Tjenestepigen Jensine er vist som Regel en rigtig rar Pige, men naar det stikker hende, kan hun faa de særeste Indfald.
Som nu forleden Aften.
Da mødte hun i "National" med en anden Dame under Armen. Det havde Jensine naturligvis Lov til.
Men hvad hun ikke havde Lov til, det var at optræde i Herredragt, og det gjorde hun.
Hendes yppige Former gjorde sig godt i et Par Herrepantalons, og i det hele saa hun meget indbydende ud.
Den forvandlede Jomfru vakte fortjent Opmærksomhed Deltagende Mennesker stimlede sammen om hende, og tilsidst kom ogsaa en Politibetjent stimlende.
Han havde Betjentes indgroede Vane: han noterede.
Og derfor maatte den smukke Jensine i Gaar møde i Retten og staa til Ansvar for sit korte Herreliv.
Hvorfor hun havde forklædt sig?
For Løjer.
Men den Slags Løjer maatte man ikke bedrive.
Jensine smiler overlegent.
Det er 12 Kroner til den 16de December.
Jensine vilde gærne betale med det samme.
Det gjorde hun. Og saa gik hun, seende sig omkring som en Dronning af Blodet og fulgt af Publikums beundrende Blikke.
Hun lader magelig Forestillingen gaa om igen ved Lejlighed.
Kvik
(København 3. december 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar