Et Jubilæum.
Den 26. September 1895 er det 25 Aar siden, at det Børnehjem hvis officielle Navn staaer over disse Linier, begyndte sin menneskeskekærlige Virksomhed. Overmaade beskeden var Begyndelsen, og beskedent er Arbejdet fortsat i de mange Aar, der ere forløbne siden da.
Det var Frøken Rosalie Petersen, den stadige Forstanderinde for Børnehjemmet, - en Dame, hvis Navn man trygt tør nævne ved Siden af de bedste Kvindenavne, denne Kvindeudstillingssommer har gjort almenbekjendte - det var hende, der i Aaret 1870, medens den fransk-tydske Krig rasede paa det Ubarmhjertigste., lagde Grunden til det fredelige Velgjørenhedsværk, der siden har fyldt hendes Liv og har gjort saa megen Gavn.
Overmaade beskeden var som sagt Begyndelsen. I et Par smaa Værelser optog Frøken Rosalie Petersen nogle faa forkomne Smaabørn. Men lidt efter lidt rygtedes hendes opofrende Virksomhed, og efterhaanden vandt hendes stilfærdige, men derfor lige energiske Arbeide i Humanitetens Tjeneste Sympathi hos forskjellige indflydelsesrige Mænd i Kjøbenhavn, der traadte til, dels med deres Erfaring, dels med Pengemidler. Blandt disse Mænd bør nævnes afdøde Provst Warburg, Lægen Etatsraad A. Brünniche, der endnu bestandig yder Børnehjemmet indsigtsfuld Støtte, Grosserer Johannes Holm, Oberstløitnant P. Fr. Rist o. fl. A.
Jo længere Tiden gik, desto større og dybere blev Frøken Petersens sørgelige Erfaringer om al den Nød og Elendighed, mange Smaabørn henleve deres Barndomstid under. Og efterhaanden udformedes hendes Formaal til et dobbelt: nemlig dels at overtage Pleiemodergjerningen for fattige hjælpeløse Børn af begge Kjøn og dels - og ikke mindst paa dette Felt har Frøken Petersen indlagt sig stor Fortjeneste i vort Samfund - at øve Indflydelse paa de optagne Børns Mødre ved i Børnenes første Leveaar at antage Mødrene som Ammer. I Børnehjemmets 2 Afdeling kunne Børnene forblive til deres fyldte 7. Aar. Mestendel gratis, undertiden mod et ringe Vederlag, hvor et saadant kan ydes. faae Børnene, under deres Ophold i Børnehjemmet af 1870 Kost, Pleie, Klæder og de større Børn Undervisning.
I Aaret 1870 lykkedes det i første Række ved Frøken Rosalie Petersens Udholdenhed og trofaste Kjærlighed til Opgaven, at faa bygget eget Hus til dette, Danmarks første egentlige, rationelt anlagte Børnehjem. I Ryesgade Nr. 80 og Helgesens Nr. 2 rustes der en i alle Maader passende og hygieinisk betryggende Bygning, i hvilken I Hjemmet siden da har fortsat og, saa vidt de privat ydede Aarsbidrag have kunnet strække til, udvidet sin Barmhjertighedsgjerning. Uden Støi, uden Reklame - maaske lidt overdrevent beskedent og bramfrit har Frøken Petersen Dag efter Dag i de henrundne femogtyve Aar af al sin Evne offret sig, sin Villiestyrke, sin Medynk, sit energiske Arbeide paa denne Sag. Og det maa glæde hendes varme Hjerte at se, at hun ikke har stræbt forgjæves; hendes eget Børnehjem slaaer og har nu gjennemgaaet de første kritiske 25 Aar, og rundt om, i Hovedstaden som andetsteds i Landet har der med hendes Hjem som Mønster reist sig andre Børnehiem, med selvsamme Formaal, Børnehjemmet paa Vodrofvei, Børnehjemmet Godthaab, Børnehjemmet Ilias Minde, Ornslev Børnehjem. o m. a., hvad de alle hedde.
I de 25 Aar har Børnehjemmet af 1870 reddet omkring 600 Børn fra Nøden eller - Døden. Ved første Øiekast synes dette Tal maaske ikke stort; men det maa holdes fast, at der stadig er virket i Stilhed, at Bidragene ere indsamlede ganske privat, og at de aldrig have været synderlig store - der lægges paa saa mange Maader Beslag paa den kjøbenhavnske Godgjørenhed.
Vi have ved disse Linier gjerne villet henlede vore Læseres Opmærksomhed paa det forestaaende Jubilæum, der ikke vil blive festligholdt med Tale og Sang, men som Børnehjemmets trofaste Vennekreds, efter hvad der forlyder, agter at feire paa en Maade, der sikkert vil fryde Frøken Rosalie Petersen.
Enhver Fader eller Moder, der hjemme har Smaabørn, for hvem Livets Sol skinner ind i lune Kamre, bør - naar Veien engang falder ad Dosseringen til - aflægge et Besøg i Børnehjemmet af 1870. Og underligt skulle det gaa til, om ikke den Stemning fødtes i deres Indre, der afkoder - al Beundring for den flittige, opoffrende Kvinde, der skabte dette Livsværk, men allerførst dog Taknemmelighed for, at Ens egne derhjemme ere "paa den rigtige Side" og inderlig Lyst til efter Evne at sløtte den smukke Børnehjemssag.
Maaske vil Frøken Petersen ved at læse disse Linier synes, at den megen Omtale af hendes Børnehjem strider mod hendes stilfærdige Vaner; men skulde de skaffe Hjemmet blot een eneste ny, paalidelig Ven, da havde ikke været skrevne forgjæves - - det vil selv Frøkenen indrømme.
(Dagens Nyheder 20. september 1895).
Børnehjemmet lå på hjørnet af Helgesensgade 2 og Sortedamsdossering. Bygningen eksisterer stadig. Daginsitutionen Rosalie der er opkaldt efter hende.
Rosalie Mariane Augusta Birgitte Petersen (1835-924) voksede op hos sine morforældre, Birgitte og Jacob Philipsen, i en stor købmandsgård i Pilestræde. Efter morfaderens død i 1852, flyttede mormoderen med børnene til Krystalgade 22.
I 1870 begyndte Rosalie Petersen at arbejde for de forældreløse eller børn i familier der levede under kummerlige forhold ud fra det omtalte værelse i Fiolstræde 3. Her boede fire ulykkeligt stillede børn og en kvinde ansat til at passe dem. Efter mormoderens død 1873 boede Rosalie Petersen sammen med børnene.
Veninden Karen Holm skænkede nabogrunden til sin villa i Ryesgade til børnehjemmet som åbnede 1877 med plads til 32 børn i alderen et til syv år og med Rosalie Petersen selv som forstanderinde. Karen Holm skænkede endnu et stykke af sin grund. Rosalie Petersen i 1881 startede en pengeindsamling til opførelse af hjemmet for spæde børn som stod færdigt i 1890, Helgesensgade 2.
Spædbørn af fattige ugifte mødre fik den dårligste pleje i de private plejefamilier, og Rosalie Petersen ønskede derfor også at lade spædbørn få ophold på hjemmet sammen med deres mødre. Hvis disse ugifte kunne få mulighed for at amme deres børn, mente Rosalie Petersen, at de ville blive så knyttet til dem, at de ikke længere ville sætte dem i pleje. Hjemmet kunne optage 36 børn og 18 mødre. Fra 1907 optog Børnehjemmet af 1870 kun spædbørn. Rosalie Petersen var da 72 år og trak sig tilbage som forstanderinde. I 1960 omdannedes den til en kommunal vuggestue.
Det første private børnehjem i København blev oprettet af Josephine Schneider i 1874, men Rosalie Petersen var en af de første når det gjaldt mødrehjem. I 1979 oprettede børnehjemmets repræsentantskab en fond i Rosalie Petersens navn til støtte for børneforsorgen.
Se endvidere "Børnehjemmet af 1870. 1870-1970" udgivet i anledning af 100-årsjubilæet.
Hun er begravet på Vestre Kirkegård i København, F-3-23B. Begravelsen foregik i dybeste stilhed. Gravstedet er formentlig nedlagt.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar