Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg - den senere Christian 9. - blev i 1842 gift med sin halvkusine Louise af Hessen-Kassel (1817-1898). I 1892 var der guldbryllup.
Stadsen.
I Løbet af Dagen i Gaar iførte København sig sin Festdragt - den Del af København, som overhovedet er med til Fest. I Virkeligheden er det kun en ringe Del af Byen, som har taget Festskrudet paa; store Kvarterer - og det ikke blot Arbejderkvartererne - saa endnu hen ad Aften ud, som de gør de øvrige 364 Dage as Aaret. Det er naturligvis det Centrum af Byen, hvori Guldbrudeparret og dets Gæster særlig færdes, som er pyntet op. Strøget fra Tivoli og til Toldboden og Købmagergade, hvor "Folketoget" skal passere, er som altid Hovedaarerne. Der er enkelte Bygninger, hvor der ikke er ofret saa lidt paa Dekorationen - men saa ligger Grunden næsten i hvert Tilfælde snublende nær.
Vi skal tage et Par Eksempler.
Paa Østergade er Morescos Ejendom den dominerende. Røde Tæpper med svære Guldfryndser, forgyldte Palmegrene, Grønt, Blomster, Skjolde og Flag bekræftede det Rygte, at Hr. Moresco har anvendt 6000 Kr. paa at pynte sin Facade. 6000 Kr. er mange Penge, især naar den samme Herre er karrig paa 10 Øre over for sine slet aflagte Syersker, men de er ikke ofret for intet, Hr. Moresco vil i Dag blive udnævnt til Etatsraad og der er sikkert mange, som vilde spendere baade 6000 Kr. og mere til paa deres Royalisme, hvis de kunde opnaa det samme Resultat. Genboen Hr. Gaméls Pynt er ikke imponerende, men Hr. Gamel er allerede Etatsraad og fem Gange Ridder, saa han behøver heller ikke at strænge sig an.
Dina Schuldt's Blomsterforretning har arrangeret en imponerende Guirlandedekoration tværs over Gaden. Midtpunktet dannes af en kolossal Krone af Grønt, hvori der som glimrende Ædelstene sidder en Mængde elektriske Glødelamper. Alt i alt en original og smagfuld Dekoration, men Dina Schuldt er ogsaa kongelig Hof-Blomsterhandlerske, og denne Reklame i stor Stil vil sikkert betale sig med Rentes og Rentersrenter.
Herreekviperingshandler Herforth i Genboejendommen havde ogsaa en rigt pyntet Facade, der er næppe Tvivl om, at han inden længe naar op i Højde med Dina Schuldt og kan hænge Hofekviperings-Skiltet ud.
I det hele taget er det ganske betegnende at lægge Mærke til, at det over alt er de større Forretninger, som har pyntet finest. Det er atter, som ved saa meget andet Guldbryllupsstads, Geschæften, der er Drivfjederen i Mekanikken. Vi kom saaledes forbi en af Strøgets større Forretningslokaler, der var ganske festligt dekoreret baade uden og indenfor Vinduerne. Det forundrede os, da Ejeren er radikal Oppositionsmand og alt andet end Royalist. Men han sagde ganske fornuftig: Jeg er nødt til det, da alle mine Kunder tilhører Aristokratiet og det rige Bourgeosi. Hvis jeg demonstrerede ved ikke at pynte op, vilde de øjeblikkelig bide Mærke deri og jeg vilde ganske simpelt miste en stor Del af min Forretning til Fordel for mere kongehyldende Konkurrenter, og det kan jeg ikke taale. Vi lagde ogsaa Mærke til at to Forretningsmænd, der paa fremtrædende Maade tager offenlig Del i den radikale Politik, havde pyntet deres Ejendomme.
Industriforeningen har en stilfuld dekoreret Facade med Emblemer for Haandværk og Industri. Foreningens Formand er Hofguldsmed. De fremmede Diplomaters Boliger er selvfølgelig ogsaa trukken i Stadsen. Det russiske Gesandtskabshotel paa Kongens Nytorv har faaet alle de sorte Pilastre malet røde og Kapitælerne "forgyldte" og under Vinduerne er der anbragte store lueforgyldte Jardinierer. Den engelske Gesandtskabsbygning er prydet med en farvet Prismedekoration. Hr. Bahnson har pyntet Rigsdagskasernen og Fodgarderkasernen op med Rustninger, Vaaben, Grønt og Flag. Arbejdet udførtes af Soldater, skønt der ingen Mangel er paa ledige Arbejdere. Hr. Ravn har opstillet malede maritime Dekorationer i Nyboder.
Kommunens Æreport til 10,000 Kr. - der er dem, som paastaar, den vil komme til at koste 15,000 Kr. - gør ikke Pynt for Pengene. Den har kønne Linier og er ganske flot bygget, men den røde Farve misklæder den og navnlig virker Kuplen ikke harmonisk med de røde Tremmer og det løse Grønt, der utilstrækkeligt fylder Mellemrummene ud. Overdelen er dekoreret med 8 store Løver af Gips og en Mængde Vaabenskjolde. Indvendig er den betrukken med blaat og hvidt Shirting og Flag; I Hjørnerne er der anbragt Plantedekorationer. Det oppudsede Springvand paa Gammel Torv holdt Generalprøve i Gaar, det sprang lige saa sindigt som i gamle Dage. Dets midlertidige Kollega paa Nytorv blev omgivet med Potteplanter og Blomsterrabatter. Raadhuset har faaet sit snavsede Ydre pyntet med et stort antikt Maleri over Indgangen og Guirlander mellem Søjlerne. Under Vinduerne er der hængt lange Stykker Lærreder, hvorpaa de forskællige Landes Vaaben er malede.
Dette er den mere fremtrædende Dekoration, men ellers er den almindelige Udpyntning temmelig tarvelig. Nogle korte Guirlander med røde og hvide Papirroser under Vinduerne er den til det trivielle ensformige Udsmykning af det langt overvejende Antal pyntede Huse. Til en Afveksling er der hist og her anvendt Sløjfer i Stedet for Papirroserne, men det Hele er kun Godtkøbskram, som vidner om, at man ganske vist pynter op, men ser at slippe saa let og billigt derover som muligt. Der er dem, som er lige paa Grænsen af det uanstændige og hænger nogle gamle Sager ud, de for længe siden burde have afhændet til Marskandiseren. Saaledes lagde vi blandt andet Mærke til nogle Flag, der var spændt over Gaden ud for Helligaandskirken. De var saa skidne, at man ikke kunde skille de forskellige Farver fra hinanden, men Ejeren har formodenlig ment, at en Vask var formeget at spendere.
Der er næppe Tvivl om, at mange af dem, som har pyntet op med et saadant Præg af Trevenhed, kun gør det fordi de er presset til at dekorere. Højrebladene har i de sidste fjorten Dage vrimlet af skrappe Anmodninger om at dekorere og illuminere. Snart var det Redaktionerne selv og snart var det talrige Indsendere, som gav ganske direkte Vink, der nødigt kunde siddes overhørige uden at Vedkommende stemplede sig selv som vrangvillig. "Avisen" røber i Gaar hvor vidt det Pres drives. En Indsender beklager sig over, at flere Husejere paa Østerbro dekorerer deres Huse udvendig og indkræver Pengene derfor hos deres Lejere. Herover er disse bleven saa forbitrede, at de ikke vil illuminere.
Men gaar man saa udenfor Ruten, træffer man den dagligdags By igen. I Nørrebros og Vesterbros Gader er der ingen nævneværdig Oppyntning og hverken Nørrebrogade eller Vesterbrogade havde i Gaar Aftes andet end et Par enkelte Guirlander hist og her. De tjente kun til at fremhæve de andre Huses Nøgenhed. Selv i en saa "fin" Gade som Nørrefarimagsgade og de tilstødende Gader, hvor der er Lejligheder til 2-3000 Kr., har de kun stukken Flagene ud.
Ingen af Festdekorationerne - og da aller mindst de udeblevne - vidner om, at det er en mægtig Stemning af Begejstring, som har baaret dem frem. Der er et Præg af "Pligt"-Geschäft-Reklame og "lige ud ad Landevejen" over det hele, som ikke harmonerer med de fede Ord, der flyder over By og Land i disse Dage.
(Social-Demokraten 26. maj 1892).
Guldbryllupsdagen.
Guldbryllupsdagen i Torsdags havde Held til at faa straalende Sommervejr, og dette bidrog til at lokke Folk paa Benene. Gaderne var hele Dagen fyldt med en tæt Menneskemasse, der drev op og ned for at se paa Stadsen og stimlede sammen saa snart der var en rød Lakaj eller en skrammereret Uniform i Sigte. Men det var, som vi forudsagde, kun en ringe Del af Byen i dens fulde Udstrækning, der var festlig pyntet.
Allerede Kl. 9 tog de officielle Festligheder deres Begyndelse. Omtrent 700 Medlemmer af de københavnske Sangforeninger marcherede fra "Hotel du Nord" til Amalienborg, hvor de under Ledelse af Kapelmester Svendsen sang en Sang for Guldbrudeparret, som omgiven af sin Familie opholdt sig paa Palæets Altan.
Kort efter at dette var forbi kørte hele Kongefamilien til Kirke; Guldbrudeparret i den ny "Guldkaret", som københavnske Haandværksmestre har foræret dem. Den var til adskillige pragtlystne Højremænds Skuffelse kun forspændt med to Heste, men til Gengæld havde de det frydefulde Syn af tre Løbere med de berømte "Blomsterpotter" paa Hovedet. Disse middelalderlige Potteplanter, der minder stærkt om Fastelavn, fremkaldte mangen ironisk Vits blandt Tilskuere. Da Toget korte forbi Børsrampen, hvor 500 af Københavns mest beslaaede Grosserere havde stillet sig op, var det lige netop, at Grosserersocietetets Viceformand fik Tid til at faa et Hurra sat Gang. At Handelens Øverste, Hr. Tietgen, var forhindret i at være paa Rampen; han var i Kirken at vise sit nye Storkors.
Vi var ikke i Kirken, men det er opløftende at læse Højrebladenes Beskrivelser af al den overdaadige Pragt, der udfoldedes i Guds Hus. Uniformer, Silke, Kniplinger, Guld og Ædelstene har der været i lange Baner, men om der var nogen "Tilbedelse i Aand og Sandhed", skal vi lade staa hen. Hvis Kristus havde levet og været med, saa havde han, som kun færdedes blandt fattige Haandværkere og Fiskere, vistnok følt sig trykket af det skinnende Selskab og maaske undret sig over den Udvikling, hans Lære havde taget i de 18-1900 Aar,
At det for Højre i Kirken kommer an paa Stadsen, bestyrkes af, at "Avisen" ret kraftigt haaner Folkethingets Repræsentanter, fordi de ikke var fine nok. Den skriver:
"Overalt saas kun Uniformer og elegante Damtoiletter. Et mere borgerligt Udseende havde kun Folkethingets Formand Statsrevisor Høgsbro og Viceformændene Bojsen og Rasmus Claussen. De hilste alle Tre paa Ministeriets Medlemmer, der sad paa Bænken foran."
Hvad vil den Spurv ogsaa i Tranedans ?
Præstens Tale var, efter Referaterne at domme, ikke stærkt beaandet, men saa meget mere røgelsesfyldt. Under den politiske Del faldt der en Udtalelse om, at Slesvigerne nu "sukker under et fremmed Voldsherredømmes Slag". Det var hverken klogt eller taktfuld sagt, og havde Kejser Wilhelm været med til Bryllupet, havde Hans Højærværdighed sikkert holdt sin Mund. Men nu var endog Kejserens Repræsentant fraværende, og saa kunde denne lille Raket nok gøre Effekt, skønt der i Følget sad en Prins af de østrigske Kejserhus, som var med til at tage Slesvig fra os. Det lyder i det hele taget underligt i slig en Forsamling at høre Tale om et Voldsherredømmes Slag, naar vi vitterligt regeres her i Landet under Magtens Slag og paa Trods af Loven.
Da det kirkelige Vadm[] var præsteret, kørte de kongelige Tilhørere over Højbro og holdt foran Æreporten. Her stod den samlede Kommunalbestyrelse med Overpræsidenten i Spidsen, og Hr. Klein holdt en af de sædvanlige "allerunderdanigste Taler ind gennem Vognvinduet paa "Guldkareten". Kongen rakte sig [fim] mod det aabne Vindue, sagde et Par Ord til Tak, Borgmestre og Borgerrepræsentanter raabte behersket Hurra, og Vognene kørte videre hjem Amalienborg.
Kl. 12 var der Foretræde for Deputationerne, og det begyndte med Ministrene og Rigsdagen. Hr. Estrup var selvfølende nok til overfor Kongen at prale af, at han efter "mange Aars Fraværelse" havde faaet Folkethingets Sammensmeltere trukken op paa Amalienborg til allerunderdanigst Hyldest. Og derpaa lukkedes der op for d'Hrr. Folkerepræsentanter; der var omtrent et halvt Hundrede fra hvert Thing. Først holdt Landsthinges Formand, Hr. Liebe, en blomstrende Tale, der nok saa meget fvdmede af Lyrik og Teologi, som den mindede om, at det var en Jurist, der Holdt den. Saa fik Hr. Høgsbro Ordet og talte saalunde:
"Allernaadigste Konge, allernaadigste Dronning!
Ogsaa vi, der har den Ære at repræsentere Folkethinget, tillader os at frembære vor allerunderdanigste Lykønskning til den sjældne Højtidelighed som det er forundt Deres Majestæter i Dag at fejre.
Vi slutter os fuldtud til de gode Ønsker, Landsthingets Formand nu har udtalt, og vi føjer hertil det Haab, at den samme Velsignelse, som i en saa mærkelig Grad hidtil har hvilet over Deres Majestæters Hus, ogsaa fremdeles maa følge det, og at Deres Majestæter maa have den Glæde at se vort Fædreland gaa en lykkelig Fremtid i Møde under en Udvikling, der kan fremme og befæste et godt Forhold mellem Konge og Folk."
Hr. Høgsbro talte paa hele Folkethingets Vegne, uagtet han ikke har dristet sig til ad lige Vej at søge noget officielt Mandat dertil. Eftersom Folkethinget repræsenterer hele det danske Folk, talte han altsaa ogsaa paa dettes Vegne, men der er adskillige Hundrede Tusinder, som næppe underskriver Hr. Høgsbros og navnlig Hr. Liebes Ord - dem Hr. Høgsbro gjorde til sine.
Efter at endnu en hel Række Deputationer havde afleveret deres Lektie, var der Taffel hos Kronprinsen for 100 af de øverste Spidser, og ogsaa her var Folkethinget repræsenteret ved dels Formand. Derefter var der Festforestilling i Nationalteatret. Den findes omtalt andet Steds i Bladet, men vi skal her kun bemærke, at medens de private entrepriser, "Dagmarteatret" og "Folketeatret" giver gratis Forestillinger for Ubemidlede, holder det statsunderstøttede Teater kun Festforestilling for lutter Prinser, Hertuger, Eksellencer, Kammerherrer osv. Over alt i Udlandet giver Statsteatrene ved festlige Lejligheder flere Gratisforestillinger for dem, som ellers ikke har Raad til at komme paa Komedie, men som Aaret rundt hjælper til gennem direkte og indirekte Skatter at skaffe de Penge Statskassen, hvorfor Teatret drives. Det er dog uforskammet, at her er det kun Privatteatrene, som har saa meget til overs for den ubemidlede Befolkning, medens Slotsteatret ikke har andet at byde dem end Tilladelsen til at staa paa Kongens Nytorv og raabe Hurra, naar de Fine kører bort efter at have moret sig paa hele Folkets Bekostning.
Kort for Forestillingens Slutning havde Illuminationen taget sin Begyndelse. Højres Journalister har naturligvis overalt set et "Lyshav" og er lige ved at gaa paa Enden af Begejstring derover. Men tag fra, hvad der foranstaltes af Staten og Kommunen og hvad der ellers havde en vis officiel eller repræsentativ Karakter, og der blev ikke større privat Herlighed tilbage end man nok kunde bevare sin Koldblodighed. Illuminationen paa Rheden var f. Eks. ganske pragtfuld, men hvem var det, som illuminerede? Var det Folket? Det var de danske og russiske Orlogsskibe, og saa brændte Avtoriteterne et Fyrværkeri af paa Elefantbroen. Men at Marineministeriet og den russiske Kejser gør Stads, kommer jo hverken Folket eller den folkelige Offervillighed og Begejstring ved uden for saa vidt, at Pengene dertil gaar af Statskassen og for Russernes Vedkommende af det russiske Folks Midler. Kongens Nytorvs elektriske Lamper, Gammeltorvs, Nytorvs og Højbroplads Belysning har Kommunen paa sin Samvittighed, og at enkelte af Strøgets rige Forretningsmænd og de aristokratiske Kvarterers Diplomater spenderer lidt paa Belysningen, er ganske naturligt, naar man foruden de andre Grunde husker paa "Berlingskes" mange Spalter Udnævnelser og Ordensdekorationer. Der skal noget for noget, naar Venskab skal holdes.
Derimod var den rent private Illumination - hvor den fandtes - saa lige ud ad Landevejen og ikke nær saa smuk som ved tidligere Lejligheder. At vi ikke er ene om denne Opfattelse fremgaar af det under Hr. P. Scavenius Ægide loyale "København", hvor Illuminationen bl. a. omtales saaledes:
". . faldt Illuminationen i Gaar Aftes forholdsvis tarveligt ud. Kun om Kongens Nytorv kunde Betegnelsen "et Lyshav" bruges. Hvad der ellers bødes paa, stod som Helhed langt under den Pragt, der udfoldedes over hele Staden ved Regeringsjubilæet."
I mangfoldige Gader udenfor Strøget var der lukket, slukket og mørkt overalt. Saaledes paa det meste af Nørre- og Vesterbro samt Kristianshavn. Dette faar i Farten den ellers af sindssyg Begejstring spruttende "Avisen" til uforvarende at udstøde følgende Hjærtesuk:
"Illuminationen var vel ikke almindelig overalt, men medens flere større Ejendomme glimrede ved deres Mørke..."
Politiet klarede sig under de vanskelige Forhold, saavidt vi ved, temmelig godt og optraadte gennemgaaende humant og hensynsfuldt. Kun Assistent Smit fra St. Kongensgades Station kunde efter gammel Sædvane ikke bare sig. Om Morgenen forsøgte han med et Sjok at jage alle bort fra Amalienborg Plads og spærre den af. Dette vakte megen Misfornøjelse og Resultatet blev da ogsaa, at Passagen blev fri for alle.
I Gaar ved Middagstid samledes Vaabenbrødrene paa Gotersgades Eksercerplads. Der var ikke ret mange, endskønt der var kommen en Del hertil rundt om fra Provinserne. Med et Musikkorps i Spidsen og et større Antal Faner fordelt i Toget, drog de gennem Kongens Have til Amalienborg, hvor Bestyrelsen blev kaldt op til Kongen familien. Efter at Kongen havde sagt et Par Ord til Mængden paa Pladsen, marscherede de over til Marmorkirken og skiltes.
(Social-Demokraten 28. maj 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar