Morescos Syersker. (Efterskrift til Politivennen)

Med mødige Fingre Smaa.
med Øine, røbe af Graad.
en Kvinde sad i Pjalter klædt
og brugte sin Naal og Traad.
Stik - Stik - Stik!
i Smuds og Hunger og Trang;
og dog, med en Røst, som til Hjærtet gik.
- o, at hun stod for de RigeS Blik -
hun "Sangen en Skjorten" sang.

Slid - Slid - Slid!
mens Timerne langsomt gaar,
Slid - flid - flid!
I Trædemøllen jeg gaar.
Søm og Armspjeld og Fold -
Fold og Armspjeld og Søm!
til Hjærtet er sygt og Hjærnen er ør,
og Haanden er mat og øm ..... .

(Th. Hood: Sangen om Skjorten.)

Det er et brydsomt Liv at være Syerske hos den store Grosserer Moresco, det véd Gud og Hvermand. Vi har i hvert Fald ved Artikler her i Bladet gjort vort til at belyse den Arbejdsmaade og Arbejdsløn, han byder de Kvinder, der arbejder for ham.

Anledningen til, at vi nu atter kommer ind paa disse Forhold, er en Notits, som et af vore Bourgeoisiblade forleden offenliggjorde. Den lyder saaledes:

Godt Nyaar. Hvert Aar i Januar Maaned udbetaler Grosserer J. Moresco sine 1000 Syersker Andel i Udbyttet af Forretningen. Denne Andel, der er bleven udbetalt i disse Dage, er i Aar større end i tidligere Aar, nemlig ca. 20.000 Kr. Summen fordeles i Forhold til de paagældende Syerskers Punktlighed og Flid. Den højeste Portion var i Aar paa 800 Kr, den mindste paa 10 Kr.

Denne Meddelelse er mildest talt hvad man kalder Sandhed med Modifikation.

Det er nemlig ikke Morescos Syersker, der har faaet Pengene, men for en stor Del Indehaverne af hans 250 Systuer.

Se, det forandrer Tingene!

Efter Meddelelsen kunde det se ud. som om Moresco omfatter alle sine 1000 Syersker med al den Omhu, Velvillie og Interesse, som en human Arbejdskøber selvfølgelig bør udvise mod dem, der i deres Ansigts Sved sammenskraber Millioner til ham. Og det kunde se ud som om han i sin overstrømmende Godhed gik saa vidt, at han gav alle disse flinke Syersker et rundeligt Nyaarsgratiale.

Men tror man det, saa tager man fejl!

Nej, Sagen forholder sig saaledes, at kun forholdsvis enkelte Kvinder syer direkte for Moresco. Hovedmassen af Arbejdet udføres gennem store private Systuer, der er i Hænderne paa hans Tilskærere eller en Slags selvstændige Skrædermestre eller Damer, og disse favoriseres saaledes, at de faar alt det bedste og fineste Arbejde, det, der er nogen Fortjeneste ved.

Resten gaar til de Kvinder, der syer enkeltvis eller med et Par Hjælpere. Og ved dette er Betalingen saa ussel, at de trods anstrængt Flid fra tidlig Morgen til silde Aften dog kun kan opnaa en Sultefortjeneste.

Der er f. Eks. billige Kaaber eller de saakaldte Regnstykker, for hvilke der kun betales 1 Kr i SyIøn. (Der anføres ganske vist ogsaa, at Betalingen for enkelte Stoffer endog kun er 80-90 Øre, men da vi ikke tror paa Muligheden deraf, vil vi her lade disse Priser, saavelsom dem, der gaar noget høiere end en Krone, ude af Betragtning.) Syersken maa selv lægge Garn, Silke og Trækul til, for ca. 20 Øre; til Rest som Fortjeneste bliver altsaa ca. 80 Øre.

Enhver Kvinde vil selv kunne indse, hvilket kolossalt Arbejde der skal udføres for at tjene disse 80 Øre. Foruden selve Sammensyningen er der Knapper og Knaphuller, flere Stikninger, Læg og Opslag, Besætninger. Presning osv. Alt skal udføres sirligt og akkurat indtil den mindste Bagatel, ellers risikeres det, at Arbejdet kasseres og forlanges gjort om.

Naar en flink Syerske sidder uafbrudt ved Arbejdet i 11 Timer, med et Kvarters Spisetid, saa kan hun skaffe en Kaabe færdig og har da tjent sin usle Dagløn.

Men tænk hvilket Slid! I det lille Kvistkammer, hvor hun boer, fyldes Rummet hurtig med den ejendommelige, ubehagelige Lugt af Stofferne, dertil kommer den giftige Os fra Trækullene under Presningen, og kan man da undres over, at Syerskens Kinder bleges og hele hendes Konstitution lider under dette overvældende, usunde Arbejde.

Naar Kaaben er syet færdig indtræder der i Reglen Kvaler af en ny Art. Den skal af Syersken bringes den ofte lange Vej ind til Morescos Magasin paa Østergade. Der lukkes op Kl. 8 om Morgenen, og kun 6 Ekspedienter er til Stede. Syerskerne møder ofte i et Antal af 50 før Kl. 8 for at komme betids, men ved et utilgiveligt Smøleri kan de endda komme til at vente til henad Kl. 10, før de bliver ekspederet. Om Eftermiddagen kan Syerskerne f. E. møde Kl. 3 og godt risikere at komme til at vente til henad Kl. 6 uden endda at blive ekspederet, og maa saa atter møde næste Morgen til en fornyet Skærsild.

Sytøjet endevendes og efterses i alle Ender og Kanter med stræng Kritik, og ved den ubetydeligste Anledning leveres det tilbage for at opsprættes og omsyes. Da dette ofte sker flere Gange med samme Stykke Tøj, og disse billige Kaaber selvfølgelig ikke kan være 1ste Klasses Varer, er Omsyningen til Slut ofte umulig, idet Tøjet bliver aldeles forhakket og forsyet; og dette i Forbindelse med Ekspedienternes langtfra høflige Optræden bereder de stakkels Syersker en Mængde pinlige Ærgrelser og Ydmygelser, for ikke at tale om Spild af Arbejdstid og en formindsket Indtægt.

Det vil efter det her beskrevne være indlysende, at mange Syersker umulig ved egen Hjælp kan præstere en Kaabe syet hver Dag; dertil er Forsinkelserne altfor store. Og det er lige saa selvfølgeligt, at den ugenlige Indtægt, Syerskerne kan opnaa herved, kun kan blive fra 5-6 Kr., naar de er særdeles heldige. Men en saadan Indtægt, der endda ikke haves hele Aaret, er saa tarvelig, at det er uforstaaeligt, hvorledes et Menneske kan opholde Livet derved, skaffe sig Kost, Logis og Klæder.

Moresco har, som foran anført, opstillet et Slags Præmieringssystem som Lokkemad for at Syerskerne skal anstrænge sig, og hvert Nytaar uddeler han 5 pCt. af Sylønnen. Men de fleste Syersker faar som sagt ikke noget.

Disse 5 pCt. er imidlertid slet ikke nogen Gave, det er simpelthen kun tilbageholdt Arbejdsløn, der i denne Facon udleveres ved Nytaarstid. De enkelte heldige Syersker maa altsaa nøjes med de smaa Beløb paa 19 Kr. medens de store Summer paa flere hundrede Kroner gaar til Tilskærerne eller Ekspedienternes Hustruer som Indehavere af de store Systuer. En herværende Skrædermester F. har saaledes faaet udbetalt 800 Kr. for sin Mund.

Vi har nu vist af hvad Beskaffenhed Morescos af Bourgeoisibladet udskregne "Godgørenhed" mod hans Syersker er. Og af lignende Kaliber er al hans øvrige "Godgørenhed", som Pressen saa servilt slaar paa Tromme for. Han giver 1000 Kroner til Friskolebørnenes Bespisning - mens hans egne Syersker ofte ikke har til det tørre Brød. Betalte han derimod en ordenlig Arbejdsløn, vilde der ikke være saa megen Nød i hvert Fald i disse Hjem, - og saa vilde ikke de Børn, der hører hjemme her, trænge til Bespisning i Skolen.

Som Forholdet nu er, staar Moresco for Offenligheden som den store Velgører og Vejen opad Rangstigen ligger aaben for ham. Men ingen tænker paa de mange usle Hjem, hvor hans Syersker, de stakkels fattige Kvinder, slider sig Øjnene ud af Hovedet, slider for en Sulteløn, saa de forbrodles paa Sjæl og Legeme - blot for at skrabe yderligere Kapitaler sammen til den i Forvejen hovedrige Arbejdskøber.

(Social-Demokraten 15. februar 1893).

Fotograf Peter Elfelt (1866 - 1931): Moresco, damekonfektion og pelsværk. Syersker i arbejde. 1904. Kbhbilleder. Public domain.

Om det indledende digt, se også indslaget fra 1883: For Sypigerne. Det var fra 1843, skrevet til fru Biddell, enke og syerske i elendige forhold. Som så mange andre syerske levede hun af at sy skjorter og bukser for en arbejdsgiver af materialer som hun skulle købe. Hun pantsatte sine produkter for at kunne ernære sine børn. Hun endte på en arbejdsanstalt hvor hendes videre skæbne er ukendt. Digtet udkom anonymt i Punch og blev hurtigt meget kendt, og bidrog på samme måde som Charles Dickens til at gøre opmærksom på arbejdernes forhold.