Bibliotekerne har opstillet (fag)bøger efter et tal-system, kaldet decimalklassedelingen. Den danske version er fra 1915. Ideerne bag systemet blev udtænkt i 1870'erne af den amerikanske biblioteket Melvil Dewey (1851-1831). Det har rødder i 1800-tallets viktorianske verdenssyn: Vesten var verdens centrum, og Vestens daværende religiøse og ideologiske verdenssyn blev lagt i systemet.
Systemet blev i begyndelsen af 1900-tallet introduceret i Danmark og tilpasset danske forhold. Mens tal og decimaler blev væsentligt ændret, fastholdt man det viktorianske verdenssyn. Der blev ikke stillet spørgsmåltegn ved dette gennem de efterfølgende revisioner. Da senere revisioner kom til, fik den oprindelige udgave betegnelsen DK1, og revisionerne DK2, DK3 og DK4 (1954). Og det nuværende DK5 (fra 1969) der blev til under kraftig påvirkning af det såkaldte ungdomsoprør.
Et afgørende brud med det viktorianske verdenssyn skete først med DK5. DK5 er blevet revideret adskillige gange, men man har fastholdt betegnelsen DK5, idet nye revisioner ikke fik nye numre. DK5 er den udgave der har gennemgået langt, langt de største og mest omfattende revisioner.
Da verdenssynet er emnet for denne artikel, gennemgår den fortrinsvis overgangen fra DK4 til DK5, idet verdenssynet i decimalklassesystemet ikke ændrede sig væsentligt fra DK1 til og med DK4. Artiklen redegør også for at samfundet har ændret sig så meget siden DK4 at de daværende opstillingstal for nutidens lånere må forekomme aldeles uforståelige og ulogiske.
Kort tid efter DK5 begyndte man at omklassificere bøgerne, men processen er langt fra gennemført, og mange bøger blev stående under det decimalklassetal hvor de hele tiden havde stået. Det gjorde det mere og mere besværligt at fremfinde bøger om et bestemt emne, og medvirkede i høj grad til at de ældre bøger døde fordi ingen længere kunne huske hvorfor de blev placeret som de gjorde.
Omkring 2010 kunne man stadig i Københavns Bibliotekers magasiner opleve en en historisk strejftur gennem en slags historiske kirkegård af forlængst glemte bøger: Nemlig de ældre titler var stadig opstillet efter DK4. Bøgerne fandtes naturligvis stadig, men skulle de have en chance for et nyt liv, var en omklassificering til DK5 nødvendig.
Mange bøger blev derfor omklassificeret til DK5 og de gamle grupper tømt og nedlagt. Folkebibliotekerne skal trods alt betjene levende brugere, ikke oplære brugerne i hvilke historiske årsager der findes til denne eller hin nu nedlagte historiske DK4-gruppe.
Det er dette strejftog jeg gerne vil tage læserne med på. For en bibliotekar der var med til dette arbejde, gav det nemlig en enestående chance for at se helt konkret hvordan man så på og bladre i forskellige bøger før DK5. Det er disse erfaringer som jeg gerne vil give videre i denne korte introduktion af bibliotekshistoriske årsager for de som interesserer sig for bibliotekernes historie.
Verdenskortet
Verdensdelene ligger hvor de har gjort i århundreder. Det har lande til gengæld ikke gjort.
DK4 havde to hovednumre som ikke længere eksisterer: 08-09 Lokale Samlinger. Af den meget lange note til disse grupper fremgår det at her stillede man de lokale samlinger om en by, til nød omegnen. De to grupper kunne underdeles efter DK4-systemet, fx efter håndværkere, og i København. Nedlæggelsen skete ikke så meget pga. et ændret verdenssyn, men som følge af de talrige ændringer i lokalsystemets struktur: Kommuner og amter er som bekendt blevet færre og færre og fx regioner oprettet.
Disse omvætninger tog især fart ved omstillingen fra landbrugssamfund til industrisamfund i 1950'erne.
DK4 var inddelt efter amter, ordnet alfabetisk. Mange lokalhistoriske årbøger var ordnet på denne måde. Kendte man denne inddeling, gav det mening med en opstilling der fx hed Hjørring Amt. Men med drastiske reduktion af fx amter, blev brugerne af systemet konfronteret med betegnelser som overhovedet ikke gav mening med mindre man var bekendt med den historiske betegnelse.
DK5 ændrede det til placering i gruppe 46 Geografi, og blev fremtidssikret mod yderligere sammenlægninger af kommuner og nye administrative inddelinger. Dette ændrede ikke ved at det skabte rod med de fysiske eksemplarer således at fx lokalhistoriske årbøger kunne stå 2-3 forskellige steder i systemet hvis man ikke rettede opstillingen. Fx blev Hjørring Amt ændret til Vendsyssel. Lokalårbogen - der i øvrigt hed - Vendsysselbogen, men var opstillet i 46.4 Hjørring Amt - måtte rettes til 46.4 Vendsyssel. Et andet eksempel er lokalårbogen “Fra Frederiksborg amt”. Den udkom fra 1906, og er klassificeret i 46.4 Frederiksborg Amt - der nu hører under Region Hovedstaden. Og hvem ved hvor det hører til om 10 år?
Geografi afspejlede sig også indenfor fx 18 Filosofiske systemer. Det var før DK5 afskaffede gruppen en meget stor gruppe. I 1986 omfattede arealet alene i Københavns Hovedbiblioteks udlån 3 fag, udover det i kælderen. Gruppen indeholdt filosoffers værker, selvom der i noten til DK4 stod at den mere handlede om filosofiske retninger. Gruppe 18 var underdelt geografisk, fx 18.6 Danmark. Hvorfor fx Søren Kierkegaards værker stod her. I dag står de placeret i gruppe 10 Filosofi, og Kierkegaard i fx 04.6 og 10.96.
Få andre områder end indenfor historie afspejlede DK4 den vestlige kolonialistiske verdensopfattelse. Et eksempel er 98.3 Afrika. Her blev der overhovedet ikke taget hensyn til disse landes lange historie, men udelukkende som kolonier. DK4 opdelte kontinentet på nedenstående måde som reelt totalt negligerede at Afrika havde sin egen historie før kolonitiden og handelen med slavegjorte:
98.33 Negrenes historie i alm.
98.35 Negerslaveriets historie i alm.
98.41 Nordafrika.
98.42 Ægypten.
98.43 Abessinien.
98.467 Liberia.
98.487 Den sydafrikanske union.
Religion
DK5 har ført den vestlige verdens opfattelse af religion videre. Kristendommen har fået tildelt grupperne 20-28. Det har betydet at fx 25 Mission og 26 Kirkens institutioner og arbejde som engang spillede en stor rolle, nu om stunder nærmest er døde. Heroverfor blev katolicismen nærmest reduceret til en sekt (28.2).
Til alt andet end kristendom reserverede decimalklassesystemet kun en gruppe: 29. Fx 29.7 islam. I DK4 kaldtes islam Muhammedanisme. En betegnelse som fx Fremskridtspartiets grundlægger, Mogens Glistrup, yndede at bruge.
Psykologi, sociologi og politik.
Siden DK4 er der sket en nærmest eksplosiv udvikling i litteraturen inden for disse tre. I DK4 havde 13 Psykologi 1 decimal. 13.4 eksisterede ikke. I DK5 er der nu 7 grupper med 21 undergrupper.
I DK4 havde 30 Samfundskundskab i alm. 1 decimal. I DK5 har gruppen ikke alene skiftet navn til Samfundsvidenskaberne i alm., men er især siden 1990’erne efter adskillige revisioner vokset til en af største grupper i DK5. Ikke bare med undergrupper, men også med litteratur.
I DK5 hedder 32 politik. I DK4 hed 32 Statsformer og statsforhold. Politik var en undergruppe i 32: 32.19 Politisk teknik og propaganda. Indtil 1991 stod endvidere kvinderne i 32.5 kvindens stilling i samfundet. Nu er kvinder placeret 30.172 sideordnet med mændene. I noten til 32.5 hed det dengang: “Her sættes også spørgsmål som kvindevalgretten, kvindens retsstilling, kvinders adgang til embeder i alm., medens f.eks. problemet “kvindelige præster” sættes i 26.2”.
Da den viktorianske verdensopfattelse gjaldt som den overordnede, og underforståelige, blev det som senere tider betegnede som politiske ideologier, fx socialisme, kommunisme og syndikalisme i DK4 sat under økonomi (33.5). De er i DK5 placeret sammen med andre politiske ideologier i 32.16.
Andre ændringer i hurtig rækkefølge
DK4's 59 Antropologi og etnografi indeholdt bøger med et racesyn som næppe mange officielt deler i dag: 59.9 hed fx Racebiologi. Eugenik. Og i noten stod der "Børnebegrænsning …. degeneration, eugenik (raceforbedring, racehygiejne), racebiologi (menneskeracer)”. Dette var i øvrigt også i overensstemmelse med bl.a. K. K. Steinckes værker fra 1930'erne. Eugenikken er som bekendt blevet (mis)brugt til lidt af hvert, bl.a. som ideologisk begrundelse for nazisternes masseudryddelser.
Af "gammeldags" betegnelser kan fx nævnes 61.64 Nervesygdomme og 61.643 Sindssyge.
DK4 er fra en tid uden radio og tv, og blev helt til 1969 placeret i 37.8 som uddannelsesinstitutioner. DR blev opfattet som en slags folkehøjskole, blot “i æteren”. I moderne tid blev gruppen som mere naturligt forekommer i dag overført til 07 hvor i forvejen aviser stod.
Jeg tillader mig at tage en del af æren for at have ændret indholdet i 37 og 38 i takt med børneinstitutionernes eksplosive vækst i 1960’erne. Vuggestuer stod i DK4 under forsorg (38). I dag er de flyttet sammen med daginstitutioner i 37.
DK5 har måttet indrette et helt nyt og meget stort afsnit i gruppe 19. I DK4 hed gruppen ganske kort Videnskabens historie i alm.
Der kunne nævnes mange ændre, men det har ikke været hensigten, blot at gøre opmærksom på det skiftende verdenssyn og -opfattelse.
Tidligere tiders 3 registerbind til DK5, blandt bibliotekard kaldet tante grøn, tante gul og tante lilla, er erstattet af online DK5. Principperne bag er imidlertid de samme som har eksisteret siden decimalklassesystemets start.
Slutnote
I nyere tid er fænomener som kolonialisme, racisme, køn og andet blevet belyst, også historisk set. Der er sket holdningsskift og afstandtagen fra tidligere tiders verdenssyn. DK5-systemet er "konservativt" i den forstand at det tager tid før disse ændringer slår igennem. Formålet med dette indslag er at vise ældre og nu forsvundne grupper.
Hver generation af bibliotekarer bør sagligt følge med i hvordan verdenssynet ændrer sig, i hvert fald i det omfang DK stadig skal formidle bøger til brugerne. Som vist ovenfor har DK5 i høj grad forsøgt inden for decimalklassedelingens rammer at gøre op med victoriatidens kolonialistiske “den hvide mands byrde” og give en nøgle til systematisk fremfinding af bøger om bestemte emner. Dette er i høj grad blevet lettet ved indførelse af edb, bl.a. gennem emneord.
Men den ultimative fremsøgning vil først finde sted når det forhåbentligt engang vil blive muligt at fuldtekstsøge. Således som det også i begrænset omfang nu er muligt gennem forskellige engelsksprogede databaser.
