Det store Byggekomplex, der som bekjendt ligger ved Nørre Allee og oprindelig var bestemt til at afløse Ladegaarden, fik ved den nuværende Fattigborgermesters Initiativ en helt anden Bestemmelse. I Stedet for at huse Samfundets mindst heldige Individer, de mange yngre Mænd og Kvinder, der udgjør Ladegaardens Befolkning, kom dette Bygningscomplex til at yde Husly til Kjøbenhavns gamle, uformuende eller uheldigt stillede Borgere, fra de ældste indtil de yngste Led.
I Aaret 1886 begyndte Byggearbejdet og det kan egenlig ikke siges at være færdigt endnu. Beboerne ere flyttede fra de gamle, mindre heldige Bygninger i Amaliegade og rykket ind i nye, pæne Bygninger, der tilfredsstille alle mulige hygiejniske Krav.
Hvorledes var det gamle almindelige Hospithal, et Navn, som jo egenlig talt er mindre passende, med mindre man gaaer tilbage til Ordets oprindelige Betydning. Ventilationen var mangelfuld, og Bygningerne vare brandfarlige. Det gamle Hospital - 150 Aar er dets Alder - havde mange Etager, Vaskeri- og Økonomilejligheden var for lille. Man var f. Er. til sine Tider nødt til, naar man havde vasket hjemme paa Hospitalet, at ty til andre Anstalter for at faae Tøiet tørret, saaledes paa Ladegaarden. Det gamle Hospital havde endvidere fem Filialer, medens del nye kan nøies med en, den paa Vandløse Mark, som er bestemt for idiotiske Piger. Paa den gamle Anstalt fandtes Klosetterne paa selve Stuerne.
Den nye Anstalt, hvis Bygninger alle ere holdte i jævn Stil, solidt og tarveligt, men dog net udstyrede, har fyldestgjort alle de Krav, Nutiden stiller til Bygninger, der skulle huse gamle eller svagelige Folk. Ventilationen er for det Første fortrinlig. Mange af de gamle eller svagelige Mennesker ligge jo urenligt; hvorledes Forholdet i Virkeligheden er, skulle vi ikke komme nærmere ind paa. Vi nøies med at oplyse, at paa en enkelt Stue maa Linnedet skiftes fire Gange om Dagen. Men skjønt der kan være ti Mennesker paa en saadan Stue, er Luften dog ikke fordærvet.
Sunde, livskraftige Mennesker, hvis Stilling ikke netop fører dem i Nærheden af disse Forhold, ane ikke, hvor ulykkelige, ja forfærdelige Forholdene kunne være. Der ligger saaledes derude en stakkels Handelskontorist, værkbruden og hjælpeløs, i en Tilstand, som vilde gjøre ham til et Kors for sin Familie, hvis den skulde have ham i Hjemmet og blot yde ham den tarveligste Pleie. Ledegigt har gjort ham til et hjælpeløst, uhelbredeligt Vrag, og hver Morgen kræves der mindst en Times Pasning for hans Persons Vedkommende. Vore Læsere ville kunne skjønne, hvor megen Kjærlighed og Taalmodighed der her kræves fra Opsynets Side. Vi skulle tilføie, at den Sygepleierske, som passer ham, ved Flytningen fra det gamle Hospital gjorde særlige Anstrængelser for fremdeles at beholde Pleien af ham.
Bygningerne danne som nævnt et Komplex og rumme foruden Lemmernes Hjem Bolig for Inspektør og Funktionærer. Vaskeri o. s. v. Medens de Gamle tidligere maatte op i 5. eller 6. Etage, komme de nu høist taget op i 2. Etage. Vaskeriet er fortrinligt og vel enestaaende her i Landet. Tøiet - og man huske, hvilket Tøi der her ofte kan være Tale om - gaaer først i Blødekarret og derpaa i Dampkogekarret. Saa trilles det paa smaa, snilde Vogne til Vaskemaskinen og vaskes her i et Kvarter. Efterhaandcn gaaer det derefter til Skyllemaskinen, til Vridemaskinen til Tørrestuen, til Rullestuen. I Løbet af 6 Timer er et Stykke Tøi vasket rent og tørret. Vaskeriet kan vaske 3000 Stykker Tøi om Dagen og besørger i Gjennemsnit 1800 Stykker daglig.
Til Vaskeriet hører Maskinhus, Rullestue, Skillestue, hvor Tøiet ordnes og fordeles, Lappestue, Oplagsstue for Raamaterialet og Magasin for det rene Tøi.
Økonomien synes at være fortrinlig og skal da ogsaa være saa at sige enestaaende. I det store Kiøkken findes over 20 store Kjedler, som der kan rumme 800 Portioner Mad. Her findes en systematisk gjennemført Orden og saa mange Lettelser og Hjælpemidler, at Tusinder og atter Tusinder af Husmødre kunde ønske sig et saadant Kjøkken. Her er tænkt paa Alt. Uden for holder en Vogn, der transporterer Maden til de forskjellige Bygninger. De Kar, hvori Maden skal bringes, staa opstillede og have tydelig Angivelse af, til hvilken Bygning, Gang og Stue de skulle bringes. Maden, som vi have havt Leilighed til at smage, var ligefrem appetitlig, og det var dog den Mad, som Lemmerne synes mindst om, nemlig Kartoffelsuppe. Selve Økonomien er nu ikke saa lige at løbe til. Alle Lemmerne kunne jo ikke spise en og samme Mad. Der tages Hensyn til Alder, til Sygdom og Lignende. Men det er iøvrigt Plads nok, til at alle Hensyn og Krav kunne blive fyldestgjorte.
Opvarmningen, der spiller en saa betydelig Rolle for de Gamle og Svagelige, er ypperlig. Her findes ikke, som i de gamle Bygninger, Træk fra kolde Gange. Her er jævn Varme i Stuerne og paa Gangene, netop som det skal være for Folk, der i Varme se et af Livets store Goder.
Klosetsystemet er ypperligt og staaer høit over, hvad de ni Tiendedele af Byens Befolkning har Evne til at skaffe sig. Klosetterne ere selvvirkende, automatiske, og indeholde Tørvesmuld, saa at end ikke den fjerneste Ulempe kjendes.
Inden vi gaa over til at omtale de egenlige Leiligheder, skulle vi anføre, at der findes Ligstue, Medicinstue - her findes et Portræt af Etatsraad Brandes, skjænket paa hans 70 Aars Fødselsdag af Læger, der have arbeidet under ham - Konsultationsstue med Ventesal - Sygestuer o. s v. Der er Brug for denne Slags Lokaler; i Gjennemsnit døer derude 250 Mennesker om Aaret.
Sygeafdelingen har jo sin store Interesse - er man ikke hærdet, skal man nok blive bevæget ved at se, hvad der her rummes af Ulykke - men med større Glæde besøger man dog de Bygninger, hvor Alderdoms- og Pleiehjemmene findes.
Man har her naaet at kunne skaffe Boliger for gamle Ægtefolk, Noget, der selvfølgelig længe har været Ønsket. El enkelt gammelt Par, som har været paa Stiftelsen i 18 Aar og i den Tid boet hver for sig, har nu kunnet faae sit Ønske opfyldt og boer sammen i sin lille, hyggelige Familieleilighed. Af saadanne findes der 24 belagt, men der kunde gjerne være dobbelt saa mange - de vilde snart være optagne. Der er altid Efterspørgsel efter dem.
Det gjør et overmaade venligt, hyggeligt, rart Indtryk at færdes i disse Hjem, i de rigtige Familiehjem og i Opholdsstuerne, hvor der nu høist taget kun findes ti Personer. Selve Opholdsstuerne ere tiltalende, hyggeligt indrettede efter de forskjellige Beboeres Smag, og saa hører der til dem Rygeværelser, hvor de gamle Mænd kunne spille Dam og Domino eller arbeide. Thi adskillige af de Gamle ligge ikke ledige: Mand og Kone kan man se hjælpe hinanden med Arbeidet.
Det gjør et sjælden godt Indtryk at se det Forhold, som findes mellem Lemmer og Opsynet, lige fra den nederst stillede Betjent og op til Inspektøren. Selv de ældste Folk - og her er meget gamle Mennesker, det ældste er 96 1/4 Aar - Folk, som have mistet Talens Brug, gjør; med deres rystende, næsten uforstaaelige Tale Forsøg paa at udtrykte deres Tak i Ord, tage Inspektøren i Haanden og søge paa andre Mander at vise deres Taknemlighed. De yngre Lemmer have den samme Følelse lige overfor deres Omgivelser. Mildhed, Kjærlighed, Taalmodighed - de bedste af alle menneskelige Dyder - ser man her øvede overalt
Taalmodighed skal der til for at kunne leve her. Thi findes der end mange Lemmer, som det gjør En godt at se paa og tale med, findes der jo ogsaa saadanne, fra hvem man helst vender sig, ulykkelige, sjælelig og aandelig halvdøde Skikkelser, fra hvem ethvert æsthetisk Peæg er forsvundet, eller saadanne, der med den ene Fod i Graven kunne være saa urimelige, at de maa isoleres. Men i det Hele taget maa det dog siges, at trods al Ulykke og al Sorg, hvoraf man har faaet et saa stærkt Indtryk, gaaer man dog bort med en stærk Følelse af, at Alt, hvad der kan gjøres, er gjort, at Alt, hvad Kjærlighed, Mildhed og Taalmodighed kan udrettes her øves paa en Maade, som vækker den største Respekt.
Naar der kan gjøres saa meget, hidrører det til Dels ogsaa derfra, at Pladsforholdene ere rundelige. I Modsætning til gammel dansk Skik cg Brug har man her været forsynlige med Pladsen og har derfor kunnet sondre mellem Elementerne og skille Klinten fra Hveden. Der bliver taget stærkt Hensyn til Lemmernes Forhold. Iøvrigt er Anstalten ikke helt færdig. Et Drankerasyl vil saaledes blive oprettet derude.
Hele denne store Anstalt, der raader over 14 Tdr. Land - den gamle matte nøies med 24,000 Kvadratalen Grund - har talt 1620 Senge; hvert Lem har 600 Kubikfod Luft, hver Patient 750.
Af de Mænd, der have medvirket ved Opførelsen, skulle vi nænt:: Professor Vilh. Petersen, Ingeniør Ramsing og Konduktør, Arkitekt Wrisberg, Stadsarkitekten med Bistand af Arkitekt Becher og Stadsingeniøren med Bistand af Ingeniør Voigt,
Paa Søndag vil Kirken blive indviet.
(Dagens Nyheder 15. december 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar