejde.
Ligeledes har Støbemesteren indført den Ordning, at Formerne skal støbe Lærlingenes Arbejde. Dette gør Arbejdet besværligt for Formerne, samtidig med, at det skader Lærlingenes Uddannelse, da de ikke faar nogen Øvelse i Støbning.
Ved Siden af det her anførte skal vi fremhæve, at Støbemesteren i den korte Tid, han har været paa Støberiet, har afskediget 4 Formere, 2 Kærnemagere og 7 Arbejdsmænd, der næsten alle har været paa Fabriken i længere Tid og udført deres Arbejde til almindelig Tilfredshed.
Disse Masseafskedigelser i Forbindelse med Støbemester Hansens inhumane Optræden er kun egnet til at forstyrre det gode Forhold, der hidtil har hersket i Støberiet, og skabe Forbitrelse mellem Arbejderne, der forleden Dag, ganske vist paa Foranledning af Støbemesteren selv, førte til et Optrin i Støberiet, vi alle beklager. Erindrer man endvidere, at Støbemester Hansen paa den Plads, han tidligere har beklædt i Helsingør, ved sin Optræden overfor Arbejderne dér har fremkaldt gentagne Strejker, haaber vi, al Hr Direktøren vil finde vor Fordring om hans Afskedigelse fuldt begrundet.
Men ogsaa set fra Fabrikens Standpunkt synes der at være liden Føje til at beholde en Mand, der i saa kort Tid har forstaaet at gøre sig almindelig forhadt blandt Arbejderne. Støbemester J. Hansen har nemlig paa flere Punkter godtgjort ogsaa sin saglige Uduelighed som Leder af Arbejdet i Støberiet.
Som Eksempel kan anføres Støbningen af Rør, der efter at være støbt paa J. Hansens Methode er fuldstændig utætte og ubrugelige, mange andre Stykker er bleven ødelagt og sammenlappet, noget de forskællige Mestre paa Fabriken vil kunne bevidne. Hr. Hansens nye Arbejdsmetode er ikke en Gang egnet til at forcere Arbejdet, tværtimod det gaar betydelig langsommere nu end tidligere.
Støbemesteren har ogsaa lavet en ny Ovn, hvorfra Jærnet næsten altid er mat, saaledes at Støbegodset bliver daarligt, ofte giver han for lidt Jærn til Støbningen, saa der paa en Dag gaar mere Gods i Vrag, end der tidligere gik paa et Fjerdingaar
Et Eksempel herpaa er Støbningen af Skruen til Damperen "Falster". Den Mand, der støbte Skruen, har været med den Art Arbejde i ca. 20 Nar. Han gjorde ved Støbningen opmærksom at der var for lidt Jærn. Dette vilde Støbemesteren ikke høre noget om, og Følgen blev, at Skruen kom til at mangle et Stykke paa hver Vinge. Saa forsøgte Støbemesteren at svejtse de manglende Stykker paa Skruens Vinger, et Arbejde, der er mindst lige saa kostbart som at støbe en hel ny Skrue. Svejtsningen blev foretaget, men desuagtet saa Overværkføreren sig nødsaget til at kassere hele Skruen, der saaledes maatte støbes om.
Da den omhandlede Arbejder udtrykkelig for Støbningen gjorde opmærksom paa, at der var for lidt Jærn, og aldrig har været uheldig med Støbningen af Skruer, maa det udelukkende tilskrives Støbemesterens Mangel paa Fagkundskab i Forbindelse med hans Egensindighed, at dette Arbejde blev ødelagt.
Det er afgjort, at det skader Fabrikens Renomme, hvis dens Kunder blev bekendt med det Lapperi, der leveres fra Støberiet nu, i Modsætning til, hvad der tidligere er præsteret.
Idet vi gentager vor Anmodning om Støbemester J. Hansens Afskedigelse, skal vi paa samtlige Formeres og Arbejdsmænds Vegne udtale, at hvis Fabriken mod Forventning ikke vil afskedige Hansen, ser vi os nødsaget til at tage andre Forholdsregler.
Paa samtlige Formeres og Arbejderes Vegne
Ærbødigst
(Underskrifterne).
* * *
Naar Arbejderne i deres Andragende har klaget over Forbudet mod at drikke Spiritus, saa er det fordi der her foreligger et Overgreb fra Støbemesterens Side. Det er nemlig fastsat i Fabriksreglementet, at hver Mand maa indføre i Fabriken saa meget Spiritus, som de anholdte, selv forbruger i en Dag. Denne Tilladelse sætter Støbemesteren nu ud af Kraft, ikke fordi der foreligger en Nødvendighed, men fordi han derved kan faa Lejlighed til at chikanere Arbejderne.
Han er imidlertid gaaet endnu langt videre i Retning af Arbejdernes Underkuelse. Blandt andet har han forsøgt at nedsætte L snuen fra 33 til 30 Øre pr. Time, endnu er det ikke lykkedes ham at gennemføre denne Plan, men man kan være temmelig sikker paa, at hvis han faar Lov til at fortsætte som han har begyndt, saa vil det ikke vare lange, inden han fik Arbejdernes Løn bragt ned til det laveste Minimum, men ganske vist det vilde give ham selv en høj Stjærne ved Selskabet.
Ligeledes har han forlænget Arbejdstiden ved om Lørdagen at holde Formerne til Kl. 5 a 6, medens det er Fyraften for alle Fabrikens øvrige Arbejdere Kl. 4, og endelig har han gjort Skridt til Indførelsen af et Tegnsystem for Støberiet, hvorved Formerne og de herværende Arbejdsmand blev stillet under et Slavesystem, ingen af de øvrige Værkstedsmestre endnu har tænkt paa at gennemføre overfor deres Arbejdere. Alt dette i Forbindelse med Mandens hele brutale Optræden, hans mer eller mindre fortvivlede Projekter og hans Fortid, kan nok berettige til den Harme, der har grebet alle Arbejderne paa Fabriken
Deputationen blev modtaget Kl. 2 af Direktøren, der imidlertid efter en længere Forhandling gav det Svar, at han hverken kunde eller vilde afskedige Støbemester Hansen. Deputationen gjorde Direktøren opmærksom paa, at saavel Formerne som Arbejdsmandene holdt Generalforsamling om Aftenen, og han bad dem da bringe sig Svar saa hurtigt som muligt.
I Aftes afholdtes en meget stærkt besøgt Fælles-Generalforsamling af Formere og Støberiarbejdsmand, og efter at Forsamlingen var gjort bekendt med Direktørens Svar, vedtoges det ved Afstemning mellem Arbejderne paa Burmeisters Støberi med alle Stemmer mod 2 at standse Arbejdet, for saa vidt Direktøren fastholdt sin Beslutning at beholde Støbemester Hansen. Ved en senere Afstemning af hele Generalforsamlingen sluttede denne sig med alle Stemmer imod én til den af Fabrikens Arbejdere tagne Beslutning.
Dette Resultat vil i Dag blive overbragt Direktøren, og det vil da afhænge af hans Svar, om der skal være Strejke paa Burmeister & Wains Støberi eller ej. Udbryder Strejken, vil den komme til at omfatte ca. 100 Mand.
(Social-Demokraten 1. december 1891).
Skotten David Halley var først overingeniør fra 1882 og fra 1887 direktør ved Burmeister & Wain. Han døde i 1895.
_kbhmuseum-271187-full.jpg)
I 1890 var Formernes organisation bekendt med støbemester Jens Hansen på Helsingør Skibsværft hvor man krævede ham afskediget for hans brutale optræden. Det blev dog ved den lejlighed ikke strejket.
Direktør Halley mente at uviljen mod støberimester J. Hansen skyldtes hans nye arbejdsmetoder. Det nægtede arbejderne imidlertid, og dermed var konflikten en realitet. Samtlige aviser (inklusive Politiken), undtagen Social-Demokraten tog parti for støberimesteren. Støbemester J. Hansen lovede Burmeister & Wain at skaffe nye formere. Det lykkedes imidlertid ikke. Ligeledes lykkedes det heller ikke at få andre støberier som beskæftigede de strejkende til at oplyse om hvem det var. Samtidig truede arbejderne andre støberier til at arbejde for B&W.
I april 1892 blev samtlige formere på Orlogsværftet afskediget - for at hjælpe Burmeister & Wain ved at presse fagforeningen til at understøtte endnu flere. I oktober var der kun 3-4 mand tilbage af de strejkende på Burmeister & Wain - og da disse blev ansat på andre støberier, ebbede strejken ud. I mellemtiden var det lykkedes Jens Hansen at få ansat så mange at han kunne få støberiet i gang igen. Om end blokaden blev opretholdt. Disse forsøgte i 1896 at forklare sig og ville indmeldes i fagforeningen, men det blev afvist.
I 1898 blev Jens Hansen afskediget fra Burmeister & Wain og han etablerede et metalstøberi på Amager. Han ansøgte herefter fagforeningen om at få ansat organiserede arbejdere til 40 øre i timen, og det vedtoges af fagforeningen at det kunne lade sig gøre.
I juli 1898 dukkede Jens Hansen op på det nyindrettede skibsværft i Strandmøllens gamle bygninger ved Skodsborg, og da arbejderne nægtede at arbejde under ham, blev de fyret. I 1903 blev Jens Hansen ansat hos Smith, Mygind & Hÿttemeier.
Se "Formernes Organisation i København gennem 50 Aar 1873-1923"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar