Huslivet og de gamle Familieforhold med Kvinden som Frembringer af Hjemmets Fornødenheder - ja, den Tid er snart helt forbi. Brødbagningens, Ølbrygningens, Smørkærnerit, Rokkens og Strikkepindenes Æra er ikke mere. I Stedet for har vi Fabrikernes Maskiner og det lønnede Kvindearbejde. Ingen Spekulation mere i "Mesters Datter", men Spekulation i Kvindernes billige Arbejdskraft.
Af alle de Ulykker, som den kapitalistiske Storindustri har medført, er sikkert en af de største den, at den kvindelige Arbejdskraft er bleven i saa høj Grad misbrugt som Middel til at forøge Kapitalisternes Profit. Familielivets Opløsning og Moralens Fallit er bleven Resultatet deraf.
Thi lav Løn for Kvinder betyder synkende Løn for Mændene, indbyrdes Konkurrence i Arbejdet mellem de to Køn, Kamp for Tilværelsen, under hvilken det svageste Køn trykkes dybest i Nedværdigelse.
Det er meget faa Fag, i hvilke der ikke bestaar Konkurrence mellem Kvinder og Mænd, og kun en gennemført Organisation kan mildne Konkurrencen.
Men selv i de Fag, hvor f. Eks. Kvinderne er eneraadende, er Lønnen som bekendt i Reglen ussel. Aarsagerne hertil er mange. De kan tildels søges i, at Kvinderne har mindre Forstaaelse af den økonomiske Kamp, mindre Organisationsævne, fordi de ikke har været prøvet i Arbejdet for offenlige Anliggender, er fritaget for den absolute Forsørgerpligt, som officielt paahviler Manden, og er vante til at nedstemme deres egne Fordringer til Livet.
Maskinstrikkerne, som udelukkende er Kvinder, har saaledes for et Par Aar siden organiseret sig i en faglig Forening, men skønt denne vandt mange Medlemmer straks, er det senere gaaet tilbage. Den første Interesse er vak, fordi Foreningens Indflydelse ikke har svaret til de unge Kvinders Forhaabninger, og samtidig med at Interessen for Organisationen er vegen, har der hos enkelte Fabrikanter vist sig en Tendens til at begynde paa at trykke Akkordsatserne ned.
Selvfølgelig ønsker Maskinstrikkerne ikke det. Men vil de ikke prisgives den Vilkaarlighed, som følger med, naar den frie Konkurrence faar slappe Tøjler, bør de holde fast ved deres Forening.
Der er Forhold nok paa Strikkerierne, som trænger til en Forandring.
Først og fremmest klages der over den fabrikmæssige Behandling, som efterhaanden synes at skulle gøre sig gældende. Paa en af Fabrikerne, hvor ca. 100 Strikkersker beskæftiges, er Formandens Tone saaledes alt andet end hensynsfuld. De unge Kvinder tiltales hyppigt med "Du", og gør de en Fejl gaar en Grovhed løs.
Skønt Behandlingen er bedre de fleste andre Steder, er den nævnte Fabrik ikke den eneste, hvor Forholdene er mindre heldige. Fælles for baade denne Fabrik og for en anden større Forretning i en af Københavns Hovedgader er et gennemført Mulktsystem. Paa førstnævnte Sted faar Strikkerne f. Eks. 50 Øre i Mulkt, hvis de spiser i Arbejdstiden, skønt de i de 5 sidste Timer af Arbejdsdagen ikke har nogen Pause i Arbejdet. Veksler de Ord med hinanden, er Mulkten 25 Øre, kommer de senere end Dampfløiten lyder, faar de 15 Øre i Mulkt; at gaa i Gaarden uden at have Nøgle med koster 50 Øre, og at smøre sin Maskine med Petroleum eller petroleumsblandet Olie 3 Kroner.
Paa denne Fabrik var det lovet, at Mulktpengene skulde gaa til en Sygekasse. Det er ca, 3 Aar siden, men endnu er der ingen Kasse - og intet Regnskab.
Paa den anden store Fabrik, hvor ca. 70 Strikkere i Reglen beskæftiges, er Mulktsystemet noget mildere, men til Gengæld - hvad der er værre: Fabrikanten er tilbøjelig til at trække af Akkorderne.
Paa de to andre større Strikkerier her i Byen er Forholdene gennemgaaende ret gode. Men varer det længe inden Strikkerskerne samles for at værne deres Fag, vil de saa Fordele gaa tabt.
Arbejdstiden er gennemgaaende 9 Timer om Dagen, og Lønnen varierer selvfølgelig meget. Gennemsnitlig Aaret rundt er den ca. 8 Kr. om Ugen for en øvet Strikker. Der klages over hyppige Standsninger i Arbejdet, i al Fald paa den førstnævnte Fabrik, og det svære Arbejde her bliver daarligt betalt.
8 Kr. er ingen høj Løn, selv for en Kvinde. Og de smaa Strikkeriers Hjemmearbejde staar tillige som en Trusel om Angreb paa denne Løn, lige som de ikke garanterer Arbejdets Godhed.
For at hæve deres Fag og finde Midler hertil, afholder Maskinstrikkernes Fagforening paa Onsdag Aften Kl. 8 et offenligt Møde i Rømersgade 22, St. o. G. Journalist A. C. Meyer indleder.
(Social-Demokraten 4. september 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar