Utterslev Marks Grundeierforening holdt i Aftes paa "Børsen" et Møde, som blev ledet af Lærer Henriksen.
Formanden for Foreningen, Hr. L. Rasmussen mindede om, at et Udvalg for et Par Aar siden var blevet nedsat i Anledning af Branden paa Louisevei. Denne Brand vilde sikkert have blevet høist uheldig, hvis Kjøbenhavns Brandvæsen ikke var kommet til Hjælp. Den Sprøite, man havde paa Utterslev Mark, passede ikke længere til Forholdene, da der nu var bygget høie Huse her. Sprøiten manglede Sugeværk og laa desuden afsides, næsten udenfor Distriktet og langt fra Mandskabet. Man havde ønsket disse Forhold ordnet og derhos krævet, at Sprøitens Betjening skulde forandres. Man kunde ikke forlange, at en Arbejdsmand, som havde travlt hele Dagen, skulde arbeide hele Natten. Paa den Maade blev der ingen Disciplin. Byrden burde flyttes fra Leierne til Eierne. Adskillige Huseiere boede udenfor Kommunen og var helt fri, og lige overfor bedre stillede Folk undsaa Brandfogden sig ved at kræve personligt Arbeide. Sogneraadet havde stillet sig uvilligt overfor disse Fordringer. Foreningen havde saa henvendt sig til Birkedommeren, som oplyste, at Sogneraadet havde forhandlet med Amtet, men Amtet havde stillet denne Sag i Bero. Der var desuden den Ulempe, at Vandforsyningen var høist uheldig. Der fandtes egenlig kun en righoldig Brønd, og den fandtes i en Fabrikants Gaard. Der var ikke et eneste offenligt Vandsted. De fleste Brønde vare saa fattige, at de ikke kunde taale at blive benyttede af Andre end Eieren. Baade af Hensyn til Brandfaren og de hygiejniske Forhold maatte man ønske en offenlig Brønd anlagt. Kloakforholdene vare maadelige, idet hver enkelt Eier havde sørget for sin Grund. Sundhedsforholdene krævede, at Kommunen lagde nogle Hovedløb; paa sine Steder vare Forholdene nu høist uheldige, idet Vandet blev staaende i Rørene Det var uheldigt, at Kommunen havde lagt en Afløbsgrøft, hvori man i længere Tid, i Nærheden af en hel Række Huse, kunde se en død Hund ligge. Distriktslægen burde ikke bo ved Nørrebros Runddel, men paa Utterslev Mark. Lignings- og Snekastningslisten samt Budgettet burde ikke fremlægges i Brøndshøi By, men paa "Børsen"; Flertallet af Beboerne havde jo deres Arbeide ikke i Brøndshøi, men i Kjøbenhavn
Sogneraadsformand, Propritær Thierry oplyste, at Sogneraadet ikke havde turdet indlade sig paa at give 2200 Kr. til en Sprøite med Sugeværk. Han ansaa ikke Sprøitens Beliggenhed for saa fjern; i alfald maatte Grundejerforeningen anvise Pladsen. Det vilde være meget vanskeligt og dyrt at grave artesiske Brønde gjennem Kridt- og Flintlaget; de hidtil gjorte Forsøg viste Vanskelighederne. Det var uheldig for Utterslev Mark, at den var halvt By, halvt Land. Et Forslag om at forhøie Hartkornsskatten med 50 pCt. vilde falde i Sogneraadet. Der blev nu svaret 60 Kr. pr. Td. Hartkorn; det var den høieste Hartkornsskat, som blev svaret, ja maaske i hele Danmark. Den Skat, der blev svaret af Utterslev Mark, stod ikke i Forhold hertil. Brønshøi Sogneraad havde altid stillet sig velvilligt til Andragender fra Utterslev Mark, særlig naar det gjaldt sanitære Forhold, og han havde personligt søgt at lægge Pres paa Beboerne for at faae sanitære Forholdsregler gjennemførte. Hvis Utterslev Mark vilde fremsætte positive Forslag til Forbedringer vilde det blive modtaget med Velvillie, men Buen maatte ikke spændes for høit med Hensyn til pekuniære Fordringer til Sogneraadet. Naar der ikke blev gjort Mere paa Utterslev Mark, var det, fordi Skatterne vare saa ringe. Der var skeet store Fremstridt i de sidste 15-20 Aar. Ulykken var, at man var begyndt uden Byggereglement m. m.
Formanden mente, at Sogneraadet burde kjøbe Plads til Sprøitehus i den bebyggede Del af Utterslev Mark. Kom en Epidemi, vilde det se sørgeligt ud. Det kunde gaa mange Næringsdrivende, som det nylig gik Eieren af den brændte Klædefabrik paa Bispebjergvei, Stansning af Fabriksvirksomheden og Ulykke for Arbejderne. Nu havde man Sprøjte for en Forms Skyld. Man havde tænkt sig at faa leiet Brandmandskab; Bekostningen herved burde lægges paa Grundeierne og Betalingen ydes i Timevis. Man burde muligvis ligesom Kjøbenhavn være fri for at hjælpe ved Ildebrande i andre Kommuner.
Thierry mente, at Klædefabriken paa Bispebjergvei vilde være brændt, selv om der havde været det bedste Brandvæsen. Fabriken havde selv intet Vand þ- hvad den brugte, hentede den fra Utterslev By - og havde ikke Udslukkende Bomber.
Dirigenten fremhævede, at det saae ud til, som om Sogneraadet ikke var uvillligt til at samarbeide mrd Grundarbeiderforeningen. Han foreslog at nedsætte et Udvalg, suppleret med et Par Sogneraadsmedlemmer.
Thierry og Murermester Larsen mente, at Grundeierforeningen burde henvende sig til Sogneraadet. Den Sidste mente, at der Intet var at gjøre, saa længe der af 3-400 Mennesker ikke mødte mere end 3-4ved en Brand. Resten skulde man lede op. Foreløbig var Sprøjten god nok.
Brandfoged Olsen hævdede, at Sprøjten var rent umulig.
Fabrikant Ipsen opfordrede Grundeierforeningen til at tage Initiativet til Anlæget af en artesisk Brønd. Den kunde vel med Lethed skaffe 1500 Kr. Ved Talerens Fabrik var der for 750 Kr. anlagt en artesisk Brønd paa 93 Fods Dybde med et 3 Tommers Rør. Den gav l Td. Vand i Minutet. Hartkornet kunde ikke taale mere Byrde.
Formanden mente, at Kommunen havde visse Forpligtelser til Gjengjæld for den Skat, den fik fra Utterslev Mark.
Man forlod dermed Brand- og Vandvæsenet.
Thierry gik derefter over til at behandle Kloakvæsenet. Han indrømmede, at Forholdene vare uheldige. Man mærkede det paa Stanken fra Risterne. Men Sogneraadet var ikke ukjendt hermed og havde ogsaa ladet udarbeide en Plan samt andraget hos Amtet om et Bidrag paa 1000 Kr. Sogneraadet havde tilmed fremhævet, at Amtet havde sin Del af Brøden. Det gjorde ham ondt, at Beboerne havde maattet være med til at gjøre Forholdet værre, idet den aabne Grøft langs Bispebjergveien var bleven tilkastet og hver Grundeier havde lagt sin Kloakledning. Han fremhævede, at man kunde vente Koleraen til næste Aar, men udtalte det Haab, at maa til den Tid vilde have Forholdet ordnet. Det Bidrag, som der vilde blive krævet af en Huseier, 100 Kr. i ti Aar, var meget ubetydeligt, og det vilde lønne sig, fordi Grundeierne da vilde faa gode Leiere i Stedet for det Udskud, de fik fra Kjøbenhavn. Kommunen vilde ogsaa kunne staa sig, hvis den fik bedre Leiere. Han syntes godt om Alderdomsforsørgelsen, men desværre kostede den Kommune 4000 Kr. om Aaret. Derfor burde Eierne sortere Leierne, som kom fra andre Kommuner, cn lille Smule mere. Det havde været en stor Feil, at Kommunen i sin Tid havde tilladt Beboerne at bruge Vragrør og selv at lægge Kloakerne. Det straffede sig nu, Kommunen fik gode Rør for en billigere Pris, end Beboerne gav for Vragrør; Kommunen fik nemlig 35 pCt. Rabat og kunde skaffe Beboerne dem for samme Pris. Han fremhævede, at det var ubilligt, at Kommunen skulde yde noget Bidrag til et Kloakanlæg, for at en Mand, som havde givet 2000 Kr. pr. Td Land, skulde kunne faa 28.000 Kr. pr. Td De tidligere omtalte Lister skulde blive fremlagte paa Utterslev Mark. Lægespørgsmaalet var vanskeligt at berøre. Sogneraadet havde imidlertid forbeholdt sig, at Kommunelægen eventuelt skulde bosætte sig paa Utterslev Mark. Desuden var han jo hver Dag at træffe en Time paa Kommunekontoret.
Fabrikant Ipsen ønskede en Læge midt i Kredsen. Kommunelæge Schleisner havde boet i Befolkningens Midte og havt en Praxis paa 5000 Kr. Hans Efterfølger, Dr. Lassen havde faaet Tilladelse til at flytte ind til Nørrebro, hvad der havde været uheldigt.
Formanden udtalte sig i samme Retning. Han henledte iøvrigt atter Sogneraadets Opmærksomhed paa forskjeliige Mangler, som burde afhjælpes ved Raadets Hjælp.
Under Forhandlingen blev der gjentagne Gange og fra forskjellige Sider peget paa den Fare, som vilde true Utterslev Mark, hvis Koleraen ad Aare skulde vise sig.
(Dagens Nyheder 8. december 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar