En Lejekontrakt.
Det tyske Selskab, som driver Hammerens Stenbrud, har opført et Par Rækker Huse til Arbejderboliger. Lejlighederne i disse er ganske smaa, et Værelse, et Køkken og el lille bitte Kammer, hvor der akkurat kan staa en Seng. For disse Lejligheder forlanger Selskabet en Leje af 91 Kr. aarlig eller 1 Kr. 75 Øre ugenlig, som tilbageholdes af Lejerens Løn. Denne Pris er ganske ublu i Forhold til de almindelige Lejepriser i Allinge og Sandvig, hvor Lejligheder af den omhandlede Størrelse kun koster 60 a 70 Kr. aarlig.
I Selskabets Lejekontrakter bestemmes det, at Lejeren selv skal vedligeholde sin Lejlighed, noget, der ellers altid plejer at paahvile Værten. Selskabet har endog betinget sig Ret til at lade foretage Reparationer paa Lejerens Regning og fradrage det i hans Løn.
Det er altsaa dyre Lejligheder at beboe, men de er ogsaa lette at komme ud af igen. Selskabet forbeholder sig nemlig Ret til at smide Lejeren ud straks uden Opsigelse i følgende Tilfælde:
a. naar han ikke ved Forfaldstid har betalt den skyldige Leje,
b. naar han lader Boligen forfalde eller ikke holder den i tilbørlig Stand,
c. naar han i Løbet af de sidste 14 Dage af en eller anden Grund frivillig eller ufrivillig ikke har været i Arbejde hos Udlejeren
d. naar han paa Grund af Opsætsighed eller anden ham tilregnelig Aarsag er bleven afskediget af Udlejernes Tjeneste.
Det er hyggelige Lejeforhold. Hvis til Eksempel en Mand bliver syg og altsaa ufrivillig bliver borte fra Arbejdet i 14 Dage, eller, hvis Selskabet ikke i et lignende Tidsrum har noget til ham at bestille, kan han uden videre smides paa Gaden, og det samme kan ske saa snart han afskediges, idet Selskabet jo altid kan finde et Paaskud til at erklære, at hans Afskedigelse skyldes ham selv. Ligeledes kan han smides ud, hvis hans Indtægter ikke tillader ham at holde Lejligheden saa pyntelig, som Selskabet finder paa at forlange.
Kontraktens drakoniske Bestemmelser har naturligvis til Hensigt at skaffe Selskabet fuldstændig Hals- og Haandsret over de Arbejdere, der er tvungne til at bo i dets Huse.
Det gælder jo om at sikre sig "villige" Arbejdere, for at de tyske Pengesække kan blive fyldt saa hurtigt som muligt.
Livsfarlig Arbejdsmetode.
Stenbrudene ved Hammeren er anlagt terrasseformigt i to Etager. Den første begynder nede ved Søen og den anden 60 a 70 Fod højere oppe. Paa begge Terrasserne er anlagt Skinneveje til Tipvogne, som fører de sprængte Sten ned til Huggepladserne. Den øverste Terrasse er imidlertid saa smal, at man har maattet anlægge Skinnevejen helt ude ved den stejle Skraaning til nederste Etage, og det hænder meget ofte, at Tipvognene vælter, saa baade Vogn og Sten rutscher ned over dem, der arbejder underneden.
Hidtil er der ikke forefaldet noget alvorligt Ulykkestilfælde, men det har flere Gange været et rent Vinunder, at de nedenfor værende Arbejdere har frelst Livet. Man huske paa, at det her drejer sig om nedstyrtende Stenblokke paa flere hundrede Punds Vægt. Denne Fare kunde afværges ved Anbringelsen af el Jærnrækværk langs den øverste Terrasse, men et saadant koster Penge og da Selskabet holder mere af sine Penge end af sine Arbejdere, faar det Lov at gaa som det gaar, i hvert Fald indtil der sker saa alvorlige Ulykker, at den offenlige Mening skræmmes op.
(Social-Demokraten 6. december 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar