Arrestvagtmester Julius C. O. Køhn. (Efterskrift til Politivennen)

Arrestvagtmesterens Jubilæum

I Dag sejrer Arrestvagtmester J. C. Køhn 25-Aarsdagen for sin Indtræden i Politiets Tjeneste. Som næsten alle Politiets højere Funktionærer begyndte Køhn som Betjent i Ordenspolitiet. Det var den 1. Oktober 1870, og siden den Dag har den 1. Oktober flere Gange været en Mærkedag for ham. Den 1. Oktober 75 gik han nemlig fra Ordenspolitiet over til Sundhedspolitiet - ikke Sædelighedspolitiet - og den 1. Oktober 88 blev han Arrestvagtmester paa Kristianshavn.

Med Liv og Sjæl hengav han sig til det Hværv, at være "Høvedsmand paa Fæstningen" med de mange Ulykkelige, der ved egen, ved andres eller ved Samfundets Skyld for kortere eller længere Tid er spærret inde mellem sine Mure med smaa Gittervinduer. Det var et vanskeligt, et brydsomt Hværv, men han følte, at han ogsaa her kunde udrette noget godt. Han lader aldrig Fangen, der er betroet til hans Baretægt, føle Haan eller Ringeagt. Vagtmesteren er bestemt, stræng retfærdig mod alle uden Forskæl, og taler ofte indtrængendes mildt og alvorligt, hvor han mener det kan nytte; han kan sætte Godhed for Fangen, lede ham, saa Opholdet i Fængslet bliver mindre tungt, Haabet paa Frihed og Fremtid mere lyst. Naar Fangen bliver fri og kommer udenfor Fængslets Port, saa taber Arrestvagtmesteren ham af Syne og har ikke Tid til al følge ham. Men han bliver ikke glad ved atter at se en Fange, han nærede Tro til.

I de syv Aar, Køhn har været Arrestvagtmester, har han selvfølgelig stiftet Bekendtskab med mangen interessant og meget ulykkelig Fange og maa kunne fortælle mangen trist Historie. Men Arrestvagtrnesteren taler ikke meget, og mindst om sig selv; Dommen over hans Optræden i Fængslet vil han helst have de andre skal fælde. Og en af de Journalister, der har haft god Lejlighed til at studere Vagtmesteren, mens de har bødet for Presseforseelser, kunde vel ogsaa bedst give en Skildring af Jubilaren i Dag. Oppositionspressen har jo nok af dem: Hørup, Wiinblad, Ove Rode, Herm. Bing, Ole Gottfried, Sigv. Olsen, A. C. Meyer og adskillige andre af Socialdemokratiets Mænd, som Arrestvagtmesteren naturligvis ikke regner til Forbryderne, fordi deres "Forbrydelse" var en Skønssag, paadømt af dem, der havde en anden politisk Mening.

Den 1. September i Aar flyttede Hr. Køhn som Vagtmester fra det uhyggelige skumle Fængsel paa Kristianshavn til det nye, langt mere tidssvarende Vestre Fængsel, hvor han i Dag fejrer sit Jubilæum. A.

(Social-Demokraten 1. oktober 1895).

En Jubelolding i Fængslet.

Julius C. O. Køhn.

Vinterens klamme Taager dækker for al Udsigt til Vestre Kirkegaard; men frem af det meget graa dukker en stor uhyggelig Bygning - Vestre Fængsel.

Funktionærboligen ud mod Vestre Kirkegaards Vej ligner Fængselet udvendigt, men indenfor er der Hygge og Varme.

Her bor paa første Sal Arrest vagtmester Køhn, der i Dag fejrer sin 70-aarige Fødselsdag.

Man skulde forsværge, at Hr. Køhn var 70 Aar; saa rank og ungdommelig Mand skal man lede længe efter, og ligeledes, at han er Fangevogter, thi her er ingen Barkhed eller Melankoli, men Venlighed og Humør.

Vi har faaet et Interview med den muntre Jubelolding, der har sine Papirer i Orden.

Min Biografi.

- Navn Julius Constantin Charles Køhn.

Født: I København den 1. Februar 1846.

Stilling: Haandværkssvend.

Militær Stilling : Ingeniør 1868-69-70, skulde have været paa Underofficersskolen, kom paa Telegrafkontoret i Stedet.

Ordenspolitibetjent 1. Oktbr. 1870,

Sundhedspolitibetjent 1. Oktbr. 1875, Arrestvagtmester paa Christianshavns Arrest 1. April 1888. Ved det nye Vestre Fængsel 1. Oktbr. 1895. 

Dannebrogsmand 8. Januar 1897. 70 Aars Fødselsdag 1. Februar 1916. Afsked 1. Maj 1917.

- Nej, Fatter, siger Fru Køhn, du bliver saamænd nok -

- Det tror jeg ikke, siger den gamle Arrestvagtmester, thi den 1. Maj 1917 indvies den nye Del af Vestre Fængsel, og der skal en ung Mand til den Post, jeg mangler Ungdommelighed og Energi - men Jubilaren siger dette med en saadan Rankhed og Kraft, at han gør Ordene til Skamme.

- Vi blev ikke færdige mod Biografien, siger Hr. Køhn, i 1882 bløv jeg Bestyrelsesmedlem og Kasserer I Bræstrups Politi Stiftelse, og i Efteraaret 1896 Formand i Bestyrelsen.

Hos de gamle Politifolk i Nørre Alle 17 færdes jeg helst, og jeg er afholdt der, det har jeg mange Bæviser paa.

Jeg tror ogsaa, jeg forstaar at tage de gamle, ligesom jeg i de 46 Aar, jeg har haft med Fangerne at gøre, altid har forstaaet at blive afholdt af disse, der slet ikke er saa vanskelige at have at gøre med.

Fangernes Behandling

Man skal slet ikke tordne op eller være Bussemand, fortsætter Hr. Køhn; nej et Smil og et Haandtryk kan gøre Underværker, og jeg har altid beflittet mig paa at gøre godt mod Fangerne og deres Familie.

Det, der har holdt mig oppe i alle de mange Aar, er Gymnastiken, fra min Soldatertid var jeg en stor Gymnastiker, og jeg dyrker stadig denna sunde Sport.

Derfor er jeg endnu rask og rørig og har bevaret mit gode Humør. Jeg har heller ikke været syg en Dag eller sygemeldt.

Festen i Dag fejrer jeg i Stilhed, jeg samles kun med sin Hustru, min Søn, der er Postekspedient, og min Datter, der hygger for os her i Hjemmet.

Vi tror dog ikke Dagen vil gaa saa stille af, dertil er Hr. Køhn for afholdt baade af Over- og Underordnede, af de mange Hundrede Tusinde Fanger og deres Familiers Medlemmer og af de gamle i Bræstrups Stiftelse.

Han vil sikkert kunne føje en Mængde hjertelige Hilsener til den Bunke Breve og Prospektkort han gemmer fra Ind- og Udland med Tak fra Fanger og deres Familie for god og human Behandling.

Køhn er en sjælden Mand; han er den rette Mand paa den rette Plads, som han forhaabentlig vil kunne udfylde i mange Aar.

(Folkets Avis (København) 1. februar 1916).

I september 1925 boede han og konen i Smallegade 19, Frederiksberg og de kunne fejre guldbryllup.