Vi er alle lige for Vorherre! paastaas der. Dette Sprichwort gælder dog lige saa lidt paa Bornholm som andre Steder. Forleden tog Allinge Menighed sin nyrestaurerede Kirke i Brug, og det vakte straks Misfornøjelse blandt Matadorerne, at man ikke havde bibeholdt den gamle Rangforordning i Kirken saaledes, at Rigmændene sad øverst og alle de, der havde Raad til at betale for en Kirkestol, ned efter i Række, arrangeret efter Vægten af deres Pengepose.
Saa blev der sammenkaldt til en Slags Generalforsamling i Kirken forrige Lørdag, og Præsten begyndte at anvise Borgerne deres Stole, men den gik ikke. Antallet af Stolestader er nemlig forøget op imod Alteret og Prækestolen. Disse nye Pladser mente Præsten skulde være Fripladser, og saa skulde de, der havde havt faste Stole før, beholde deres gamle Pladser, men det vilde Byens fine Familier ikke paa nogen Maade indlade sig paa. De havde siddet øverst i Kirken før, og Borgmester, Postmester og andre Kapaciteter vilde sandelig ikke udsætte sig for, at "usselige" Arbejdsmænd, der ikke havde Raad til at betale et Sæde i Kirken, kom til at sidde foran dem.
En af de tilstedeværende Stormænd ytrede som sin allerkristeligste Mening, at de, som ikke kunde betale, enten maatte staa op eller ogsaa blive udenfor. Hele Kirkestoledelingen opløstes i vild Forvirring. Præsten maatte sende Forsamlingen hjem igen og love at lave en ny Plan, som var mere i Overensstemmelse med Allingeboernes religiøse Rangforening.
(Social-Demokraten 6. december 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar